Gamle Saxo Grammaticus har gennem årene måtte lægge navn til en del. Siden Absalons lærde skriver i starten af 1200-tallet forfattede den første danmarkshistorie, har hans navn været brugt og misbrugt af bl.a. en internetboghandel, en rigmandsbank med både cykelhold og eget politisk parti og såmænd også den gade, hvor min barndoms Sonja boede.

Seneste Saxogestaltning ligger ikke særligt langt fra sidstnævnte – det er en nyåbnet restaurant beliggende på hjørnet af Colbjørnsensgade og Istedgade. Det er ikke mindst på sit vietnamesiske kort, at Saxo har slået sig op. Som i øvrigt hele fire andre restauranter lige i nærheden har gjort det inden for det sidste halve år (bl.a. Ngoc Linh, Saigon 3, Bonjour Vietnam og Goodmorning Vietnam).

Navnet er da i det mindste anderledes, tænkte jeg, mens jeg entrede det kæmpe lokale og undervejs til mit bord passerede (gys!) en ad libitum buffet med (endnu mere gys!) »internationalt cuisine«, som regel et tegn på en doven restauratør, der skal have frostvarer afsat til kunder, som er ligeglade med, hvad de propper i munden, bare det er billigt og der er nok af det.

Var alle mine advarselslamper ikke tændt endnu, så kom der fuldt blus på, da jeg i menukortet kunne læse, at Saxo også tilbyder »byens lækreste hjemmelavede burger«, en »hot pot« og nogle danske klassikere samt vietnamesisk kort og det store kinesiske dimsum-udvalg oveni.

Men nu havde vi sat os, så – udstyret med en omgang vietnamesiske Saigon-øl (39 kr.) – kastede vi os med dødsforagt over nogle vietnamesiske ruller. Både de små dybstegte nem-ruller og de friske goi cuon-ruller er nemlig glimrende til at teste køkkenets formåen og ambitionsniveau.

Stor var vores overraskelse, da vi fik serveret først nemruller med fyld af bl.a. oksefars og krydderurter, der var præcist dybstegt i nyskiftet olie, og siden nogle af de friskeste og lækreste goi cuon-ruller med fyld af rejer, svinekød, glasnudler, koriander og mynte – med henholdsvis en sursød dip og en hoisinsauce med smuldrede jordnødder i.

Læs også: Se hvem der fik flest stjerner i 2010

Fuldt bevidste om at vores held ikke kunne vare ved, bestilte vi nølende en omgang kinesiske dim sum. Det sydkinesiske køkken minder en del om dét hos naboerne mod syd, men de små mundhappere kræver rigtig god teknik i et køkken, hvad der også er en af grundene til, at de serveres på så få restauranter herhjemme – to af de bedste ligger endda ikke langt herfra: nemlig et stykke nede af Colbjørnsensgade og så på Halmtorvet.

Udrustet med en ny omgang Saigonøl gik vi om bord i de mange små fade med dampede eller dybstegte dejpakker med diverse fyld. Og måtte til vores store forbløffelse konstatere, at den genre mestrer Saxos køkkenchef altså også til fulde.

Først nogle umanerligt præcist dybstegte rejetoast, hvor små stykker hvidt brød med hakket rejefyld og krydderurter er toppet med sesam og siden dybstegt. Igen tydeligvis dyppet i helt frisk olie og uden den generende bismag af harsk olie og fritøsens tidligere besøgende.

Siden dampede har kau-rejer med vinterbambusskud rullet ind i tynd dej – også her uhyre præcist tilberedt; rejerne var sprængfyldt med saft og bid og bambusskuddene sagde nærmest knæk i begejstring. De store dampede rejer havde samme høje kvalitet i en dumpling med frisk koriander, og i de efterfølgende dampede dejpakker med svinekød og rejer.

På papiret lyder det måske ens med så mange udgaver af dampede rejer, men i hænderne på den rigtige dimsumkok kan man med krydderurter og den rette dip variere udtrykket uendeligt.

Og at Saxos kok ér den rette, blev klart, da vi talte med stedets ejer og restaurantchef, fru Minh. For udover en god vietnamesisk kok har hun også hyret den Macau-fødte dimsumkok, som tidligere var med til at løfte Pak Ka (dengang den lå i Borgergade) til toppen af det københavnske dim sum-hierarki.

»Han er for dyr,« betroede fru Minh os, »han vil kun bruge kun de dyreste råvarer«. Hvis De ønsker mit råd, kære fru Minh, så siger De bare ja og amen. Vi kastede os straks ud i små boller med dampet svinefars krydret med ingefær, og så en omgang dampede chio chou for til sidst at slutte af med de dybstegte fen guo, der både har svinekød, rejer, kylling og krabbekød presset sammen i fyldet.

Der var stadig mange andre fristelser på dim sum kortet, bl.a. dampede hønsefødder i sortbønnesauce, risvælling med cantonesisk grilland, dampet oksemave med grøntsager og lynstegte friske flodrisnudler med oksekød. Men de må vente på næste gang, jeg kommer, og det kan ikke vare længe.

For trods en samlet regning for to granvoksne mænd på bare 532 kr. havde vi – i tjenstligt ærinde – overspist i så alvorlig grad, at dessert end ikke kom på tale. Heller ikke selv om den bl.a. bød på gammelost med fedt og sky! Jeg er ikke sikker på, at gamle Saxo ville have bifaldet menuen.

Flere steder i Gesta Danorum lader han sine danske sagnhelte brokke sig over folk som kong Ingjald, der lader sig friste af udenlandske lækkerier med kunstig velsmag og ikke holder sig til gammeldags mådehold.

Synd for Saxo, men så kan den gamle nærigpind til gengæld glæde sig over de lave priser, for pris/kvalitetsforholdet er ganske enkelt helt i hans ånd. Jeg tør ikke (og har heller ikke lyst til at) bedømme hverken buffet eller den øvrige stilforvirring, men holder man sig til det vietnamesiske og kinesiske, så står jeg inde for de tre stjerner.

Hvad: Saxo
Hvor: Colbjørnsensgade 11, København V, tlf. 38 88 82 88
Hvor meget: dim sum fra 29 kr., hovedretter fra 85 kr.

Læs også: Se hvem der fik flest stjerner i 2010