Alting bli’r sjov’re igen
Foto: Henrik Petit
Bare vent. Nummeret kommer efter pausen, og det er værd at vente på. Ulf Pilgaard skridter scenen af som politimoster Hanne Bech Hansen i et pissemøde fra volapykgården. Resultat: Det rene vrøvl i en rablemonolog ladet med den sorte snak, som kun virkeligheden åbenbart kan overgå.
Ideen er tekstmakkerparret Vase & Fuglsangs. Den mere end boller i høretten. Okker gokker, gummirocker, erle snerle, kan du fatte det, perle? Årets revynummer? Det er næsten ikke retfærdigt at sige det, nu hvor revysæsonen kun lige er gået i gang, men mon ikke?
Slebet tandsæt
Bundniveauet for teksterne er i det hele taget højt i årets Cirkusrevy. De fleste signeret rutinerede Carl-Erik Sørensen. Nå ja, pointerne er måske ikke lige hårdt servede hele vejen igennem, men der er stensikker professionalisme bag alle de 25 numre.
Er det ikke, som om revyen de seneste sæsoner har slebet tandsættet? Det manglede bare. I år er der nok at tage fat på. Med finanskrisen som det gennemgående tema, der omtrent får den halvt ironiske glitterfinale til at minde om en optimistvise fra besættelsestiden: Alting går over igen! Alting bli’r sjov’re igen!
De fem s’er
Årets Cirkusrevy er ladet med de fem s’er. Og her tænker vi ikke på de fem skuespillere, som alle har rigeligt at rive i, anført af Mor Lisbet, som klædeligt tager lidt mere plads i år.
Showet er helt som det skal være. Med alt det, vi forventer os af landets største revy. Fart og tempo: Alfa og omega, Eskalerende morskab frem mod finalen. Sex har den til husbehov: Zita de Friis ballet er strammere og uartigere end længe. Sjov er den også: Hvad enten den kaster sig ud i det glade vanvid som når oldingen i rullestolen udsættes for babypyller i en klassisk tekst af den slags, hvor allegorien køres til ende: Se, han tager sine sidste skridt!
Eller når Ditte Hansens suverænt afleverede, kropumulige og uønskede coach nægter at fatte, at hun ikke er til at holde ud. I denne afdeling har også Henrik Lykkegaard sit speciale med visuelle klovnegags, hvad enten han er golftosse eller faldefærdig Michael Jackson.
Farvel, Fogh!
Og så har revyen, som antydet, satiren: Der er nakkedrag til Vedbæk-fruen med den filippinske aupair: »Hvor ligger filippinerne? Vi plejer at sige, at de ligger nede i kælderen.« Idiotstempling af rockere og indvandrerbander.
En enkelt grådig bankdirektør og en stakkels østluder Parret, der er tvunget sammen for evigt af de dyre lån. Politikerne slipper vi heller ikke for. Heldigvis. Lisbet Dahl tager sig af Lille-Lars fra Græsted, der planlægger arbejdsmarkedspolitikken i Grøften: »Hør her, skal vi ikke allesammen bestille noget mere!« .
Og så er der et kærligt farvel til både Ritt – i en vise, der ikke rigtigt kommer i gang, men det gjorde Ritt som borgmester jo heller ikke – og til verdensmanden Fogh, som Henrik Lykkegaard naturligvis spidder træfsikkert: Hvad var det nu, det lille land hed? Helle og Løkke til alle os andre!
Og pøj pøj til Cirkusrevyen. Succesen burde være hjemme i Danmarks største partytelt. Den helt store.
Populære guider
© Copyright 2012, Berlingske Media