Med en enkel filosofi om mad lavet fra bunden og masser af faglig stolthed blev WeDoFood hurtigt en københavnsk takeaway-favorit efter åbningen i 2012.
I starten af 2015 udvidede salatpusheren med endnu en filial på Østerbro, og i 2016 kom turen til Frederiksberg.
WeDoFood har et udvalg af sunde retter og salater både med og uden kød eller fisk, så hvis man vil have det nemt og lækkert, kan man blot vælge fra menuen. Vil man selv vælge ingredienserne er der dog også mulighed for det.
Har man ikke helt forsaget kulhydraterne, er det også muligt at bestille friskbagt brød på siden af salaten eller en lækker romkugle som afslutning på måltidet. Og så kan det hele skylles ned med økologisk juice.
We Do Food i Kødbyen har plads til spisende gæster i det store vinduesparti eller ude på fortovet i de lune måneder.
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.
Modtag vores faste nyhedsbrev med guides til ugens bedste oplevelser og sidste nyt fra byen. Vi sender det til dig, når en ny uge skydes i gang, og når weekenden nærmer sig.
Tilmeld dig vores breaking-nyhedsbrev og få de vigtigste og største nyheder fra København direkte i indbakken.