Jo, naturligvis er det det, men ikke på Bellevue Teatret, hvor koreografen Steen Koerner har kastet sig over den musikalske klassiker for at skabe sin helt egen forestilling, der ganske vist tager udgangspunkt i poopulære partier fra Bizets nodeark, men som også får nye toner af Joachim Petersen og tekster af rapperen Clemens Tilling.
Historien er nogenlunde den samme, som vi kender den: den ophedede og tragiske fortælling den om forførende sexede sigøjnerpige Carmen, der fordrejer hovedet på soldaten José og siden kaster sin kærlighed på toreadoren Esamilio - med dødelige konsekvenser.
Læs også: Oplev Cirque du Soleil i Forum
Men forvent filmisk action og og burlesque-stemning, når Steen Koerner hvirvler dramaet op på sin egen måde - som han ikke gjorde det med dundersuccesen »Nødeknækkeren«, der behandlede sit klassiske ballet-forlægg med respekt, men samtidig var en imponerende nyfortolkning i et moderne, energisk scenesprog.
Siden fulgte han op med »Sylfiden« på Østre Gasværk. Duoen Din Mor skaber scenografien, mens Trash Couture ved designeren Ann Wiberg står for kostumerne.
Den frække Carmen spilles af Anne Sofie Espersen, mens Lars Ranthe er den lidende Don José. Læg dertil Karl Bille og Morten Staugaard.
Hvor: Bellevue Teatret, Strandvejen 451, Klampenborg
Hvornår: 15. februar - 9. marts. Tir. - fre. kl. 20. Lør. kl. 17.
Hvordan: billetten.dk eller bellevueteatret.dk