For at understrege byens alsidige palet af fremragende oplevelsesmuligheder for børn, inviterer Københavns Kommune i sommermånederne til "Sommer for børn" med både forestillinger, udstillinger, koncerten Lydland, festivalen Sommer på Banen, parkourworkshopper samt rytmik, stunt og gamle lege. Alt sammen kan man læse om på hjemmesiden www.kk.dk/sommerforborn, hvor der også er en kalender, der viser hvornår det alt samme foregår.
Som noget af det første kan teaterglade ynglinge opleve den svenske børnebogs-dreng, med det lidt snottede navn, Alfons Åberg som dukketeater i legemsstor udgave. Det er Nørrebros anerkendte teatertrup Comedievognen, der har dramatiseret den historiere om Alfons, hvor han kæmper med fantasier og angsten for spøgelser, selv om han godt ved, at de ikke findes - en fin historie for de 3 - 8-årige som forestillingen henvender sig til.
Forestillingen spiller på Prinsens Bastion på Kastellet, entreen er gratis men adgangen skal bestilles hos Kultur Vesterbro på telefon: 26 37 97 03.