OPRET INDHOLD
HER PÅ AOK
 
NYHEDSBREVE
DIREKTE I DIN MAILBOKS
 
 
 
Find vej
 
 

Cafe Viggo

15. Oktober 2007 13:25af AOK
 
 
Cafe Viggo Værnedamsvej 15
1819 Frederiksberg C
Tel: 33 31 18 21
 
Foto: AOK
Share Print Send
spisested

Det er et foruroligende navn Cafe Viggo har taget. Hvis kokken var lige så katastrofal som tegneseriefiguren, der har givet navn til stedet, så ville køkkenet ikke holde længe. Men heldigvis bruger køkkenet kun Vakse Viggos afsindige fantasi på maden.

Kortet er fransk og det er accenten også. Det giver en fransk mad, der er mere fransk end når mange danske kokke går i gang med samme projekt. Tegneserie-illustrationerne på væggene er med til at understrege det løse og uformelle over serveringen og maden, der på ingen måde tager sig selv højtideligt.

Spisestedet har et leben, som ikke er ulig det, du kan finde på en fransk bistro eller brasserie. Lydniveauet er entusiastisk og betjeningen charmerende, men ikke ligefrem lynhurtigt, da der ofte kun er en mand på skansen. Til gengæld foregår det på ægte fransk maner: Foruden menukortet har Cafe Viggo en lille tavle, hvor dagens ret er skrevet med kridt. Det kan f.eks. være kanin i rødvin, og bestiller du den, får du en stor portion til godt 100 kroner. Husets vin ruinerer dig heller ikke og smager udmærket.

Franske vine og fransk cognac til kaffen sammen med et almindeligt udvalg af øl og spiritus, dagens aviser og moderate priser gør Viggo til et lokalt spisested for mange, der også bruger stedet som cafe.

Læs Alt Om Cafe & Natteliv i København.

Det mener læserne

10 kommentarer
 
 

Indsend kommentar

 
 
 
 
*Felter markeret med stjerne er obligatoriske og skal udfyldes

Kommentarer

22. December 2009

Dårlig service

Af Christian Knudsen
 

Jeg har aldrig oplevet ringere service end på denne cafe. Selv McDonalds og den velkendte sodavandsautomat er bedre til at kommunikere med kunderne end personalet på Cafe Viggo. Vi sad to mennesker og ventede på at tjeneren ville komme og tage imod vores bestilling. Selvom der gik to forskellige tjenere forbi os med korte mellemrum var det som om de nægtede at give en smule opmærksomhed. Det endte med at vi efter længere tids venten på tjeneren rejste os og gik. - Mage til (fransk) selvhøjtidelighed og selviscenesættelse skulle man lede ganske længe efter.


 
5. December 2009

Rigtig god mad

| Af A- R
 

Ville give stedet top karakter, hvis det kun var maden det kom an på. Mange mennesker pakket sammen på for lidt plads, manglende ventilation og en hidsig ejer trækker dog ned i den samlede bedømmelse. Det kan være ganske charmerende med lidt temperament og kant, meen at overfuse flere af gæsterne er altså bare ikke i orden.


 
5. December 2009

Rigtig god mad

| Af A- R
 

Ville give stedet top karakter, hvis det kun var maden det kom an på. Mange mennesker pakket sammen på for lidt plads, manglende ventilation og en hidsig ejer trækker dog ned i den samlede bedømmelse. Det kan være ganske charmerende med lidt temperament og kant, meen at overfuse flere af gæsterne er altså bare ikke i orden.


 
29. Oktober 2009

Skøn café!

Af Brug-byen
 

Endelig en café med ”højt til loftet” og med masser af plads til personlighed. Det er en sand fornøjelse at besøge café Viggo, hvor man aldrig helt ved hvad der kan ske :)


 
28. September 2009

Stedet har Kant

| Af KANT
 

KBH er spækket med intetsigende caféer og restauranter, der er tilfredsstillende for det brede segment.

Steder, hvor det ikke er værd at bruge yderligere energi, hverken ved tilstedeværelse eller skriftlig eftermægle.

Caféen hér derimod, fortjener at bliver kreditteret!

Café Viggo - har Kant!

- Det er yderst velsmagende, velanrettet mad til God pris!

- Betjeningen er af alsidig afstamning, og tjeneren vil normalt gøre sit bedste!

- Menukortet er foranderligt - og fransk, så kend din favoritmad på fransk. (tjeneren kan muligvis oversætte, men det er ikke sikkert, hvilket er forrygende sundt!)

- Vær beredt på mærkelige episoder, men vær ikke forsmået, men storsindig!

Alt i alt - nyd en aften, der kan mere end almindelige steder....!


 
8. Juli 2008

god mad

Af j-v
 

Viggo har ganske ganske god mad til en rimelig pris, omend pandekagerne er overvurderet og kaffen - espresso - er elendig.


 
31. Januar 2008

Knap så Vakse Viggo

Af anton-berg
 

Ja hvad skal man dog sige om Viggo.... Man kan dog hurtigt konstaterer at der ikke er tale om Vakse Viggo, for det var de bestemt ikke.... Nu vil jeg dog lige nævne at dette ikke er baseret på en enkelt oplevelse jeg har haft med cafeen. Har vel været der omkring en 10 gange for at spise (sidder i en bestyrelse, som er vilde med maden, men har nu også fravalgt denne café) og over halvdelen af dem er gået som i aften 31/1-08.

Man skal forvente at man ikke får det man bestiller eller som i aften først forkert forret og derefter var forretten frossen (tun capaccio), portionerne er ret små og betjeningen er ringe, man bliver præsenteret for en tavle med menuen på fransk og efterladt til sig selv, i den tro om at alle danskere kan både tale og læse fransk, men maden smager godt. Så hvis man kan acceptere alt det andet, så Bon Appetit!!! 2/3 af min ene stjerne er til øllet!!


 
14. Januar 2008

Overraskende god kvalitet + kommentar til "tomnik"

| Af Thom1
 

Set udefra, ligner café Viggo ikke noget specielt. Men hvor er kvaliteten dog høj. 3 retter for ca 230 kr (Jeg husker ikke det eksakte beløb), og alle 3 100% i orden. Jeg mindes især den fremragende forret bestående af nogle perfekt grillede kammuslinger.

Så alt i alt får man en rigig god oplevelse til en billig penge.

Som AOK's omtale fortæller det, er accenten på restauranten fransk. Uden at vide det, gættede vi på at aftenens tjener og vært var algierske.

En kommentar til "tomnik": Personligt synes jeg på ingen måde, at amning hører til på en restaurant. Men det er ingenting imod, hvad man mener i den fransktalende verden! Jeg kender flere franske restauranter, hvor I simpelthen var blevet smidt ud i første omgang. At Viggo måske har mere karakter af en bistro/café, synes jeg ikke gør det bedre. Hav lidt mere fingerspitzgefühl og tag på en af de pragtfulde barnevognscaféer, der sparer os andre for synet af et blegt bryst, når vi spiser.


 
7. December 2007

dårlig betjening

| Af tomnik
 

SIKKE EN SKUFFENDE OPLEVELSE!!!

Jeg var en tur i byen med min søster og vores børn på hhv. 3 og 6 måneder. På vej hjem går vi forbi cafe viggo, hvor jeg vil have et glas juice og amme mit barn.

Vi finder et diskret hjørne på den iøvrigt halvtomme cafe, hvor jeg begynder at amme - meget diskret og meget tildækket.

Min søster går op i baren og bestiller noget at drikke. I mellemtiden kommer tjeneren (eller ejeren) ned til vores bord og spørger vredt om vi skal have noget at spise. Det skulle vi ikke. Han siger så til min søster at vi skal flytte os, selvom der er fuldstændig tomt, der hvor vi sidder.

Han var tilsyneladende meget irriteret over at jeg skulle amme og at vi kun købte noget at drikke.

Før vi forlader cafeen, henvender jeg mig venligt til omtalte tjener. Jeg forklarer at jeg ikke kan se nogen grund til at være uhøflig. Han bliver herefter meget hidsig, og taler nedgørende om kvinder og anklager mig for at være diskriminerende.

Vi forlader herefter den ellers altid hyggelige Cafe Viggo, og begiver os med uforrettet sag, ud i den regnvåde mørke kolde decembereftermiddag....


 
3. September 2007

| Af Anne E
 

Café Viggo er bare det hyggeligste sted, hvis man er lidt træt af hvide og upersonlige caféer. Stemningen er vildt afslappet og alligevel får man altid førsteklasses mad til penge hvor vi alle kan være med. De har den bedste foir gras:)
Anne E


 
 

Det mener brugerne

Dårlig service
Af 22.December

Jeg har aldrig oplevet ringere service end på denne cafe. Selv McDonalds og den velkendte sodavandsautomat er bedre til at kommunikere med kunderne end personalet på Cafe Viggo.Læs hele kommentaren

Åbningstider

man-ons 10.30-01.00, tor-lør 10.30-02.00, søn 11.00-18.00, dog lukket søndag 1.jul-1.sep

Mere om ...

  • Priskommentar

    Billig/middel

     
  • Billigeste hovedret

    150 kr.

DSB S-tog
Fra
Til
 





 
 
 
 

guides til byen

 
Byens nyeste, hotte spisesteder Opdateret 15. marts: 2010 er knap tre måneder gammel, men mere end en håndfuld spændende spisesteder har allerede slået dørene op. Se her, hvor du skal spise, hvis du vil prøve noget helt nyt.
Michelin for folket AOK giver dig guiden til de syv restauranter, som 16. marts fik michelinsguidens Bib Gourmand-pris for god mad til rimelige priser.
10 bud på hvordan du spiser godt for færre penge Den gode nyhed er, at du ikke behøver at sidde hjemme under resten af finanskrisen. Her er ti bud på, hvordan du med lidt omhu kan få flere gode middage for færre penge.
De 5 om søndagen Byen har ikke mange valgmuligheder, hvis du vil spise ude på en søndag aften, men her er fem gode restauranter med søndagsåbent.
AOKs store bogcafe-guide Søg tilflugt fra snedriverne med en varm kop kaffe og en god bog på en af byens efterhånden mange litterære cafeer, hvor sandwich og te går godt i spand med Hemingway og Stieg Larsson.
Sådan snyder du influenzaen Mens dagene bliver kortere, og energien daler, knopskyder juicebarerne, hvor du kan få friskpresset juice sprængfyldt med vitaminer.
Guide til de gode suppesteder Vintertid er suppetid. Her er fem bud på supper, du kan spise på stedet eller tage med hjem, som som kan tø både frosne tæer og kolde næser op.
Find et hav af skønne bobler Opdateret 18. feb: Kulde og tungsind skal fordrives med champagne. AOKs Else Bjørn viser vej til hvor du kan finde skønne bobler, der gør den sidste rest af vinteren til en fest.
De 5 på én aften Hvorfor ikke spise fem retter på fem forskellige restauranter? Følg AOKs forslag til en restaurant-crawl med indbygget sightseeing.
Find 5 vietnamesiske Det vietnamesiske køkken er perfekt, når du vil spise lækkert, sundt og billigt. Få AOKs restaurantredaktør Else Bjørns fem favoritter.
Guide til det søde liv Når det bliver koldere, får vi lyst til sukker, der smelter på tungen. Se her, hvor du kan forsøde dit efterår med skønne kager.
Spis klimavenligt Restaurantredaktørens 5 bud på, hvor du kan læne dig tilbage og nyde maden i bevidsthed om, at restauranten arbejder på at blive mere klimavenlig.
Guide til byens 12 michelin-restauranter AOKs giver dig overblikket over, hvor du kan ifølge michelinguiden kan komme i en tur i gourmethimlen i København og omegn.
De 5 i fiskenes tegn Ifølge astrologien er 19. marts sidste dag i fiskenes tegn. Her har du 5 bud på, hvor du kan nå at spise dejlige fisk.
Få 5 bud på lækker brunch Buffet og brunchtallerkener er et 90'er-fænomen. Trenden er, at brunch-lækkerierne skal serveres hver for sig. Her får du AOKs anbefalinger.
De 5 italienske Byen vrimler med italiensk mad, men hvor får kokken dine smagsløg til at synge uden at tegnedrengen vånder sig? Else Bjørn giver fem bud.
De 5 gode bøffer AOKs restaurantredaktør Else Bjørn giver fem bud på, hvor du skal gå hen, når du bliver overvældet af lysten til rødt kød og god rødvin.
Find fem gode med pizza Byen bugner af pizza-joints, men der er langt mellem de sprøde bunde. Se her hvor du kan få byens lækreste pizzaer med mundvandsdrivende fyld.
De 5 gode burgere Til dagen derpå, hvor du skal have salt, surt og sødt, eller bare any day: Den ultimative burger.
De 5 kinesiske AOKs restaurantredaktør Else Bjørn viser vej til fem kinesiske restauranter med dim sum på menuen i anledning af Tigerens År, som vi ifølge den kinesiske kalender gik ind i 14. februar.
Smag på vinens verden Vin er en verden af smag og sanselige oplevelser både for nybegynderen og den kræsne kender. AOK viser vej til vinoplevelser for enhver smag.