Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 29/09/16

VeVe

  • ...som er en moderne take på walfordsalaten. Selleri, valnødder, men her også med en chilisauce over samt is på siden. Asien møder USA - de laver op til verdenskøkken prædikatet. Foto: Rasmus Kramer Schou

    ...som er en moderne take på walfordsalaten. Selleri, valnødder, men her også med en chilisauce over samt is på siden. Asien møder USA - de laver op til verdenskøkken prædikatet.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
  • De højtloftede lokaler har i 80 år været bageri, men nu er ovn og mel skiftet ud med designmøbler fra Sofakompagniet, dobbeltdug og en hær af sortklædte tjenere, klar til at give den gourmet-gas. Foto: Rasmus Kramer Schou

    De højtloftede lokaler har i 80 år været bageri, men nu er ovn og mel skiftet ud med designmøbler fra Sofakompagniet, dobbeltdug og en hær af sortklædte tjenere, klar til at give den gourmet-gas.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
  12  
VeVe står for vegetarisk verdenskøkken og serverer grøn gourmetmad fra Henrik Ydes hånd.

Henrik Yde er en travl mand.

Siden han åbnede den thailandske restaurant Kiin Kiin på Nørrebro - der som den eneste thairestaurant i verden er tildelt en Michelin-stjerne - er det nærmest som om, han langsomt, men sikkert er ved at overtage København med klasse-asiatiske spisesteder.

Læs også: 4 nye: Thai-kongen udvider voldsomt

En af hans genialiteter var, da han åbnede gourmetrestauranten Kiin Kiin for snart 10 år siden at lave et take-away joint i kælderen. På den måde kunne know-how'et fra kokkene og de fleste råvarer sive ned til den almene forbruger, der så til gengæld lagde masser af penge og samtidig finansierede toprestauranten på førstesalen.

Langtidsbagt gulerod med en sauce på tamarind og citrongræs. Foto: Rasmus Kramer Schou

Dét trick gentager Henrik Yde så nu - denne gang blot på Østerbro. Og denne gang ikke blot fokuseret på det thailandske køkken, men på et verdenskøkken.

Billedserie: VeVe - et grønt gourmetkøkken

VeVe hedder restauranten på Dampfærgevej, og det er en forkortelse af vegetarisk verdenskøkken. Den oldgamle og yderst charmerende bygning har i noget nær 80 år fungeret som bager, men er altså nu blevet omformet til grøn gourmet restaurant - med tilhørende take-away i samme bygning, kendt under navnet Kiin Kiin to go.

Læs også: Michelin-restaurant åbner endnu en lillebror

'VeVe bliver vildere end Kiin Kiin,' fortæller Henrik Yde, mens han viser rundt i det højloftede lokaler. 'Kiin Kiin har stjernen, og 'dont get me wrong', gør virkelig meget godt, men det er også blevet meget sikkert for mig. Den kører, hvad den kører, og jeg savnede måske selv at være en af drengene igen og mærke varmen fra komfuret.'

Derfor har Henrik Yde også installeret sig selv på VeVe, som i dén grad kommer til at gøre en solid entré på den danske restaurantscene. Indretningen er stilfuld og oppe i højeste lag, med sværmende tjenere til alle sider, loungeområde, en rullende drinksvogn, designermøbler og sirligt præsenterede retter under en livlig soundtrack af både Kate Bush og Oasis.

Henrik Yde savende simpelthen at stå i køkkenet igen, og har kastet al sin energi ind på at føre VeVe helt til tops. Her præsenterer han aftenens første ret. Foto: Rasmus Kramer Schou

Men det hele til en pris, der nok skal få flere til at stirre en ekstra gang på menukortet. Man får simpelthen 6 snacks, 6 retter og 6 petitfours til en flad plovmand. 500 kr. Og vil man have velkomstchampagne, cocktails, vinmenu og kaffe til på den store aften, får man lov til at slippe 995 kr. Bum.

Billedserie: Se alle rettener fra VeVe her

Køkkenstilen er vegetarisk, og altså inspireret af hele verden. Måltidet er bygget op som gourmet-middage er som regel, en sart start, en opbyggelig, dybere midte og den søde slutning - men altså alt sammen uden ét eneste dyr har måtte lade livet. F.eks. er marengsen ikke lavet på æggehvider, men vandet fra kikærter, og der er over hele linjen sat fuld gas på gastro-liren med røg, sfæriske kugler og legesyge serveringer.

Langtidsbagt gulerod med en sauce på tamarind og citrongræs. Foto: Rasmus Kramer Schou

Umamismagen opnås blandt andet med langtidsbagt selleri, dybe svampeboullioner eller bagte tomater, fløjet ind samme morgen fra Sicilien. Detaljegraden er omfattende, og man bliver som gæst kastet fornøjeligt rundt til både Frankrig, Asien og go'e gamle Danmark.

'Både menukort samt vinmenu følger sæsonen, og vi bliver meget umiddelbare i vores madlavning. Der ligger ikke lange testsmagninger bag vores retter, men hvis vores leverandører har noget fantastisk til os, så kører vi med det. Vi smagte noget helt fantastisk strandsennep i morgen, og den kommer til at køre på en ret i morgen. Der skal være plads til en skævert en gang i mellem, men det er også der, det fantastiske ligger.'

Billedserie: Kom med indenfor på VeVe her

Hvad: VeVe
Hvor: Dampfærgevej 7, 2100 Østerbro
Hvornår: Åbner torsdag d. 29. september 2016
Hvordan: Book bord her

 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester