Klassikere
Tehuse og kaffebarer

Vester Vov Vov er en rigtig græsrodsbiograf åbnet af en flok idealister i 1975. Biografen har fra begyndelsen satset på de smalle film, men har i de senere år også været den biograf, der har spillet nogle af de film, som er udspillet i de store city-biografer, men som får et nyt liv og et nyt publikum i Vester Vov Vov.
Desuden har Vester Vov Vov også som den eneste biograf i byen spillet bl.a. flere dogmefilm, bl.a. Festen og Idioterne med engelske undertekster som en service for udlændinge i København.
Vester Vov Vov var en af de første cafe-biografer i Danmark, og det skal tages ganske bogstaveligt. Foruden cafeen i foyeen (læg mærke til det smukke mosaik-loft) er salene nemlig indrettet med flysæder med tilhørende borde, hvor colaen eller fadøllen kan parkeres under forestillingen.
Vester Vov Vov har også sit eget import- og distributionsselskab. Det har blandt andet være med til at tage flere skandinaviske og europæiske film hjem til Danmark. Desuden var det Vester Vov Vov, der i 1992 importerede den amerikanske film My Own Private Idaho.
Navnet Vester Vov Vov er i øvrigt en hyldest til nogle af dansk films første store stjerner. Det er nemlig også titlen på en klassisk Fy & Bi-stumfilm fra 1927 med Carl Schenstrøm (Fyrtaarnet) og Harald Madsen (Bivognen) som det elskede vagabond-par. Fy & Bi var sammen med Asta Nielsen nogle af dansk films første internationale stjerner og indspillede bl.a. film i både Tyskland og Østrig.
Jeg er gammel Grand-fanatiker, men elsker denne lokale skønne biograf med masser af atmosfære og altid de bedste film.
Støt de lokale biografer!
Vester Vov Vov er nok Københavns mest unikke biograf. Den har altid et spændende program og man får helt sikkert en god oplevelse. Man sidder ofte i gamle flysæder, hvilket er ret sjovt. Man skal ikke forvente tip top lyd og billede, men tilgengæld får man mulighed for at se film, som man ikke kan se andre steder.
Caféen er god, og betjeningen er altid venlig. Om sommeren kan man sidde uden for og nyde solen, hvis den altså skinner.
En af de sidste originale biografer i kbh. Film repetoiret er unik og det er altid et besøg hver. Selvom det ersmåt og slidt, føles det hyggeligt, huleagtigt og særlig unikt at besøge dette sted. Man glemmer tid og sted.
Cafeén i Vester Vov Vov er særdeles hyggelig. Biografen som sådan er mest et hit fordi den sørger for, at Københavnerne får adgang til et meget varieret udbud af film. Biograferne er til gengæld i sig selv i de mest moderne, der findet
Fantastiske, seriøse, sære, skønne, smukke, grimme, kloge, klamme, finurlige og ind imellem meget smalle film du ikke finder andre steder, god kaffe, smilende bartendere og en helt særlig stemning, gør Vester Vov Vov til byens cooleste biograf.
En intim biograf uden alt for meget andet. Salene er ikke særlig store, men det kan jeg godt lide, når det er til deres typisk viste film. Rigtig flot café-rum. Flere anderledes film på plakaten (de sælger vistnok også plakater...?) og nogle af de lidt større film, som f.eks. Volver kom vist først op lidt tid efter den havde været vist i de store. Det gjorde, at jeg fik set den. Desuden er billetterne ikke dyre. Andre steder er de egentlig blevet for dyre, efter min mening.
En hyggelig lille satan af en biograf. Har ofte rigtigt gode film på programmet. Her finder du ingen god lyd, store lærreder, eller god komfort. Der er derimod masser af hygge og god stemning. Tror at stedet ville blive velbesøgt hvis det fik en renovering.
Vester Vov Vov som desværre i øjeblikket er gemt godt væk bag renoveringen af nabohuset er et besøg værd. Den lille cafébiograf byder altid på venlig betjening og hyggelige stunder både indendørs og udendørs. Søger man en anderledes filmoplevelse eller bare hyggelige omgivelser at drikke en kop vellavet kaffe er Vester Vov Vov mit foretrukne sted. Fra april måned kommer bænke og stole ud og man kan nyde sin kaffe i solen i den fredelige, brostensbelagte museumsgade.
En hyggelig lille satan af en biograf. Har ofte rigtigt gode film på programmet. Her finder du ingen god lyd, store lærreder, eller god komfort. Der er derimod masser af hygge og god stemning. Tror at stedet ville blive velbesøgt hvis det fik en renovering.
Den sidste rigtige Vesterbro-biograf. Vester Vov Vov (VVV) viser først og fremmest smalle film der ikke kan ses mange andre steder. Her er både uafhængige amerikanske produktioner og film der ikke er på hverken engelsk eller dansk. Biografsalene er møbleret med flysæder, hvilket som bekendt er knap så komfortabelt, en tilgengæld giver mulighed for at stille colaen eller øllen! fra sig på det lille bord.