Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Roskilde | 06/07/11

Smartphones skabte sløve sms’er på festival

  • Foto: Jens Dige/ROCKPHOTO Foto: Jens Dige/ROCKPHOTO
3s netværk gør det umuligt at prioritere sms'er foran den massive datatrafik, der gav klumper i nettet.

På den netop overståede Roskilde Festival var der igen brok og sure miner over teledækningen.

Mobiltelefonen er stort set blev uundværlig, når 100.000 personer skal dele oplevelser og koordinere mødetidspunkter. Men i den kontekst er sms’er, der er timer eller halve dage forsinkede, ikke til meget gavn.

Allerede i dagene op til festivalen måtte 3 love, at de i år havde gjort alt for at imødekomme kommunikationsbehovet omkring græsmarkerne. Men alligevel har der været utilfredshed at spore over flere selskaber og ikke mindst 3 blandt de festglade folk i weekenden.

Billedserier: Her er alle billederne fra Roskilde 2011

Stefan Ring Støhrmann, der er national radiomanager for teleselskabet 3, peger dog på, at der trods klager er blevet sendt ekstremt meget trafik og mange samtaler gennem netværket.

Firmaets permanente antenne, der står i nærheden af den ikoniske orange scene, har håndteret cirka 80.000 MB og ekspederet 140.000 opkald i døgnet. Til sammenligning håndterer en mast i indre København i omegnen af 35.000 MB og 4000-6000 opkald i døgnet.

»Hvis vi skulle gøre det endnu bedre, så skal vi have endnu mere hardware derned og en radiostation opsat. Men det vil blive et ret stort setup og være teknisk kompliceret. I år har vi allerede opgraderet anlægget ved orange scene med det dobbelte i forhold til sidste år,« siger Stefan Ring Støhrmann.

Læs også: Alle koncertanmeldelser fra årets festival

Selv om 3 endnu ikke er færdig med at evaluere på festival-indsatsen, så gætter Støhrmann på, at man muligvis kan løse netværksproblemerne på andre måder end blot at opstille mere hardware.

»Vi kan se, at der opstår nogle flaskehalse, hvor vi ikke havde forventet det,« siger Stefan Ring Størhmann uden endnu at ville præcisere den fejlfinding men peger på centrale enheder lidt længere tilbage i systemet. SMS bliver sendt når der er plads

3 er i situationer som denne ved Roskilde Festival hæmmet af, at firmaet kun har 3G-licenser. De andre netværksejere i Danmark har det ældre GSM-net at falde tilbage på, når belastningen bliver for stor. Derfor bliver overbelastning i deres netværk ofte ikke oplevet så tydeligt. Hos 3 sendes både samtaler, sms’er og data gennem HSDPA-protokollen. Samtaler har førsteprioritet i netværket og derefter sendes datapakker og sms’er, når der er plads i netværket.

Stefan Ring Størhmann afviser, at det er muligt for 3 at give sms'er fortrinsret i nettet frem for datatrafik, hvilket kunne have givet luft i netværket.

Læs også: Anmelder kalder årets Roskilde Festival 'profilløs'

»Det eneste, vi kunne have gjort, var at slukke helt for data, og det tror jeg heller ikke havde skabt så mange tilfredse kunder.«

Han mener heller ikke, at det er selve trafikken, der skal reguleres på. Det er primært den bagvedliggende kontroltrafik, der er årsagen til propper i nettet.

»Smartphones er på hele tiden og sender rigtig mange kontrolsignaler. Hvis de så ikke kan få kontakt, så prøver de igen, og på den måder er de med til at belaste nettet yderligere,« siger Stefan Ring Støhrmann.

Men I er jo netop et "smartphone"-firma. Burde I ikke kunne gøre det bedre?

»Jo, i øjeblikket er 90 procent af de mobiler, vi sælger smartphones. Så selvfølgelig skal vi hele tiden forsøge at gøre det bedre. Men det er en meget ekstrem belastning, som er svær at teste, før det går løs. Men vi bliver hele tiden klogere.«

Læs også:
Hvad fanden mener de med "Share the feeling"?

3 er ikke gået i gang med at finde løsningen til dækningen af næste års Roskilde Festival. Men en af løsningerne kan være at blive bedre til at kontrollere kontrolsignalerne.

I øjeblikket har 3 og de andre selskaber mere presserende sager i kølvandet på skybruddet i weekenden, der har ødelagt teknik hos alle teleselskaber i hovedstadsområdet.

Brugere på andre netværk end 3s har også oplevet langsom forsendelse af sms-trafik på årets Roskilde Festival.

Læs også: Festivalens bedste koncert

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media