
I 1975 åbnede Boldhus Teatret en ny scene, Strøghus Teatret, der holdt til i et ombygget forretningslokale på Strøget. Fem år senere flyttede Inger Rauf dog tilbage til de oprindelige lokaler i Admiralgade, der var udgangspunktet for hendes teaterliv. Eller som hun selv formulerer det i forordet til teatrets jubilæumsbog:
"(Jeg bliver) igen og igen inspireret af det mærkelige, skæve, umulige, ydmyge og dog pågående rum, der er Boldhuset. Og når andre teaterfolk brænder for rummet. Når de også vil ofre deres kræfter, hjerteblod og tid, tid, tid."