...
Det er længe siden, men det skete pludselig en dag i januar, da Cafeteatret i København offentliggjorde sit nye teaterprojekt: En forestilling, der tog udgangspunkt i den norske terrorist Andreas Breiviks »Manifest 2083«.
De efterladte følte sig krænket, politikerer og debattører beskyldte teatrets chef, der også skulle instruere og bearbejde, Christian Lollike, for at være en usmagelig spekulant, der trampede på følelser for at slå plat og mønt på den sorg, Breivik har efterladt i sit kølvand.
Nu er den her så endelig den forestilling, som har fået så voldsomt på puklen, inden nogen overhovedet har set den.
Og nu skal det så blive interessant at se, hvad det egentlig er, Christian Lollike mener at kunne tilføre diskussionen om den Breivik, som siden offentliggørelsen er blevet både stillet til skue, dømt og buret inde. Hvilke indsigter er det, teatret eventuelt kan give? Kan vi lære at forstå Breivik? Skal vi lære at forstå Breivik?
Det sidste mener teatret vist nok: »Hvordan så Anders Behring Breivik sig selv? Hvordan så han på det samfund, som han og vi lever i? Er han en del af en tendens på den radikale højrefløj, eller er han en afsporet enspænder?« sprørger Cafeteatret.
Til trods for interessen spiller skuespilleren Olaf Højgaard monologen dybt nede under jorden i Cafeteatrets mindste spillesal, Kælderscenen - med plads til kun 48.Hvor: Cafeteatret, Skindergade 3, København K
Oprindeligt var premieren den 11 oktober, men den blev udskudt til d. 15 oktober pga sygdom.
Hvornår: 15. oktober - 14. november. 27. - 28. oktober i Dramatikkens hus i Olso.
29. november - 8. december på Teater Katapult i Aarhus
Hvordan: Billettlf. 33 12 58 14, www.billetten.dk eller www.cafeteatret.dk