Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Scene | 06/02/13

Anmeldelse: »Skaf mig en tenor«

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: PR Foto: PR
Folketeatret genopliver den klassiske farce. Det er ganske hyggeligt uden at være virtuost.

...

En klassisk farce? Det må man sige, at den amerikanske farcemager Ken Ludwigs »Skaf mig en tenor« er. Danmarkspremieren på det for længst nedlagte ABC-Teatret blev en langvarig succes i slutningen af 1980erne. Og stykket rummer da også alle de ingredienser, der er farcens eneste eksistensberettigelse: Forvirringer, forvekslinger, misforståelser, dobbelttydigheder. Og så alle de døre, der skal lukke op og i på præcis det rette tidspunkt. Eller det forkerte. Men kun, hvis det er planlagt. Det er en genre, vi næsten ikke længere ser herhjemme, efter at de scener, der tog sig af den, enten er lukkede eller har sadlet om.

Men Folketeatret giver altså genren en chance. Ken Ludwig skriver gerne farcer, der udspiller sig på teatret.

Også her, hvor operaen i Cleveland engang i 1940erne pludselig står og mangler en stjernetenor, fordi den italiensksludrende hanprimadonna er midlertidigt sat ud af spillet (luft i maven!), hvorfor teatrets pjokkede altmuligmand træder til. Hvis man så forestiller sig, at det er Verdis »Otello«, der er på repertoiret, og at det derfor er umuligt at skille den ene sortsminkede hovedrolleindehaver fra den anden, og man samtidig kaster en håndfuld egenrådige kvinder og en edderspændt teaterdirektør ind, så har man nok en idé om resten.

Læs også: Omtalen af »Skaf mig en tenor«

Damerne har det sværere med at udnytte chancen
Det helt store amokløb bliver det aldrig til i Peter Schrøders lidt godmodige, men kompetente iscenesættelse. Klogeligt spiller man situationerne, så de får det meste af den effekt, de skal have. Den tomgang, som altid lurer på farcen, når ikke at indfinde sig, og det er hyggeligt, men kunne man ikke have forestillet sig både tempo og besætning med lidt mere overgiven fut i? Farcebarometret står på smukt, hvilket ikke er det samme som storm.

Sjovest er Kristian Bolands teateritalienske frikadelle, der har noget barnligt fortabt midt i løjerne. Her kommer det sjove nemlig også indefra. Med Mads Knarreborg som ham, der får succes uden nogen ved, hvem han er, og pludselig får held med damerne. Begge herrer synger fortræffeligt.

Læg dertil Asger Reher som en hidsigprop af en teaterdirektør med et ansigt som en hårdtvreden karklud.

Herrerne dominerer forestillingen, mens damerne – Pernille Schrøder som italiensk vulkan, Susanne Heinrich som operaens formandinde, Josephine Nørring som sexet diva med ambitioner og Margit Watt-Boolsen som chefens datter, har det lidt sværere med at udnytte chancen.

Så er er der mere farceschwung i kroppen på Robin Haslund Buchs bøssede piccolo. Hurtigt, ud af skabet! Pjattet og pjanken gør lykke. Og på Folketeatret spiller man sig perfekt gennem farcemekanikken. Uden at det skal forveksles med det virtuose.

Hvad: »Skaf mig en tenor«
Hvor: Folketeatret, Nørregade 39, København K
Hvornår: 31. jan. - 3. marts. tir. - fre. kl. 19.30. Lør. kl. 17. Søn. kl. 15.
Hvordan: Billettlf. 33 12 18 45, billet@folketeatret.dk eller billetbillet.dk

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester