AOK anbefaler
Frokost
Middag
Søndagsfrokost
Søndagsmiddag
Thailandsk
27. december 2010 åbnede Kenneth Heske sin tredje Wokshop med moderne, hurtig thaimad på hjørnet af Gammel Kongevej og Bülowsvej, hvor der i mange år lå en gardinforretning.
"Egentlig er det lidt for tidligt for mig at udvide, for filialen på Østerbro var med møbler i massivt, røget eg en stor investering, men en ven af mig ejer bygningen på Frederiksberg, og da jeg blev tilbudt lokalerne, kunne jeg ikke sige nej, fortæller Kenneth Heske.
"Beliggenheden er fantastisk, fordi Gammel Kongevej er så befærdet, og det betyder, at flere tænker: Hov, det ser tjekket ud, lad os gå derind og spise eller hente mad. Og så gør det jo heller ikke noget, at man ligger ved siden af Sticks'n'Sushi. Jo flere gode steder, der er i området, jo mere attraktivt er det, forklarer Kenneth Heske.
Restauranten og take awayen på Gammel Kongevej har plads til 100 gæster og får senere en stor lounge i kælderen med bløde, lave møbler, hvor man kan slænge sig med en dessert og en cocktail. Frederiksberg-filialen bliver ligesom på Østerbro indrettet med minimalistiske møbler i massiv, røget eg. Restauranten er på 220 kvadratmeter og får plads til en stor bar, hvor du kan drikke drinks. Menukortet bliver lidt større og end i Ny Adelgade i city.
Historien bag
Wokshops historie begyndte med en lille thai-cantina i Ny Adelgade i city. Maden var frisklavet, aromatisk og spicy, indretningen minimalistisk og med mere hensyn til æstetikken, end hvor mageligt man sad. Ofte stod folk i kø for at få en plads, og Wokshop Cantina, som den blev kaldt, var tænkt, som et lækkert sted at spise et hurtigt måltid eller hente mad med hjem.
Søsterrestaurant på Østebro
Succes'en var så stor, at end ikke en udvidelse ovenpå var nok, og i 2009 åbnede Kenneth Heske en filial på Østerbro på hjørnet af den lille, hyggelige Melchiors Plads på Østerbro. Gl. Kongevej-restauranten åbnede 27. december 2010.
Læs mere
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Selvom temperaturerne sneg sig tæt på de 28 gr. forrige uge og sveden kom kravlende ned af tindingerne helt af sig selv - var det som altid en fornøjelse at blive yderligere "spicet" op på Wokshop i sommerheden. Betjeningen var vaks, opmærksom og super sød. De iskolde drikkevarer kom prompte og både appetizer og hovedretterne var knivskarpe, brandvarme og smagte herligt. At priserne er rimelige og interiøret super cool gør aldrig oplevelserne ringere
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.