Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Scene | 07/09/12

Bo bedre bedst

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Skuespillerne på scenen er Maria Rich, Peter Christoffersen og Nicolai Jandorf fra Mungo Parks ensemble. Forestillingen er instrueret af Reumertvinderen Charlotte Munksø. Foto: Mikkel Russel

    Skuespillerne på scenen er Maria Rich, Peter Christoffersen og Nicolai Jandorf fra Mungo Parks ensemble. Forestillingen er instrueret af Reumertvinderen Charlotte Munksø.

    Foto: Mikkel Russel
I sidste sæson serverede de kultbogen ”Kvinde kend din krop” som teater. Nu gør de det samme med boligmagasinet Bo Bedre. Mungo Park er rykket ind på en gammel tobaksfabrik i Gladsaxe med en forestilling om vores hjem.

...

Hvordan omdanner man boligmagasinet Bo Bedre til en teaterforestilling?

Hvis der er nogen, der ved det, så er det teatret Mungo Park, der i sidste sæson fik enorm succes med deres teaterficering af kultbogen ”Kvinde kend din krop”. Forestillingen, som fik premiere i december 2010 og vandt en Reumert som årets bedste, blev så hamrende populær, at den har været en del af teatrets repertoire lige siden – og stadig spiller for fulde huse.

Nu har de så kastet sig over magasinet Bo Bedre, som har serveret boligdrømme og indretningstips til danskerne siden den første udgivelse i 1961.

Som forberedelse pløjede holdet bag forestillingen sig igennem bunker af Bo Bedre-magasiner, fra 60erne og frem til i dag.

”Det var enormt underholdende læsning, især udgaverne fra 60erne, 70erne og 80erne”, siger Line Mørkeby, som er tekstforfatter på forestillingen.

”Nogle af tingene i bladene fra de der markante årtier er megakiksede, andre ting er blevet totalt retrosmarte nu. Men vi fandt ud af, at det ikke var det historiske, der var interessant. Vi ville lave en forestilling om, hvad et hjem egentlig er, og hvad et hjem betyder. For et hjem vedrører alle mennesker i verden, også dem der ikke har et”, siger hun.

Som en del af researchen har skuespillerne således også været ude og snakke med hjemløse, hvis erfaringer også er med i forestillingen.

Andre scener er baseret direkte på artikler fra bladene, såsom ”De 50 bedste indretningstips nogensinde”, der kunne læses i Bo Bedre nummer 3 fra 2011. En anden scene er inspireret af en leder fra Bo Bedres aprilnummer fra 1962. Den handlede om, at det jo ikke er væggene og møblerne, det hele handler om, men mennesket.

Og sådan var Bo Bedre-magasinerne ret anderledes i 60erne i forhold til i dag, fortæller Line. Fyldt med lavpraktiske og hjælpsomme råd om, hvordan man kunne indrette sit hjem så praktisk som muligt, så man skulle gå kortest mulige distancer gennem rummene eller nemt kunne komme til sine køkkenting. Sådan er det ikke mere.

”I dag har magasinerne den her helt absurde undertitel ’Fra drøm til virkelighed’. De er blevet en utopi”, siger hun.

”Det er jo meningen, at de skal fungere som inspiration, som man så kan forsøge at omsætte, men de sætter barren virkeligt højt, og så bliver det bare en uopnåelig drøm, som får folk til at tænke, at aij, vi skal også bare have købt den der helt bestemte type reol… så ville alt være perfekt. Men det er ikke det rigtige sted at lede efter lykken”, siger hun, og griner:

”Jeg er selv Bo Bedre-læser, så det er ikke en udlevering af folk. Vi forholder os bare kritisk til, hvad det i virkeligheden handler om, når vi drømmer om de her ting. Det drømmebillede, som Bo Bedre fremtryller med sit meget eksklusive indhold, og den eskapisme og higen efter det perfekte liv, er omsonst og unødvendig. Hvis man stræber for voldsomt efter det perfekte hjem, er det en måde at flygte fra sig selv på”.

Tre Arne Jacobsen-stole
Det er bestemt heller ikke møbler, der er i centrum i forestillingen. Faktisk er der ikke særligt mange møbler med. Tre Arne Jacobsen-stole har dog fundet vej til scenen.

”De er stærke ikoner for den danske møbelindustri men også symboler på den higen efter det perfekte liv, som vi meget gerne vil behandle,” siger Line.

”Men udover dem er scenografien skrællet helt ned og renset for nips og lysestager og porcelænsfigurer. For det er hjemmet, som er hovedpersonen i forestillingen. Og det skal ikke være et bestemt hjem, men alle hjem.”

Hvad: Bo Bedre
Hvor: Tobaksfabrikken i Gladsaxe. Her spiller forestillingen under Golden Days-festivalen, som i år sætter fokus på 50erne, heriblandt ”forstæder og familieliv”, og frem til 24. oktober. Derefter rykker BO BEDRE ind på Mungo Park i Allerød (4. – 14. december) samt satellit-scenen i Hillerød (17. – 20. december).
Hvornår: Premiere 12. september. Tidspunkter på www.mungopark.dk

Modtag nyhedsbreve

Tilmeld til AOKs teaternyhedsbrev, så er du altid opdateret på aktuelle og kommende forestillinger i København. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media