Indretning
Betty Nansen Teatret er et fornemt, gammelt hus, og det ser man tydeligt i både foyer og selve teatersalen. Her er fine træpaneler, plyssede sæder og lysekroner fra dengang, hvor teaterture var forbeholdt det bedre borgerskab. Der er såvel balkonpladser som pladser foran scenen, medmindre hele teatret er ommøbleret og ustyret med en helt alternativ scenografi, som det sker nu og da.

Mændene bag teatret
Ledelsen har siden 1992 bestået af den kunstneriske leder instruktøren Peter Langdal, der har videreført teatrets tradition for at kombinere høje kunstneriske ambitioner med en bred publikumsappel, og den administrative leder Henrik Hartmann, der med sin ligefremme frækhed er ganske fremragende til at lokke folk til.

Teatrets historie
Bygningen åbnede i 1857 som musik- og ølhallen Odeon. Navnet blev senere ændret til Frederiksberg Morskabsteater, og i sommeren 1889 blev stedet indrettet til serveringsteater, der lagde ud med en række små folkelige stykker og senere udvidede med revyer, farcer, opretter, koncerter og lystspil.

I 1914 skiftede navnet til Alexandra Teatret. Tre år senere vendte den danske skuespillerinde Betty Nansen tilbage til Danmark efter et mislykket forsøg på at blive verdensberømt filmstjerne i USA. Hun satte sig i direktørstolen, gav teatret sit eget navn og gik som instruktør og administrator i gang med at realisere sin ide om en ny kunstnerisk scene på Frederiksberg.

Publikum fik den hjemvendte primadonna at se allerede i åbningsforestillingen, en fransk komedie, hvor fru direktør Nansen optrådte som sprudlende ung enke i sølvkjole.

Betty Nansen ledede teatret i 26 sæsoner frem til sin død i 1943. Herefter blev navnet ændret til Allé Scenen, idet fruens sidste vilje var, at intet teater efter hendes død måtte bære hendes navn. Dette forbud trodsede Morten Grunwald imidlertid, da han tiltrådte som direktør i 1980, og siden har teatret på Frederiksberg Allé stået som et mindesmærke over en af dansk teaters største kvindelige personligheder.