AOK anbefaler

Indretningen
Baren lyser højrødt , og farven fortsætter gennemført på sofabænke langs væggen, på maleriet over den og helt ud til de designlækre toiletter med toiletsæder i rød højglans, ja helt ned til wc-børsten.
Det aflange lokale er brudt af baren og pejsen for at give en mere intim stemning. Vil du gerne sidde i fred uden at blive set, er den bagerst del af cafeen bag toiletterne et sikkert tilflugtssted, mens du oppe ved facadens vinduer, kan holde øje med de forbipasserende. Bemærk at døren ikke lukker automatisk, hvilket kan betyde træk på de nærmeste borde på en kold vinterdag.
På menuen er både nachos, Caecar Salad, pasta og thai-kylling og desserterne er store. Wanna B har også et hæderlig udvalg af vine, der også sælges glasvis.
Wanna B åbnede i marts 2006 og er ejet af de folk, som også har Zirup, som ligger 50 meter længere op ad Strædet mod Amager Torv. Før lokalerne blev renoveret og shinet op, lå her er frokostrestaurant og cafe ved navn KongKurs.
Jeg spiste en hverdagsbrunch på Wanna B, og det var absolut en god oplevelse. Vegetarbrunchen var stor nok til at dele, kvaliteten flot og betjeningen tilstrækkelig og med et smil. Og med en lille loppe, som har svært ved at sidde stille, er baglokalet et helt fint sted at udforske på en ikke-travl hverdag. Der er gratis internet, så som selvstændig er det absolut et sted, jeg vil komme og arbejde på igen. Bare ærgerligt, at ejerne ikke havde fundet på et mere originalt navn - så var jeg kommet meget tidligere!
Er kommet på Wanna B en del gange efterhånden. Hyggelig indretning, klassisk/almindelig god café-menu og altid god betjening af de søde tjenere.
Kan i hvertfald godt anbefale andre et besøg, hvis man leder efter en god café uden de vilde udskejelser.
Wanna B er super hyggelig og tjenerne er oftest smilende og hjælpsomme.
Menukortet derimod er lidt kedeligt, det består af lækre men meget almidelige rette, som man kan finde på diverse cafér i byen.
Dog laver de en rigtig god chai-latte(på pulver mistænker jeg dem for)
Fik en burger og lidt forskelligt og hang ud i fire timer. Maden er godkendt og betjeningen var frisk og venlig hvilket giver en xtra stjerne. :o)
På kulturnatten skal man jo være heldig hvis man finder et bord på en restaurant/cafe, men vi var heldige på WannaB. WannaB er måske ikke speciel original, eller billig, men det er ganske charmerende og rar og selvom personalet havde travlt den aften så var de stadig ualmindeligt flinke. Burgerne var stor, gode og dyre. Ca. 350,- for 2 burgere, 1 øl og 1 sodavand.
WannaB er for mig at se et typisk eksempel på en standard café. Stedet er hyggeligt nok, men skiller sig ikke ud. Menuen byder på de typiske retter - men ikke nogen overraskelser. Brunch koster 99 kr., hvilket også er rimelig standard for denne type café.
Der er ikke som sådan noget i vejen. Dog kan der nok findes et mere spændende alternativ.
Så var jeg på Wanna B igen og fik en god pasta med laks - den kan anbefales! Dog fik min kammerat madforgiftning og var syg hele dagen efter af at have spist deres Pa Nang Kylling. Den kan ikke anbefales!
Vi var familien inde og spise og satte os ved det første ledige bord tæt ved døren. Da vi havde sidet i 10 min spørger mine børn om ikke de må få deres jakker på, fordi det trækker så koldt fra døren. Da jeg har rejst mig en 25-30 gange for at lukke døren til (den lukker ikke ordentligt) Siger jeg til tjeneren at det ikke er ok at de ikke gør noget ved det! De siger at de godt er klar over problemet, men det er sådan det er! Jeg syntes det er voldsomt arrogant at sælge en, langt under middel burger til 129,- kroner, hvor det er nødvendigt at side med jakke på! Det er muligt at oplevelsen havde været en anden, hvis vi havde sidet i den anden ende af cafeen, men det gjorde vi ikke og med den ualmindelige arrogante måde vi blev tiltalt på sætter jeg ikke mine ben der igen!
Det var med glæde jeg i min ferie kom ind på Wanna B og fik byens bedste nachos.
Det var tydeligt at smage at hver en ingrediens var noget særligt.
Det var så godt, at jeg spiste der to aftener på en uge!
Vi var en gruppe på 8 piger der var inde og spise på Wanna B.
Det startede med en rigtig god betjening. Så kom burgeren til 129 kr. Det var så en stor skuffelse. Kødet havde en smag af gammel frost og en endnu værre eftersmag. Så jeg spiste ikke burgeren, men dog de kartoffelbåde der var med.
Da tjeneren hentede tallerknen med burgeren blev der ikke spurgt til om der var noget i vejen med maden. Så jeg fortalte dem at det smagte af gammel frost og at de nok burde overveje at bruge frisk kød, var svaret. "Ja, det er der jo ikke så meget at gøre ved. Men tak fordi at du siger det. Det bliver 209 kr" En burger med 2x 33 cl sodavand.
Dælme en god pris for kartoffelbåde og 2 sodavand
Stedet er ok, en lille stille café. Den har ikke mere end de 10 sædvanlige retter ( de traditionelle burger, salat, pasta osv). Betjeningen trækker stedet ned fra 4 til 3 stjerner. Prisen er 129,- for en burger, hvilket er den dyre ret, plus en stor normal fadøl koster 52,-
Ellers en hyggelig café med god indretning og musik i baggrunden.
Den 6-12 2008 spiste vi bryllupsmiddag for 25 personer på wannaB.Vi var glade for at kunne finde et sted til 25 med kort varsel på denne julefrokostlørdag . Vore forventninger var beskedne .Vi blev glædeligt overraskede .Vi fik tildelt bageste halvdel adskilt fra den øvrige restaurant af en tændt pejs .Fik en veltilberedt 3 retters menu bestående af cremet tomatsuppe med en god kølig chablis ,en perfekt tilberedt,mør velsmagende oksemørbrad med letstegte grøntsager , svampesauce og en god,fyldig sydafrikansk rødvin Desserten:lækker hjemmebagt pæretærte,is og frugt .Betjeningen var venlig ,opmærksom hurtig og tålmodig .
Vores søn og svigerdatters bryllup blev en god oplevelse rigere
Først ventede vi i ihvertfald 15 min på at få modtaget bestilling fra et bord der ikke var blevet tørret siden sidste besøg, og tjeneren kiggede ikke en eneste gang på os, og var i det hele taget ret muggen og uhøflig. Service blev smidt hen af bordet, af en anden tjener der heller ikke var til at lokke til at smile.
Da maden så kom, var der dog intet dårligt at sige om den. Pasta pestoen var rigtig lækker og der var nok af den, men da vi så var færdige tog det os endnu 20 minutter at få fat i en tjener. Vi bad om at få dessertkortet at se, men det forstod han ikke og sagde han ville komme med drinkskortet. Det gjorde han dog ikke. Da besluttede vi at give op og fortsætte måltidet andetsteds, men efter vi havde bedt om regningen kom denne heller ikke, og efter kvarters tid gik vi selv op i baren og betalte.
Sidst må det også nævnes at man dårligt kunne føre en samtale fordi musikken var så høj, og det var muligvis også derfor tjenerne var svære at råbe op.
Maden var dejlig, og indretningen hyggelig men det var bare ikke det værd, når servicen var så haltende. Det er ikke en restaurant jeg umiddelbart vil besøge igen.
Wanna B får 3 stjerner. Maden var rigtig god, og WannaBurgeren kan klart anbefales!
Indretningen er særdeles hyggelig, med en god atmosfære med en fed belysning.Man føler nærmest man går ind i en grotte
Betjeningen kunne godt være en anelse mere professionel. Betjeningen bar ikke præg af, at der herskede det store overblik.
Toiletterne var ikke ordenligt rengjort, og så meget slidte ud.
Besøget var ikke en "wauu-oplevelse", men et fornuftigt sted til en overkommelig pris.
kedelig brunch,ikke tilberedt af uddanet kok men god service.