OPRET INDHOLD
HER PÅ AOK
 
NYHEDSBREVE
DIREKTE I DIN MAILBOKS
 
 
 
Find vej
 
 
Photo: Else Bjørn

Fischer

Senest opdateret 8.maj 2009af Else Bjørn | else@aok.dk
AOK Recommended
 
 
Fischer Victor Borges Plads 12
2100 København Ø
Tel: 35 42 39 64
Website
Se kort og find vej
 
Share Print Send
spisested

Hvor Erlands Pub før lå på Hjertepladsen ved Nordre Frihavnsgade, har kokken David Oliver Fischer åbnet hvad han kalder et pastaværtshus: Et lille spisested, som serverer pastaretter på pubbens gamle egetræsborde med gode vine til overkommelige priser, og hvor spillemaskinerne stadig står ved siden af baren.

Indimellem kommer en af Erlands tidligere gæster ind ad døren, tager et par skridt og stopper så op og gnider sig i øjnene i undren over, at væggene pludselig er hvide, at Van Oosten er skiftet ud med vino og askebægrene er erstattet af tallerkener med tortellini. Men man må stadig gerne rafle og drikke fadøl i baren. Om sommeren har Fisher plads til 30 gæster under åben himmel på den romantiske Hjerteplads.

Pasta med mere
At kalde Fischer et pastaværtshus var den aften AOK spiste hos Fischer lidt af en tilsnigelse, for den dag var den eneste pastaret på spisekortet en tortellini med fyld af svin. Ellers stod menuen på minestrone-suppe, risotto, fisk, oksekød med svampestuvning, ost og en desserttærte. Intentionen er dog, at Fischer hver dag har to pastaer på menuen: en frisk og en tørret.

Risottoen eller pastaen er stor nok til at mætte en lille appetit, hvis målet er at spise frokost eller aftensmad for en hundredekrone. Som i Rom bestiller man tilbehør særskilt til fisken og kødretten. Det kan være salat, kartofler eller spinat.

God vino
Udover den gode mad og den uhøjtidelige stemning er vinene hos Fischer værd at køre en omvej efter. Dels fordi de er yderst rimelige i pris: Du betaler kun 100 kroner oveni den pris, som du kan købe vinen med ud af huset til. Dels fordi vinene, som selvfølgelig alle er italienske, er velvalgte og du kan købe mange af dem glasvis - også uden at blive ruineret. Postevand bliver sat på bordet, men du kan også bestille flaskevand med bobler. En anden fornøjelse ved Fischer er, at tjenerne er folk med mange års erfaring - næsten lige som i Italien.

Kokken
At det blev Østerbro, som David Fischer slog sig ned på, er ikke tilfældigt. Her er han vokset op, her er han udlært som kok (på Le St. Jacques på Sankt Jakobs Plads, hvor han også har været køkkenchef) og her har han boet det meste af sit liv. Dog med en del afstikkere til nær og fjern som souschef hos Hurtigkarl i Ålsgårde, til et par franske restauranter og hele to år i Italien, hvor David arbejdede på Roms eneste trestjernede michelinrestaurant La Pergola, hvor han stod ved pastagryderne fem dage om ugen fra klokken 11 til klokken 01.

Husk bordbestilling
Restauranten har kun plads til 30 gæster ved fem fire-mandsborde, så man kan ikke regne med at få et to-mandsbord for sig selv på en travl aften. Måske kommer man også til at vente et glas vins tid i baren på, at bordet bliver ledigt, hvis der er flere hold gæster samme aften.

Du finder Fischer på hjørnet af Ribegade og J.E. Ohlsens Gade. Den åbnede 3. december 2007.

Det mener læserne

22 kommentarer
 
 

Indsend kommentar

 
 
 
 
*Felter markeret med stjerne er obligatoriske og skal udfyldes

Kommentarer

3. Februar 2010

Fischer er et hit - klart en af de bedste spisesteder i byen.

| Af Jakob Singer
 

Fischer er et ekstremt godt og populært spisested. Det er uden tvivl en af de aller bedste italienske restauranter i byen efter min mening. David Fischer, som er manden bag stedet har arbejdet på Italiens eneste 3-stjernede restaurant, La Pergola, men det er ikke michelinmad med skyhøje priser, der serveres, men derimod ægte, italiensk husmandskost af den helt simple slags. Pastaen er hjemmelavet, ingredienserne er få, og råvarerne er danske og friske. Stemningen er afslappet og hyggeligt og alt var vi forleden aften fik serveret var absolut i topklasse, og så var prisen ovenikøbet rigtig god og billig. Helt sikkert et sted jeg vil blive ved med at komme tilbage til!


 
11. December 2009

Overvurderet

| Af WB
 

At AOK anbefaler dette sted er jeg noget uforstående over for, men måske var jeg der bare på en dårlig aften. Menukortet var sparsomt, hvilket dog ikke behøver at betyde kedeligt, men det gjorde det nu i dette tilfælde. Jeg er absolut ikke kræsen, men var ikke imponeret over de retter, man kunne vælge, men besluttede mig til sidst for kalveskank med svampe. Retten kostede i sig selv næsten 200 kr., og så skulle man endda betale ekstra for at få kartofler til! Det virker ikke helt rimeligt, i hvert fald ikke når man, som jeg, er på SU, Nuvel, kartoflerne var faktisk det bedste ved retten; de var godt krydret og sprøde, men til gengæld var kødet fyldt med fedt, og svampene var næsten kogt væk. Sovsen, som kødet lå i var også ganske uinteressant, og alt i alt var retten ikke god nok til prisen eller værd at vente i tre kvarter på.


 
1. December 2009

Skønt sted

| Af lassenorre
 

Det skulle tage os næsten 2 år at komme indenfor dørene hos Fischer efter at have talt om det adskillige gange og et par gange at have fået et "alt optaget" over telefonen.

Rigtig god stemning, venlig betjening og skøn skøn mad må være konklusionen efter vores besøg.

Kan kun anbefales til andre med hang til autentisk italiensk mad hvor råvarerne taler deres helt eget sprog.


 
6. November 2009

Med Fischer, Victor og Bo

| Af aris
 

Sammen med 5 kollegaer fik jeg endelig besøgt Fischer på Victor Borges Plads. Selvom jeg bor tæt ved havde jeg ikke fået prøvet stedet endnu. Maden var en smule ujævn.

Først fik vi en dejlig mozzarella med skinke. Af hovedretterne var lammeskank og torsk gode, mens dem der fik svinekæber med pasta syntes den var for salt. Derudover synes 89 kr. for en lille portion syrlige æbler med kokosskum at være toptrækket.

Men ellers var vi omgivet af berømtheder. Udover at kunne hilse på Victor Borge på pladsen udenfor, havde vi fornøjelsen af at Bo Bech kiggede indenfor til en bid mad. Se så!


 
17. Oktober 2009

The Italian job

Af aak
 

My in-laws were visiting and invited us out for a meal to celebrate our wedding anniversary. I'd heard good things about fischers so booked a table. I felt really embarrassed: at 8pm on a saturday night the kitchen had run out of most dishes on the already limited menu, so there was a choice of linguini with pepper and cheese or veal. How can someone who worked at the best restaurant in Rome not know how to buy in enough food for a Saturday night service??? The pasta was exactly the same as the dish I make at home when I want something fast and filling - it wasn't even fresh pasta. The 'veal' was more like rump steak - tough and chewy. We were all feeling pretty miserable, then the salad arrived, and gave us a good laugh. Seven (we counted!) tiny leaves of lettuce standing up in a bowl, drizzled with olive oil. It looked so small and pointless it was comical. Even the waiter - who'd recommended it - looked embarrassed by it.

Then the bill arrived, and we stopped laughing.

I'd only recommend this place if you enjoy getting ripped off.


 
30. Marts 2009

Småligt

| Af Karin
 

Stedet er utrolig hyggeligt og betjeningen mere end venlig, meeeen 100,- for en (frokost) tallerken pasta, det er sgu for småligt.


 
17. November 2008

Hurra for kalvekoteletter med fedt.......

| Af tanjalouisa
 

Jeg tilbragte en dejlig aften på Fischer i oktober, hvor jeg var del af et større selskab. Hovedretten i vores menu var netop kalvekoteletter, og jeg må melde, at disse heldigvis var med fedtkant, som kalvekoteletter netop skal have. Desuden havde vi fornøjelsen af at sidde i deres vinkælder, som var super hyggelig. Vi blev siddende til vi blev smidt ud, og alle var enige om, at mad, vin samt betjening var i top. Jeg kan godt forstå, at Fischer har fyldt op hver aften, og alle i selskabet var enige om, at det ikke er sidste gang, vi besøger Fischer.


 
14. Oktober 2008

madsnoberi uden indhold

Af hulla
 

Jeg ville bare lige sige, at det er det dårligste spisested,. jeg og min mand har prøvet i lang tid. Vi fik kalvekotteletter. Halvdelen måtte gå ud igen.Den var fyldt med fedt, sener og ben, med en ubestemmelig sovs. 180 kr. samt 35 kr. for lidt olieoverhældt salat til. Pris og kvalitet hang slet ikke sammen


 
23. August 2008

We recently dined at

| Af diverse_izzue
 

We recently dined at Fischer's - the experience was not as good as expected. To begin with, we were assigned a table at a very uncozy table inbetween the bar and the toilets, even though we had made a reservation. On top of that, it was very wiggly and we had to put something under the tables foot to make it steady.

The menu was quite compact, with two pasta dishes, two main courses (of one of which was only one left), one dessert and cheese.

Both the starter (Ravioli with Nuts and Gorgonzola) and the main course (Fowl with Cherry tomatoes) were oversalted. Besides, three (!) cherry tomatoes don't quite suffice as a complement to the meat in my opinion. On a positive note, the small bread rolls were very tasty, and the service was friendly, though not overly professional.

In all, for the performance delivered we found Fischer somewhat overpriced.


 
30. Juli 2008

Fantastisk igen igen...

| Af Jantzen
 

jeg har nu spist hos David 3 gange og alle tre gange har maden været i top. Servicen er måske ikke verdens bedste, men passer godt til den gode stemning der altid er hos Fischer. Jeg ville klart anbefale alle der er ude efter et godt måltid at besøge Fischer..


 
Vis mig resultater pr. side
 

Anmelderne skriver


Bar og pasta
Søren Frank

David Fischer har forvandlet en gammel brun ølhule på Østerbro til byens mest genuine trattoria.

Læs hele anmeldelsen...

Det mener brugerne

Fischer er et hit - klart en af de bedste spisesteder i byen.
Af 3.Februar

Fischer er et ekstremt godt og populært spisested. Det er uden tvivl en af de aller bedste italienske restauranter i byen efter min mening.Læs hele kommentaren

Åbningstider

Alle dage: 11.00 - 24.00

Mere om ...

  • Priskommentar

    Rigtig godt til prisen

     
  • Billigeste hovedret

    135 kr. plus tilbehør, pasta fra 95 kr.

     
  • Reservation

    Er nødvendig om aftenen

DSB S-tog
Fra
Til
 

I dag






 
 
 
 

guides til byen

 
Michelin for folket AOK giver dig guiden til de syv restauranter, som 16. marts fik michelinsguidens Bib Gourmand-pris for god mad til rimelige priser.
Byens nyeste, hotte spisesteder Opdateret 15. marts: 2010 er knap tre måneder gammel, men mere end en håndfuld spændende spisesteder har allerede slået dørene op. Se her, hvor du skal spise, hvis du vil prøve noget helt nyt.
10 bud på hvordan du spiser godt for færre penge Den gode nyhed er, at du ikke behøver at sidde hjemme under resten af finanskrisen. Her er ti bud på, hvordan du med lidt omhu kan få flere gode middage for færre penge.
De 5 om søndagen Byen har ikke mange valgmuligheder, hvis du vil spise ude på en søndag aften, men her er fem gode restauranter med søndagsåbent.
AOKs store bogcafe-guide Søg tilflugt fra snedriverne med en varm kop kaffe og en god bog på en af byens efterhånden mange litterære cafeer, hvor sandwich og te går godt i spand med Hemingway og Stieg Larsson.
Sådan snyder du influenzaen Mens dagene bliver kortere, og energien daler, knopskyder juicebarerne, hvor du kan få friskpresset juice sprængfyldt med vitaminer.
Guide til de gode suppesteder Vintertid er suppetid. Her er fem bud på supper, du kan spise på stedet eller tage med hjem, som som kan tø både frosne tæer og kolde næser op.
Find et hav af skønne bobler Opdateret 18. feb: Kulde og tungsind skal fordrives med champagne. AOKs Else Bjørn viser vej til hvor du kan finde skønne bobler, der gør den sidste rest af vinteren til en fest.
De 5 på én aften Hvorfor ikke spise fem retter på fem forskellige restauranter? Følg AOKs forslag til en restaurant-crawl med indbygget sightseeing.
Find 5 vietnamesiske Det vietnamesiske køkken er perfekt, når du vil spise lækkert, sundt og billigt. Få AOKs restaurantredaktør Else Bjørns fem favoritter.
Guide til det søde liv Når det bliver koldere, får vi lyst til sukker, der smelter på tungen. Se her, hvor du kan forsøde dit efterår med skønne kager.
Spis klimavenligt Restaurantredaktørens 5 bud på, hvor du kan læne dig tilbage og nyde maden i bevidsthed om, at restauranten arbejder på at blive mere klimavenlig.
De 5 i fiskenes tegn Ifølge astrologien går befinder vi os i Fiskenes tegn fra 19. februar til 19. marts. Mange af de danske fisk er bedst nu, hvor vandet er koldt, så her har du 5 gode fiskerestauranter.
Få 5 bud på lækker brunch Buffet og brunchtallerkener er et 90'er-fænomen. Trenden er, at brunch-lækkerierne skal serveres hver for sig. Her får du AOKs anbefalinger.
De 5 italienske Byen vrimler med italiensk mad, men hvor får kokken dine smagsløg til at synge uden at tegnedrengen vånder sig? Else Bjørn giver fem bud.
De 5 gode bøffer AOKs restaurantredaktør Else Bjørn giver fem bud på, hvor du skal gå hen, når du bliver overvældet af lysten til rødt kød og god rødvin.
Find fem gode med pizza Byen bugner af pizza-joints, men der er langt mellem de sprøde bunde. Se her hvor du kan få byens lækreste pizzaer med mundvandsdrivende fyld.
De 5 gode burgere Til dagen derpå, hvor du skal have salt, surt og sødt, eller bare any day: Den ultimative burger.
De 5 kinesiske AOKs restaurantredaktør Else Bjørn viser vej til fem kinesiske restauranter med dim sum på menuen i anledning af Tigerens År, som vi ifølge den kinesiske kalender gik ind i 14. februar.
Smag på vinens verden Vin er en verden af smag og sanselige oplevelser både for nybegynderen og den kræsne kender. AOK viser vej til vinoplevelser for enhver smag.