AOK anbefaler
Middag
Søndagsmiddag
Thailandsk

Maden
Hong Kong Cuisine kalder Yan sin mad, og på spisekortet finder du både tigerrejer i Hong Kong-sauce, som er en blanding af ketchup, østersauce og hvidløg og f.eks. en dampet dim sum som Shui-mai med fars af tigerrejer og bambusskud i, hvor rejens hale fungerer som håndtag, når du skal dyppe den i soya. Spisekortet er stort og del af de stærke retter er fra kinesiske provinser som f.eks. Sichuan.
I menukortet finder du to menuer, som I skal være mindst to for at kunne bestille. Den dyreste indeholder:
Forretten spiser du ved at smøre hoí-sín-sauce på pandekagen, lægge den sprøde, strimlede and og de strimlede grøntsager på og rulle den sammen. Desserten lyder måske mærkelig i danske ører eller ganer, men den smager dejligt. Du kan også bestille den a la carte, og der er én portion nok til deling, hvis I ikke har meget plads tilbage i maven.
Tager du maden med hjem, slipper du 10 procent billigere.
Indretningen
Udover det lille kinesiske halvtag over indgangen til restauranten, ser Yans Wok ikke overvældende kinesisk ud. Væggene i Hong Kong Loons gamle lokaler er blevet malet hvide, og maden serveres på hvidt porcelæn i enkelt design. Det eneste, som restauranten har til fælles med gænge kinesiske restauranters indretning, er et par kinesiske lamper, nogle billeder på væggen og træstole med sæder i mønstret betræk. Og så måske det brune nålefilttæppe.
Yans Wok åbnede i 2002.
Min kæreste og jeg har været her en del gange efterhånden, senest fredag i sidste uge.
Maden er altid velsmagende og kvaliteten er i orden hver gang, især vurderet i forhold til prisen. I fredags fik vi en god (og stor) Peking suppe, samt til hovedret hhv. en stærk kyllinge- og en stærk lammeret med friske chili og hvidløg :-) Til førstegangs besøgende kan vi anbefale menuen med den sprødstegte and.
Betjeningen er yderst opmærksom og professionel.
Det var en blandet fornøjelse at få take away fra Yans. Anden var egentlig ok, ikke noget specielt og ikke bedre end den wok man får på Wok away på Thorshavnsgade til 69 kr. Den koster så 160 kr, det kan gå. Vegetar wokken min kæreste fik var helt udkogt og intet smagende "sovs" slet ikke 100 kr værd.
vi fik suppe og hovedret + øl alt sammen til en pris af under 350 pr person. Så prisen er ok men ikke noget helt vildt billigt som jeg ellers havde fået at vide af mine venner. Maden var god og smagte godt. Kunne bestemt godt komme igen
Til hver eneste festlige lejlighed i familien, ender vi altid med at tage på Yans Wok. Maden er enestående og lokker en tilbage igen og igen.
Vi havde bestilt bord til 4 personer, men ved ankomsten var der ikke lavet en reservation, man havde ikke forstået navnet. Da vi blev 5 i stedet for de 4 foreslog ejeren at vi satte os 2 ved er bord , hvor der sad andre og 3 ved et bord. - Kan vi ikke flytte en stol hen for enden af bordet.. - Nej der kan jo komme et selskab der skal benytte den. - Tak og til trods for gode oplevelser tidligere forlod vi lokalet med 5 spisende gæster. - Vi gentager ikke succeen.
Lokket af de fine anmeldelser prøvede jeg Yan's Wok fredag d. 4.6.2010, men det gider jeg bikke en anden gang.
Jeg fik Tofugryde med and, tigerrejer og grøntsager til 165 kr, og det smagte enasrtet af - ingenting - udover rigelig af salt i den rigelige. grålige sovs. Jeg måtte selv bede om noget chili, for at få retten til at smage af noget. Tofustykkerne var store og nsten udkogte. Tofu smager ikke af meget i sig selv, derfor ville det klæde den at være marineret. Stykkerne af and og rejerne havde hverken sat smag på retten eller smagte af noget særligt i sig selv. Måske har retten vret kogt igennem flere gange? Det hele smagte af det samme - ligegyldigt og salt.
Til desser valgte jeg chokolade-sushi med lichi-lime til 65 kr. Der var 8 små kuber sød, mørk chokolade på højst 1 x 1 x 1 cm pr stk - nå ja, de skulle have noget ingefærsmag, men jeg er vant til ingefær, så ingefærsmagen var så mild at den ikke gjorde indtgryk. Der var ca 1 cl tynd lichi-limekompot. Ideen er god og chokoladen skulle være fra Summerbird, men retten lignede ikke billedet i menuen og 65 kr var i overkanten for så lidt. Dertil fik jeg en cognac, der iflg. menuen skulle være 'blomsteragtig'. Den lugtede meget sprittet, men smagte OK, hvis man tænkte på den som brandy.
Det eneste, jeg fik, som var rimelig godt var et stort glas jasminte for 28 kr. Bladene lå på bunjden og teen var ret tynd, men den smagte fint - og derfor giver jeg 1 stjerne.
Ud fra min erfaring er kinesisk mad ofte meget mildere end vietnamesis eller thailandsk, men jeg har aldrig oplevet at den var totalt kedelig og smagsløs. Regningen var på 293 kr. og det var det ikke værd. Sidst jeg spiste kinesisk wok var i Århus på http://www.chilihotpot.dk/ Chili Hot Pot med en stor buffet, og DET var billigt og godt: Pris pr. person for stor buffet: frokost 78 kr. Aftenbuffet pr. person: 148 kr. Børn halv pris. - men det er desværre i Århus.
Hr Yan skulle besøge Chili Hot Pot i Århus og se hvordan dte kan gøres - der var andre kinesere ind og tale med kokken - på kinesisk - mens jeg var der.
Og jeg synes det her ser let maerkeligt ud 0.o Ved ikke hvor mange af de folk der skriver paa det her forum faktisk ved hvad autentisk kinesisk mad er... Ud fra kommentarerne ikke... Jeg er sikker paa det er ganske glimrende mad ud fra dem, og proeves skal det nok naar jeg en gang kommer hjem fra det her maerkvaerdighedsland, men for at goere folk opmaerksom paa hvordan man skiller autentisk kinesisk mad fra fake udlaendingemad er ved at finde ud af om der er en forventning om at man spiser rejeskaller naar der serveres stegte rejer, eller man kan tjekke om hund/kattemave staar paa menuen (isaer for sydkinesisk mad), eller om man kan faa serveret usansynligt klamme ting blandt velssmagende retter, saa ved man at det er autentisk =P
Hvis alt det failer kan man spoerge om sin mad paa kinesisk, hvis man derefter spoerges om man vil have en serie retter der ikke er paa menuen saa ved man at menukortet ikke er med autentisk kinesisk mad paa (det skete for en kinesisk ven for nogle aar siden da hun var i Koebenhavn)
High end Chinese restaurant that's almost always fully booked. This is a gem of a restaurant, and would be a gem in almost any city. The fact that it's in Copenhagen, a city not known for its Chinese restaurants makes it all the more precious. Try the whole fish and of course, the black and white for dessert.
Maden på Yans wok er god, men det holder ikke at, når der er fuld hus lørdag aften, man så skal vente 35 min. på sin hovedret. Meget ærgeligt at et af byens virkelg gode spisesteder til rimelige penge, glemmer at oprette holde den gode service!! ØV ØV
Fantastisk mad! Yan's Wok får min klare anbefaling hvis man har lyst til autentisk kinesisk mad!!
Yans Wok er et sted hvor man får autentisk mad for en meget fair pris. Ville pynte med lidt baggrundsmusik.
Restauranten er godt indrettet, man sidder relativt tæt men ikke cafétæt så man føler at alle andre kan føæge med i ens samtale.
Maden er helt fin til prisen. Jeg er helt vild med klisterris desserten - det er dog helt vildt ærgeligt at man ikke kan tage derind og bare spise dessert/drikke kaffe.
Det er de samme to tjenere som altid er der og de virker altid sådan lidt småfornærmede...hvilket er ret ærgeligt.
Alt i alt et rigtig fint sted til prisen...
Maden er så god at den kunne serveres af tjenere der peger med lillefingeren og er instrueret til at præsentere hver eneste ret som en slags finkultur. Men det bliver den heldigvis ikke, for på Yans Wok er der bare en hyggelig og afslappet stemning, og det er lige præcis i sådanne omgivelser vi kan lide at spise rigtig godt. Skal snart på Yans igen igen igen......
Absolut min ydlingsrestaurant når det gælder Kinesisk cuisine!
Vi har også altid fået god mad og god betjening her. Har været der flere gange
Vi spiste der her til aften og fik menu 1, som var både lækker, veltilberedt og en fryd for øjet. Rejetoasten smagte virkelig godt, dim sum var god, de stegte grøntsager var sprøde og lækre og kyllingen smagte af både lemon og ingefær. Vi havde absolut ingen klager - tværtimod.
Vi skal helt sikkert derhen igen en gang.
Efter at have fået anbefalet Yans Wok fra adskillige venner og her på aok, havde vi glædet os til at spise på Yans Wok. Det var også virkelig god mad - vi tog alle 5 den 5 retters menu til 230 kr, super mad - lækkert og delikat. Skåret i glæden var dog den arrogante tjener, der nærmest knaldede nye tallerkener ned i bordet, kun forklarede om maden når vi bad om det, og ellers ignorerede os. Men ... stadig god mad, vil overveje at komme igen.
Ja, jeg kan ikke sige andet end: Godt hver gang! Altid en stor fornøjelse; lækker mad, sød betjening, dejlige omgivelser.
Jeg var først lidt forbeholden pga. prisniveauet, men det var pengene værd! Det var virkelig lækker mad. Kinesisk kan være ret middelmådigt, dette var topklasse. Hver ret var en smagsoplevelse. Vi var dybt begejstrede over den sprøde and i pandekager (à la Peking-and), der var en slags forret, og troede det var højdepunktet. Men de efterfølgende retter var så velsmagende, æstetisk anrettet og med perfekt konsistens, at vi ikke kunne beslutte os til hvad der var bedst. Selv desserten med klisteris og kokosmælk var spændende. Vi vil klart komme igen!
En rigtig god oplevelse. Maden var super og betjeningen i top. Helt klart et sted vi vil komme igen.
Min kæreste og jeg spiste på Yans wok d. 22/02-08. Vores forventninger var store for vi havde kun hørt godt om stedet samt læst anmeldelser, der var meget positive. Jeg vil da også understrege at maden var ganske udenmærket men betjeningen var af meget lavt niveau. Det er jo altid rart hvis folk kan lide deres job. Det virkede det absolut ikke som om det var tilfældet her. Vores tallerkerne blev smækket ned i bordet ved næsten hver servering. At få øjenkontakt med tjeneren virkede også som en meget svær opgave. samt ordet tak fandtes ikke i ordforrådet. Jeg vil faktisk mene at den mandlige tjener, der serverede den aften var direkte ubehagelig. Hvilket undrer mig da vi ikke på noget tidspunkt havde generet ham.
For en restaurant som sigter højere end buffet niveau synes jeg at serviceniveauet burde højnes. Vi spiser ofte ude i byen, og der skal meget til før jeg synes at servicen har været dårlig. Jeg ønsker ikke at tjenere skal være ydmyg, blot have en proffesionel tilgang til sit fag, hvilket slet ikke var tilfældet på Yans Wok. Næste gang jeg vil spise kinesisk, vil jeg gå i en bue uden om Yans wok, der er andre rigtig gode kinesiske restauranter i byen, hvor gæsterne bliver behandlet bedre (læs: der skal ikke så meget til for at slå Yans wok).
Da både service og mad efter min mening skal gå op i en højere enhed gives der 2 stjerner
Jeg burde ikke skrive dette - for så bliver det endnu sværre at få bord - Det er uden sammenligning den bedste restaurant i denne prisklasse.
Uhm! Enorm lækker mad. Vi fik menu 1 til kr. 188,- og det var en rigtig god oplevelse. Ved bestilling af bord, havde tjeneren selv spurgt om vi skulle i nå noget bagefter, hvilket vi bekræftede. Det havde de noteret sig, da vi kom, så de var meget om sig med at sørge for vi fik retterne på de rigtige tidspunkter. Det var absolut ikke deres fejl, at vi kom lidt for sent til biograffilmen - vi nød bare maden og atmosfæren lidt for længe ;O)
Yans Wok er vel den hippeste kineser restaurant i byen. Der er næsten ikke den stjernekok, som ikke kigger forbi ud på de senere timer og spiser her. Den ligger også mile langt fra de traditionelle kinesiske restauranter med buffet, laterner og sur/sød sauce. Det er en restaurant med dug på bordene, og pæne hvide vægge. Menuen skilder sig ligeledes ud fra det traditionelle kinesiske køkken (det er nu også Hong Kong køkken restauranten brillerer i).
Restauranten har en stor menu til 218 kr. som kan varmt anbefales. Deres berømte spørde and er god, men så er den altså heller ikke mere fantastisk, lignende retter er blevet smagt bedre på Saigon Quan eller Le Le.
Høflig betjening, som fra tid til anden ligger under for, at der er travlt.
Klart en af de bedste kinesiske restaurenter og bestemt et sted som jeg ville komme igen og igen. Man kan selvfølgelig få billigere kinesisk mad andre steder, men her er kvaliteten en hel del bedre. Som kineser går man tit fra en kina restaurent i DK med en følelse af "var det bare det?" og at ens mor ku have bikset noget bedre sammen efter en travl hverdag. Men Yans wok var en af de få, som faktisk imponerede, både mht maden, indretningen og atmosfæren. Og prisen var rimelig.
Når det så er sagt, så var forretten med sprød and og pandekage knap så fantastisk som folk siger, trods cool servering. Hellere mindre portioner med måske hjemmelavet pandekager og saftig and i stedet for en kæmpe portion opvarmt kødstrimler med præfabrikeret "pap"-pandekager. Dertil kan hverken firkantede tallerken el. dampinsats af bambus redde retten. Det må kunne gøres, når så mange vælger netop denne forret. Håber at vi bare var uheldig den dag. Men ellers var middagen fantastisk. Mørt kød, sprøde grønsager og rigelige med ingefær, uhmm...
Endelig et sted som servere kinesisk mad, som den burde serveres, og kan derfor varmt, varmt anbefales.
Skønt. Intet andet dækker. Virkelig dejlig mad!
Yans wok er kinesisk mad i lidt mere moderne og europæisk udgave. Restauranten ligger på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg lige ved Det Ny Teater.
Maden er veltilberedt og hovedretterne koster ca. 100 kroner.
Der er også nogle faste menuer til ca. 200 kroner. Det er muligt at købe maden som take-away.
Dejlig mad, hvis portionerne havde været lidt større havde det været helt perfekt til prisen.
Superlækkert. Glem alle forbehold over for kinesiske restauranter! Dette er den ægte vare. Forrygende krydringer, mørtmarineret kød og sprødstegte grønsager. Mildt eller hot - Yan har det hele.
Kan varmt anbefale sprødt andekød med pandekager til forret. Tofu gryden er fantastisk. Absolut en af de bedste kinesere i hele byen. Til prisen er det jo et fund. Ærgeligt at der er så få pladser.
Super godt og billigt Hong Kong-køkken. Deres sprøde and med agurke og porre-strimler, og hoí-sín-sause rullet i pandekager er en forret, der er så fantastisk, at de er vant til at man spørger, om man kan få den som hovedret i stedet. Og det kan man.