...
Vidste du, at man kan lave selvlysende teatermagi ud af opvaskevand fra Superbest og 2 LED-lamper? Eller ud af Xtra Læskedrik med sportssmag fra Superbrugsen?
Det kan man, og det gør man på Republique, hvor Hotel Pro Forma står bag den selvlysende komedie "Den der hvisker lyver" - hvor både scenografi og kostumer er selvlysende.
”Der skal ske en forandring, for at man rigtigt kan se på ny,” siger iscenesætter og Reumertvinder Kirsten Dehlholm om den fluorescerende idé, der indimellem får skuespillerne til at fortone sig i mørket, og det eneste, du kan se, er tøjet, der bevæger sig rundt - opladet af UV-lys.
En af kjolerne er i øvrigt designet af selveste Henrik Vibskov.
Der er premiere på den lysende forestilling 10. november.
Hvad: Den der hvisker lyver
Hvor: Republique, Lille Scene
Hvornår: 10. november til 24. november tirsdag til fredag kl. 20, lørdag kl. 17