Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 22/01/14

Voce

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
Voce er et "Private Dining"-koncept, hvor mad, vin og kunst smelter sammen i intime rammer.

Efter restauranterne og koncepterne ikke kunne blive store nok i 2010'erne med spisesteder som MASH og Madklubben i front, har interessen de seneste år vendt sig mere og mere mod "social dining". Her er konceptet, at du spiser tæt sammen i intime omgivelser, måske endda til bords med folk, du ikke kender i forvejen.

Læs mere: Sidste chance: 20 gode steder med ledige borde til Dining Week

En af de restauranter, der for alvor følger tendensen i København er Voce i Store Kongensgade. I en nyrenoveret herskabslejlighed inviterer tidligere kræfter fra bl.a. genboen Umami indenfor til gastronomiske oplevelser i hjemlige og private rammer. I kan komme helt ned til 4 personer til en intim middag eller det private møde, eller helt op til 28 gæster til den store fejring. Der er kun et enkelt langbord på Voce, hvilket fungerer som samlingspunkt for den gode mad, vin og samtale.

Voce har tidligere oplevet stor succes med et pop-up koncept for kult-romproducenten Zacapa i dennes midlertidige showroom ved Højbro plads. Her viste de deres evne til at parre mad med spiritus - et sjældent koncept i hovedstaden, hvor menuer oftest akkompagneres af vin. Om spiritus til mad fortæller indehaverne, at man gerne vil "udfordre folks viden og erfaring om vin og spiritus og overraske ganen med liflige dråber i nyt selskab". Du kan altså ud over vin også forvente cocktails til maden, hvor kun få elementer er blevet tilsat den rene spiritus, for at binde bro til smagsnuancerne på tallerkenen.

Læs mere: Pop up med pop up i

På Voce kan du vælge mellem en 4-retters menu eller den helt store oplevelse med 8 retter. Der er ingen geografiske restriktioner på køkkenets kreativitet, og kun smagen og den sunde fornuft dikterer resultatet. Nysgerrigheden og lidenskaben er i højsædet, og sæsonens friske råvarer bliver derfor tryllet om til spændende kombinationer, der varierer fra dag til dag.

Kunsten er også i fokus i det elegante spiselokale. Her har både etablerede og "up and coming" kunstere mulighed for at udstille. Selv fortæller indehaverne, at "Kunsten harmonerer med stedets tilgang til mad og vin: Det skal bryde med konventionerne og inspirere til at få mere ud af tilværelsen".

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.