Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Roskilde | 01/07/11

Ren luksus på Roskilde

  • Foto: Lisbeth Kildegaard Quass Foto: Lisbeth Kildegaard Quass
  • Foto: Lisbeth Kildegaard Quass Foto: Lisbeth Kildegaard Quass
  • Foto: Lisbeth Kildegaard Quass Foto: Lisbeth Kildegaard Quass
  • Foto: Lisbeth Kildegaard Quass Foto: Lisbeth Kildegaard Quass
  • Foto: Lisbeth Kildegaard Quass Foto: Lisbeth Kildegaard Quass
Varme bade, rene toiletter og egen frisørsalon. Sådan kan en festival også se ud, og det gør den i H&M's Reboot Camp.

Festival behøver ikke at være smadrede telte, fulde mennesker og ulækre toiletter. Det er i hvert fald ikke tilfældet i H&M's Reboot Camp på Roskilde, der er indrettet med blød loungestemning, bordfodbold og egen stylingsalon. Her har 1.600 mennesker valgt at bruge 2.795 kroner på en ren og komfortabel festival, langt fra campingområdernes støj og tumult.

- Her er rent, man kan lade op på afstand af larmen og vi er 280 medarbejdere, som nærmest står og rydder op efter folk, inden de har spist færdigt. Det er virkelig en behagelig camp, siger Christina Jørgensen, der til daglig sidder på H&M's hovedkontor i Danmark.

Reboot campen er tæt forbundet med H&M's kollektion "Fashion Against Aids", hvor overskuddet af salget gik til kampen mod aids.

- For at vi kan samle endnu flere penge, har vi bortauktioneret fire luksustelte, som vi kalder Love Shacks. De indbragte tilsammen 46.000 kroner, fortæller Christina Jørgensen. Hver Love Shack er indrettet med en rigtig madras, bløde dyner til to personer, puder og ikke mindst masser af albueplads. I et af teltene ligger to piger og lader op og kigger ud på pladsen, hvor de hver aften kan spise sig mætte i mad fra den københavnske restaurant Cofoco.

- Vores gæster er enten nogen, der ikke har været på festival før, og som vil være sikre på, at der er rent og lidt roligt, eller også er det lidt ældre gæster, der måske har været på festival i flere år, men ikke længere gider at ligge og sove i larm og skrald, siger Christina Jørgensen.

Læs også: Vis os din hat, Roskilde

Campen er udstyret med sin egen stylingsalon, hvor gæsterne frit kan benytte H&M's udvalg af makeup, hårprodukter og glattejern, eller få en klipning af ChaChaCha's frisører mod en donation til kampen mod aids. Og der er trængsel foran spejlene, hvor seks piger står og lægger makeup, mens to andre har sat sig for at få en klipning. En af dem, der har valgt at betale ekstra for at undgå mystiske lyde og lugte på de store teltpladser, er Charlotte Wernberg, der til daglig studerer medicin i Odense.

Se også: Her er alle billederne fra årets Roskilde Festival

- Min veninde og jeg sad for nogle måneder siden og googlede lidt rundt efter billetter, og så lød H&M's Reboot Camp bare som en virkelig god idé, siger Charlotte Wernberg. Hun mener også, at alderen har en betydning, for hvilke gæster der vælger at købe billet til luksusområdet.

- Vi er begge 26 år, og for mig er det første gang, at jeg er på Roskilde. Og så passer det mig fint, at her ikke er så smadret som andre steder. Og den højere pris gør ikke noget. For det første er her gratis varme bade og rene toiletter, for det andet er her virkelig god morgenmad inkluderet i prisen, og for det tredje bor her rigtig mange sjove mennesker. De ekstra tusind kroner gør ingenting, siger Charlotte Wernberg.

Læs også: Så langt går du på Roskilde

Og selvom aldersgrænsen i H&M's luksuscamp måske er lidt højere end på den øvrige festival, kan de godt finde ud af at feste. Hver aften er der fest i campens overdækkede juicebar, hvor et team fra Joe and the Juice hjemmevant rocker bag baren. Her har campen inviteret en række dj's til at spille, blandt andet Joakim Ingversen, der forrige år spillede på skatescenen og som tit står bag pulten i det københavnske natteliv.

- Der var knald på i H&M's camp med god stemning og folk gad godt at feste. Men man kan alligevel godt mærke, at det er lidt et andet klientel, der vælger at bo på den måde. Folk vil gerne have luksus og de forlader måske ikke området så meget for at gå ind på festivalpladsen, siger Joakim Ingversen, der på festivalen spiller sammen med Simon Juul.

Roskilde Festival er blevet kritiseret for at lade H&M opstille lejren, som ifølge kritikere er en kæmpe reklamesøjle. Men den kritik er forfejlet, mener Christina Jørgensen fra H&M.

- Vi er hernede for at sprede budskabet og for at møde vores kunder. I tråd med Roskilde Festivals grundtanke, så gør vi det her for at samle penge til nogle områder, der virkelig har brug for det. Derfor betragter vi ikke Reboot campen som en reklamesøjle, men er da fedt at vi har fået en masse god omtale alligevel, siger Christina Jørgensen.

Læs også: Alle koncertanmeldelser fra årets Roskilde

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media