...
Teater Grobs forestilling »En plads i mit hjerte« handler om sorgen, der slår ned i en ganske almindelig børnefamilie.
Forestillingen fik flotte anmeldelser ved premieren i 2008 og fandt et stort publikum - i en sådan grad, at den stort set var udsolgt fra premiere til sidste spilleaften. Dengang var det umuligt at forlænge succesen, men det råder teatret bod på nu, hvor Thomas Levin og Patricia Schumann er tilbage i rollerne som parret, der mister deres seksårige datter i en trafikulykke, og efterfølgende kæmper med smerten, mens Dar Salim har overtaget rollen som ham, der er skyld i hendes død.
Her i Berlingske var vi fuld af lovord overfor det realistiske spil i mesterklasse, der fik tårerne til at trille på stolerækkerne, og som man behersker så flot på Teater Grob, mens Andreas Andreas Garfields manuskript blev kaldt »skematisk sorgarbejde«.
Teaterchef Per Scheel-Krüger har iscenesat i Marianne Nilssons hyperrealistiske dekoration - en nøjagtigt affotograferet kopi af et dansk middelklassehjem.
Hvor: Teater Grob, Nørrebrogade 37, København N
Hvornår: 9. marts - 25. april. Tir. - fre. kl. 19.30. Lør. kl. 17.
Hvordan: Bilet tlf. 35 30 05 00 eller billet@grob.dk