Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 25/11/17

Vinkonge har åbnet bageri på Frederiksberg

  • Foto: Ikke oplyst
Frederiksberg har fået et nyt bageri - hvor man også kan få vin.

Kenn Husted åbner vinbarer, som vi andre åbner kolde øl på en varm sommerdag. Med en imponerende portefølje har han for lang tid siden etablereret sig som vinkongen i hovedstaden, og der kommer hele tiden nye idéer på bordet.

Læs også: Indre By har fået ny pasta-pusher

Han er blandt andet manden bag Adendum, Bidendum, Falernum, Panzón, Props Coffee Shop, La Fabrica og Paté Paté. Han har de seneste mange år serveret god mad og lækker vin til folket, og nu er han klar med et bageri. Men man kan ikke hedde Kenn Husted uden lige at have lidt vin inde over.

Så det hedder meget passende Husted's Vin & Brød og ligger på Godthåbsvej 10 på Frederiksberg.

Herinde bliver der hver dag bagt nybagt brød, og kaffemaskinen summer selvfølgelig også konstant. I tillæg til bagerdelen er Husted's Vin & Brød også leveringsdygtig i et bredt udvalg af de varer, Kenn selv vælger ud, på hans mange rejser sydpå.

Læs også: Kendt Kul-kok klar til at poppe ny restaurant

»Vi har gjort os umage for at finde de helt rigtige produkter at fylde hylderne med, mange er importeret fra syd, mens andre er fra nærliggende landbrug. I vores lille butik er der plads og rum til, at du kan sætte tempoet ned, nyde din kaffe, smage på vinen eller ta’ en snak om vejret med os bag disken,« fortæller han.

Til åbningsreceptionen søndag 26. november var der selvfølgelig både nybagt brød, friskkværnet kaffe og gratis bobler til at gøre søndagen lidt festlig.

Hvad: Husted's Vin & Brød
Hvor: Godthåbsvej 10, Frederiksberg
Hvornår: Åbnede søndag 26. november

Artiklen er opdateret 8. december 2017.