OPRET INDHOLD
HER PÅ AOK
 
NYHEDSBREVE
DIREKTE I DIN MAILBOKS
 
 
 
Find vej
 
 
Photo: Stine Larsen

Tea Time

Opdateret 28. september 2009af Else Bjørn | else@aok.dk
AOK Recommended
 
 
Tea Time Birkegade 3, kld.
2200 København N
Tel: 35 35 50 58
tea-time.dk
 
Share Print Send
spisested

Tea Time i Birkegade på Nørrebro er et tøseparadis. Den ligger lige rundt om hjørnet fra Elmegade og er en pastelfarvet fantasi, en sukkersød drøm i blonder og nostalgi, en anglofil romance fra svundne tider.

Her kan du lege teselskab og drikke afternoon tea med fine kopper, sølvskeer, cucumber sandwiches, scones med lemon curd og kager på opsatser. Men du skal være heldig for at få en stol i den lille kælderbiks, for pladserne er få.

Når du kommer ind ad døren, træder du ind i forbutikken. Te-salonen, som ligger i det inderste rum, og her bliver hurtig fyldt op, så du kan ikke være sikker på at få et bord for dig selv. Men hvis sofaen i forbutikken ikke allerede er optaget, kan du også få lov at sidder her. Her kan du se folk kigge ind, når de går forbi med et lille smil, som om de ville ønske, at det var dem, der sad der og lod timerne drive fra eftermiddag til aften med snak og te og gode kager i stearinlysenes skær. Tea Time er et sted for folk, som har god tid. Hvis du bare vil have en hurtig kop et eller andet, skal du måske vælge et andet sted.

Tea Time blev åbnet i 2003 af Maria Jessen Petersen, som har boet syv år i New York og er indretningsarkitekt. Den er en te-salon efter engelsk forbillede, hvor du kan få toast eller scones med marmelade og lemon curd (en slags sødt citronsmør, som smager meget lækkert). Dagens højdepunkt er den klassiske afternoon tea, som består af en kande te, små fine fingersandwich, scones og to slags lækre kager serveret på en fin kageopsats. I 2006 kom også en moderne udgave af afternoon teen til. Tea Time er også en butik, hvor du kan købe te, kager, chokolade og smukt udstyr til tebrygningen og -drikningens ædle kunst.

Kagerne bliver bagt af en veninde, der har et konditori med det romantiske navn Sweet Valentine. Hvis du ikke har mod på det store kage-orgie, kan du også nøjes med at købe en kande te og en enkelt kage. Selv om Tea Time er en te-salon, kan du også købe kaffe, men kun i form af stempelkaffe fra Java. Ikke noget med latte eller espresso her. Du kan vælge mellem mere end et dusin slags te.

Hos Tea Time bliver tebladene hældt ned i tekanden, og ved serveringen får du en lille fin si, så du ikke får teblade i din kop. Det har dog den ulempe, at teen bliver stærk og bitter, hvis du ikke drikker den hurtigt.

Tea Time har også en butik i Hellerup med chokolade, te, delikatesser, søde sager og kager.

Det mener læserne

3 kommentarer
 
 

Indsend kommentar

 
 
 
 
*Felter markeret med stjerne er obligatoriske og skal udfyldes

Kommentarer

6. November 2009

Morgenkomplet

| Af FredeT
 

Meget lyserøde omgivelser men det tager jeg gerne med for få deres morgenkomplet. Den må være byen bedste:-) Scones med lemoncurd er en klassiker og super lækkert, men den græske yoghurt med frugt, kokos og sirup m.m. er helt fantastisk. Den kan jeg ikke andet end at varmt anbefale til alle.


 
5. April 2009

anmeldelse

| Af charlotte.m
 

Allerførst skal siges at selve konceptet, som Teatime kører med er supergodt, totalt hyggeligt indrettet og guf for tøzer fra alderen 4-100 år. Alt hvad man får i munden smager super godt og deres afternoon tea er MEGET mættende. MEN betjeningen var alt andet end serviceminded. Det duer simpelt hen ikke at alle 3 unge ekspeditricer står inde bag et næsten lukket forhæng og sniksnakker og forbereder traktement for 8 mennesker i slowmotion. Det var et meget lidt synligt/nærværende personale og vi måtte mange gange "banke på forhænget" for at spørge om noget. Det er så også det eneste minus om stedet, så det er ikke så meget der skal til for at give stedet flotte stjerner :-)


 
19. August 2007

| Af Mona Lisa
 

Ikke hyggeligt, da man sidder for tæt op ad hinanden og betjeningen er langsom og forvirret.


 
 

Det mener brugerne

Morgenkomplet
Af FredeT6.November

Meget lyserøde omgivelser men det tager jeg gerne med for få deres morgenkomplet.Læs hele kommentaren

Åbningstider

Tir-tor 14.00-18.00, fre-lør 10.00-18.00, søn 12.00-18.00, mandag lukket.

Mere om ...

  • Priskommentar

    Middelhøjt

Gavekurve

Skal bestilles i forvejen og kan hentes, når du har tid. De laves i prisniveauet 105 - 375 kr.

Sex and the City-kager

Der serveres autentiske cup-cakes ala Sex and The City for 35 kr. hver dag.

Afternoon tea

Afternoon tea koster 135 kr. pr. snude for enten den traditionelle eller den moderne udgave (min. to pers.)

Reservation

Man skal være min. to personer for at bestille bord, er man flere end syv skal det gøres pr. mail.

Find det!

Se kort og find vej

Adresse:
Tea Time
Birkegade 3, kld.
2200 København N

Åbningstider:
Tir-tor 14.00-18.00, fre-lør 10.00-18.00, søn 12.00-18.00, mandag lukket.

Kontaktinformation:
Tlf: 35 35 50 58
www: website


DSB S-tog
Fra
Til
 





 
 
 
 

guides til byen

 
De 5 kinesiske Er du vild med mundvandsdrivende delikate hongkong-kinesiske dim sums og billig, fedtfattig og farverig kina-mad? Så har du guiden her.
De 5 italienske Byen vrimler med italiensk mad, men hvor får kokken dine smagsløg til at synge uden at tegnedrengen vånder sig? Else Bjørn giver fem bud.
Byens michelinrestauranter 2009 København er med 14 stjerner i michelinguiden Nordens gastronomiske smørhul. Læs AOKs guide til en bid af himlen.
Sådan snyder du influenzaen Mens dagene bliver kortere, og energien daler, knopskyder juicebarerne, hvor du kan få friskpresset juice sprængfyldt med vitaminer.
AOKs guide til den gode kaffe Læs her, hvor du kan få gratis kaffe og se AOKs guide til gode kaffesteder i byen.
Få 5 bud på lækker brunch Buffet og brunchtallerkener er et 90'er-fænomen. Trenden er, at brunch-lækkerierne skal serveres hver for sig. Her får du AOKs anbefalinger.
Et pitstop i shoppingræset Når blodsukkeret styrtdykker og benene er tunge efter timers shoppingræs, har du brug for et pitstop. Her er AOKs bud på vådt og tørt i citys shopping-epicenter.
Find et hav af skønne bobler Mørke og vintertungsind skal fordrives med champagne. AOKs Else Bjørn viser vej til hvor du kan finde skønne bobler, der gør vinteren til en fest.
Spis klimavenligt Restaurantredaktørens 5 bud på, hvor du kan læne dig tilbage og nyde maden i bevidsthed om, at restauranten arbejder på at blive mere klimavenlig.
De 5 gode burgere Til dagen derpå, hvor du skal have salt, surt og sødt, eller bare any day: Den ultimative burger.
De 5 på én aften Hvorfor ikke spise fem retter på fem forskellige restauranter? Følg AOKs forslag til en restaurant-crawl med indbygget sightseeing.
Godt til ganen tæt på Forum Skal du til koncert i Forum og skal du have lidt fast føde inden og lidt flydende efter, har AOK en håndfuld bud på steder i gåafstand fra Rosenørns Allé.
Michelin for folket AOK giver dig guiden til seks restauranter, som i 2009 fik michelinsguidens Bib Gourmand-pris for god mad til rimelige priser.
Find 5 vietnamesiske Det vietnamesiske køkken er perfekt, når du vil spise lækkert, sundt og billigt. Få AOKs restaurantredaktør Else Bjørns fem favoritter.