Kunne det næsten gå galt, da man kombinerede jazzdivaen Caroline Hendersons skønne livestemme med Nikolaj Hess’ trio, Dansk Danseteaters dygtige dansere og en håndfuld kærlighedssange? Det gjorde det i hvert fald ikke i en forestilling, der fik mindst ligeså mange kys og klap smidt tilbage i hovedet, som den selv havde sendt ud, da anmelderne skrev kærlighedsdigte tilbage til den. Hør bare, hvad Berlingskes Vibeke Wern skrev om »Love Songs«, der spillede første gang på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i maj 2011.