Hvis Roskilde Festival ikke har slået bunden ud af din økonomi, kan du forkæle dig selv med et besøg på Restaurant Mumm, der ligger i en af Roskildes ældste – og måske også snævreste – gader, klods op af Roskilde Domkirke.
Her arbejder køkkenet hovedsageligt med årstidens danske råvarer – gerne lokale - ud fra en filosofi om, at god mad skal tage god tid. Restauranten er af samme grund medlem af Slow Food Danmark, der er opstået som modreaktion til de mange fastfoodrestauranter. Restauranten er en aftenrestaurant, og om sommeren hvis det danske sommervejr ellers tillader det, kan man spise i restaurantens gårdhave.
Princippet om ”hver sin lyst” præger menukortet på restauranten, hvor man i juni kan vælge mellem syv årstidsbestemte retter som spruttende ærter, sommerbuk fra Ledreborg og langtidspocheret svinebryst med ramsløg og sommersalat. Alle retter er prissat enkeltvist, men man kan i øvrigt også lave modellerne med tre, fire, fem, seks eller syv retter på kryds og tværs.
Køkkenet lukker klokken 21.30 og bordbestilling er nødvendig.
Hvad: Restaurant Mumm
Hvor: Karen Oldsdatters Stræde 9, Roskilde.
Hvornår: Mandag til lørdag fra 17.30-24. Køkkenet lukker 21.30.
Hvordan: Bordbestilling på 4637 2201.
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.