OPRET INDHOLD
HER PÅ AOK
 
NYHEDSBREVE
DIREKTE I DIN MAILBOKS
 
 
Share Print Send

To favoritter fra Bourgogne

 
 
 

Foto: Else Bjørn

af Else Bjørn  |  Se tidligere blogindlæg

 
6. februar 2008

Smagning af 134 vine fra Bourgogne på Noma onsdag 6. februar.

Onsdag havde den franske vinbrancheorganisation i Bourgogne, som hedder BIVB, inviteret et udvalg af byens sommelierere (vintjenere) og vinskribenter til en smagning af ikke mindre 134 vine fra Bourgogne, som bliver forhandlet i Danmark.

Selvom man ikke drikker vinen, men spytter den ud, er det ret udmattende, hvis man ikke blot vælger at smage et udvalg af vinene.

Jeg valgte at gå planken ud og smage dem alle fra en ende. Når man smager så mange vine i et tidsrum fra klokken 10 til 15 med et afbræk til frokost, kan man efter min mening ikke give en grundig og fair kritik af alle vine. Men man kan nemt spotte en rigtig god vin og dermed give en anbefaling videre til alle, der ikke selv har mulighed eller ork til at gurgle sig gennem 54 hvide og 80 røde.

Jeg må, som den champagneelsker jeg er, bekende, at jeg er en hund efter sprøde vine med en flot, rank syre og kildrende duft og smag af citrusfrugter, og min favorit blandt de hvide Bourgogner til den store smagning var uden tvivl en Premier Cru (det vil sige lavet på druer fra rigtig gode marker - Grand Cru-markerne er dog klassen over) fra området Rully med navnet Vauvry fra 2006 fra producenten Olivier Leflaive. Den er fadlagret, men træet virker ikke overdøvende.

Desværre er den ikke sådan lige at få fingre i, da den bliver importeret af det jyske vinfirma Propperiet, der sælger til restauranter og andre storkunder. Så kig efter den på restauranternes vinkortet, hvis du gerne vil smage dem. En gros-prisen er - og det er muligvis uden moms - 190 kroner.

Har du allerede snuset lidt til Bourgogne, lyder navnet Leflaive sikkert bekendt. Så har du sikkert læst om Domaine Leflaive, hvor Anne-Claude Leflaive har dyrket biovine siden 1990 - vine som er så storslåede, at de helst skal have otte år i kælderen, før de bliver drukket og/eller hældes på karaffel for at folde sig ud.

Olivier og Anne-Claude er ud af samme familie, og har før delt ledelsen af Domaine Leflaive, men da Anne-Claude blev gjort til boss, startede Olivier for sig selv, og Rully'en skulle ifølge Propperiets eget website, være en af hans bedste vine.

Hvis du ikke er vant til at drikke Bourgogne, vil jeg anbefale dig at nærme dig området fra en af de billigste og forholdsvis sikre sider: Gå ned i Irma og invester i et par af deres billigste flasker - de ligger på omkring 70 kroner for den billigste røde og knap en halvtredser mere for de billigste hvide, som kommer fra områder som Chablis eller Pouilly Fuissé og er mere interessante end de billige røde. Lad være med at købe Nettos hvide Bourgogne - den er for billig til at den er værd at bruge syv genstande af dem Sundhedsstyrelsen kun anbefaler 14 om ugen af til kvinder og 21 til mænd.

Blandt de røde er det sikreste at holde sig til de billige, som blot hedder Bourgogne. Jo finere vinene bliver, jo flere stednavne må producenten skrive på etiketten. Ofte er de almindelige, røde Bourgogner lette, enkle vine til en fair pris. Man skal ikke have tilføjet ret mange stednavne til etiketten, før prisen stiger nævneværdigt i Bourgogne. Vil man op og stikke næsen ind i Bourgognehimlen og snuse ti de store vine, skal man - i forhold til mange andre områder - have det store dankort med og helst vide, hvad man skal gå efter - eller turde stole på sin vinpusher.

En af de bedste røde vine ved smagningen på Noma, som tilmed er til at få fingrene i, hvis man er bor i København og ikke vil involvere fragtmænd og postvæsen i sine transaktioner, er en vin fra 2005, som bliver importeret af KB Vin i Bredgade. Den kommer fra et af Bourgognes mest berømte områder Vosne-Romanée og er produceret af Fery Meunier.

Fery Meuniers Vosne-Romanée dufter af røde bær og er forførende slank og feminin med masser af frugt som saftige kirsebær og en liflig syre, der gør det svært ikke at tømme glasset. Til smagningen stod prisen på Vosne-Romanéen opgivet til 303 kroner, men på KB Vins eget website, kan jeg kun finde en Vosne-Romanée-vin med tilnavnet Aux Réas til 319 kroner. Men det checker jeg lige.

Bag navnet Fery Meunier gemmer sig Allan Meunier, som også er kældermester og medejer af det velanskrevne Bourgognehus Domaine Jean-Jacques Confuron og hans advokat Fery. Allan Meuniers. Fery Meunier dyrker ikke selv deres druer, men køber de druer, de laver vin af og er altså en såkaldt négogiant.

 

 

 

 

 
 
 
 

Seneste kommentar

 
 
 
 
Mollom CAPTCHA
Indtast bogstaverne vist på ovenstående billede. Hvis du ikke kan læse dem, så klik på "Indsend..." og et nyt billede vil blive vist.
*Felter markeret med stjerne er obligatoriske og skal udfyldes