Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 26/05/08

Vespa

  • Foto: Else Bjørn Foto: Else Bjørn

Vespa er navnet på de driftige Cofoco-folks fjerde restaurant i Store Kongensgade 90 tæt ved Marmorkirken. Vespa er en lille restaurant med plads til 55 gæster, hvor man enten kan spise tidligt eller sent ligesom på Cofoco eller Les Trois Cochons.

Køkkenet er inspireret af det italienske osteria, som er Italiens svar på en bistro. Nye kokke italienske kokke trådte til i marts 2009. Menuen koster 250 kroner og består af tre serveringer: Først ni anti-pasti, derefter secondo, som er hovedret og til sidst den søde finale. Vinkortet er først og fremmest kort: Husets hvidvin, rosévin eller rødvin vine i små karafler til 100 kroner.

Vespa bygger på Cofocos grundide om, at gæsterne skal have noget for pengene, og at de ikke ikke skal tage stilling til alt muligt, men blot kan læne sig tilbage og nyde turen. Til gengæld ændrer Vespa ikke på menuen, så hvis din gæst er vegetar eller allergiker, er Vespa ikke lige stedet.

Indretningen er enkel, næsten spartansk med et romantisk sydlansk strøg, grønne krydderurter som pynt og et oliventræ udenfor som vartegn. Du kan få et indtryk af Vespa i billedserien fra åbningsreceptionen.

Vespa åbnede 15. maj 2008 på adressen, hvor restauranterne Dansk og .Tapas før har ligget.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

God betjening, middelmådig mad

Forvent ikke det store af maden, vinen var dårlig men betjeningen god.

 

Kvalt i egen succes

Jeg har tidl anmeldt Vespa efter 2 besøg. Nu har jeg imidlertid været der 3. gang - og blev fælt skuffet. Vi havde købt billet til "spis" konceptet. En travl torsdag aften, alt for travl. Kun 2 serveringspiger og maitre selv viste sig at være alt for lidt. Det var en forudbestilt menu, primo var kold antipasta, alligevel ventede vi knap 40 min. før første ret blev serveret. Senere secondo cannelloni der var ok, kødet smagte dejligt men min medspisers kød var kun lunkent. Der gik alt for lang tid mellem at retterne blev serveret pga for få personaler, dette medførte, at bordene ikke blev færdige til næste ombæring og dermed kom næste hold gæster til at stå rundt omkring i restauranten og vente. Slutteligt må jeg tilslutte mig andres synspunkter om, at portionerne ganske enkelt er for små til en voksen mand. M.a.o.: Vespa er kvalt i egen succes: det er blevet så populært, at man tager mod for mange bookninger i forhold til, hvad der er af serveringspersonale.

 

Man går sulten fra bords

Cofoco plejer at være godt. Maden smagte godt, men her fik vi severet de mindste retter man kan tænke sig, så ikke engang tre små kvinde kunne blive mætte. Vand og vin karrafler var mikro, glas hang fast i bordet da det ikke var rent. Min mave knurrede da jeg gik derfra og jeg er 1.7m 56 kg. Lidt pinligt når man havde forretningsforbindelse med, og at man skulle undskylde at hun tydeligvis ikke kunne blive mæt. Vi havde tydeligtvis fået mad til kun to personer, dømt ud fra hvad to og fire personers borde fik severet. Severingen var også ret uprofessionel. Så besøget var bestemt ikke pengene værd og alle gik sultne derfra. De er nødt til rette op på mængden... Larmen i rummet er også uudholdelig så det er meget svært at tale sammen.

 

Super ærgelig service ved booking af bord

Først og fremmest vil jeg tilføje at jeg normalt er meget begejstret for Cofoco-kæden. Særligt har jeg mange gode oplavelser fra Scarpetta på Nørrebro. Sublim mad og glade omgivelser.

Det var åbenbart ikke sådan lige at bestille et bord på Vespa.
Først blev jeg henvist til at se på deres hjemmeside og deres online-booking. Jeg skulle altså ind på hjemmesiden og købe mig en billet til 6per, og dermed forud betale for maden online.

Jeg spurgte, "hvad nu hvis nogle af gæsterne ville vælge en anden menu, end den jeg så valgte online. Eller hvad med tilfældet af jeg så nu stod med betaling for gæsterne og nogle selv vil betale".

Svaret på mit spørgsmål var at der kun var 1.menu og det altså var fordi de kørte med en sommer kampagne.

Det også fint de køre med en kampagne, sjovt koncept!

Men egentlig meget trist at man ikke bare, som normalt og god servise, kan ringe og bestille et bord. Komme ind i restaurenten, dufte og fornemme, sætte sig til bords, bestille lidt vin, god mad og betale når man forlader bordet igen!
Jeg syntes magien røg fuldstændig sammen med den gode service...

Det er super cool at flere og flere ting forgår online, egentlig også et booking af bord på restaurent.
Men at det medføre forudbetaling for noget mad syntes jeg ærlig talt kun hører sig til når man bestiller take-away.

Jeg håber de tager konceptet op til overvejelse.

Vil til slut lige tilføje at jeg efterfølgende ringede til netop Scarpetta hvor det ikke var et problem at bestille et bord pr telefon.

 

God mad, alt for lidt af den.

Spiste på Vespa under Copenhagen Dining Week. Maden var god, men portionerne var simpelthen sjofelt små. En lillebitte gryde til deling mellem 3 mennesker. Vi gik allesammen sultne derfra.

 

God aften

Har her til aften sammen med 2 venner nydt en dejlig middag. Det var super mad og betjeningen var god og informerende. Kan varmt anbefale stedet.

 

God og fin aften

God mad til rimelige priser. Specielt antipastien må fremhæves! Betjeningen var god og informerende og den spørgelystne kunde fik god respons. Vinene var ok, men ikke i top. Lokalet kunne godt bruge lidt lyddæmpning.
Alt i alt en god aften og en anbefaling.

 

For det første vil jeg sige

For det første vil jeg sige at der intet var at sætte på maden. Maden var i top.. Resturanten var fuld og da det foregår i et lille lokale var der utrolig meget støj og man havde visse gange problemer med at snakke med dem man sad til bord med.
Det jeg var mest forbavsede over var at jeg sad på en resturant, hvor der var skår i alt fra karafler til vin glas, og da vi snakkede med tjeneren at vi ikke syntes det var iorden, fik vi en snak fra de varme lande om at de ikke lige havde tid til at få det skiftet. Det er sku for ufint at der er skår i det meste i har på resturanten....... Ellers en god oplevelse, dog vil jeg anbefale at hvis man er efter en stille hyggelig aften i byen skal man vælge en resturant med mindre støj(med større lokale).

 

Super Lækkert Mad

Maden var perfekt, tjeneren var i top og prisen kunne vi ikke klage over. Det eneste 'men,' er at vi fik de mindste kander vand ind på bordet og der var drøn varmt.

 

Vedr. mad fra min egen restaurant

Kære Vespa,

Anmeldelse af restaurant Vespa vedr. levering af menu via Roomservice den 18/10 2010

Jeg har hertil aften bestilt mad hos jer til middag hjemme hos mig til min kæreste, mine forældre og mig. Her kommer en lille feedback på det 

Anti-Pasti:

Glimrende udvalg, vitello tonnato aldeles fremragende, en af mine yngling-spiser lige i skabet! Dejlig sprøde blæksprutter, fine oliven og mandler, Coppa og Salame ganske udmærkede. Crostini con fegatini fik mig til at drømme mig tilbage til Sienna´s små gader. Tærte med peberfrugter og gratineret tomat OK uden at være prangende. Speltsalaten intet mindre end fremragende!! Hertil godt rustikt landbrød.

Primo:

Cannelloni med spinat og ricotta, kæmpe portion, dejligt med den krydrede tomatsovs, perfekt krydret og flot præsenteret, var meget dejligt varm ved ankomst.

Secondo:

Braseret oksekød med polenta og dadel tomater, Wauw!! Mørt, mørt kød i dejlig braseringssauce, super krydret hertil dejlig polenta med søde tomater, smagte af masser af parmesan og godt med salvie, jeg skulle give det en smule salt, men ellers ikke en finger at sætte på det, måske kun at størrelsen på retten var til minimum to personer

Ost:
Nu var jeg mæt, meget mæt, men jeg kæmpede mig igennem de dejlige oste, tror jeg kunne spotte en pecorino med trøfler, måske en pecorino sardo og så en dejlig gorgonzola, hertil friske pærer, fignekompot, sprødt brød, mandler og røde vindruer

Konklusion:

Alt i alt en udsøgt aften med godt selskab af familien, min datter på 2 mdr. græd lidt undervejs, men menuen hold sig i fremragende stand selv med små pauser. Vi drak en udmærkede Chianti fra Gineprone til, et godt match, hvis vinkyperen selv skal sige det. Set i forhold til at maden kommer fra et lille osteria, der sætter det klassiske italienske køkken og des traditioner i højsæde, kan vi ikke gøre andet end at kippe med flaget, jeg kan ikke vente med at komme og besøge jer igen og blive forført at den allesteders nærværende restaurantchef Alexander, som for øvrigt har fået stor ros for sine tryllerier ved lørdagens paellafestival!

Jeg kan ikke andet end at kvitterer 6 store flotte kokkehuer, især når man sammenligner pris/kvalitet

 

God mad til en rimelig pris

Det var en aften med god mad til en rimelig pris. Vil helt klart komme tilbage, når jeg igen skal have en uformel middag sammen med vennerne.

 

Anden gang

Hansito: med 5 medspisere genbesøgte jeg Vespa en tirsdag aften og blev ikke skuffet. 4 retters aftenmenu for 250 kr. Medspisere bestilte vin: udmærkede vine, men jeg så ikke prisniveauet. Man sidder lidt klemt, men det giver en god stemning og det var rart at opleve en fyldt rest. på en tirsdag aften. Betjeningen er meget venlig - eneste anke er præsentationen af maden: jeg var sulten og ret ligeglad med om oksen var fra Piemonte og Brovst, men man skal lægge øre til en lang præsentation af retterne - men det er utvivlsomt velment. Jeg kommer gerne i Cofoco-universet og glædes over variationen i deres restauranter.

 

Fornyelse og overraskelse søges...

Lad mig starte ud med at sige, at jeg har været meget stor tilhænger af Cofoco og deres restauranter i det københavnske i al den tid, jeg kan huske. Startende med virkelig gode value-for-money oplevelser over hele linjen, har jeg i meget lang tid været frisk på at prøve restauranterne af med jævne mellemrum, og måske specielt i den seneste tid, hvor AOK har været med til at boostet mandagsreservationerne med særdeles gode tilbud på menuerne. Nu tror jeg desværre efterhånden, at jeg er kørt tilpas død i Cofoco til, at der skal prøves en masse andet, før jeg igen sætter smagsløgene i en af restauranterne. Mit seneste besøg hos Cofoco foranlediget af et skarpt mandagstilbud på Vespa var det seneste i rækken af middelmådige besøg uden en eneste overraskelse. 8 hapsere/antipasti...tjoh, den lufttørrede skinke var skiftet ud med mortadella, der var lidt andre ting, men oplevelsen er den samme. Brødet er det samme som alle andre steder (og ja, brødet er godt, men ?). 1. ret var en gang håndtrillet pasta med pesto. Den var sgu for klæg og at forklæde den som "simpel" er at banalisere tingene. Der var intet, der stak ud. Intet! 2. ret var tynde skiver kalvekød, oliven, nye kartofler og sauce. Lækkert anrettet direkte i gryden - værsgo. Lækkert, men igen...absolut ikke overraskende. Desserten, panna cotta med vanille og jordbærkulis, var også en fremmelig lækker omgang, men tjoh...ikke så det springer i øjnene. Alt i alt måtte vi blot konstatere, at Cofoco er godt, men i mine øjne ikke et sted, man skal komme for tit. Der er for små overraskelser, og jeg ser egentlig ikke de store forskelle mellem menuerne på de respektive restauranter. Det virker som om, at der bliver kørt meget efter devisen om, at hvis det virker ét sted, så virker det sgu nok også de andre steder. Lektien er nok i hvert fald bare, at vi må prøve lidt andet det næste ½ års tid...og så prøver vi igen :)

 

En oplevelse rigere; en aften på Vespa

Torsdag d. 18/4, havde min kæreste og jeg en virkelig god oplevelse på Vespa. Vi spiste den månedlige 4retters menu og drak de vine, som venligt og kompetent blev forslået af tjeneren.
Vi startede med antipasti, som bestod af ca. 10 forskellige små hapsere. Det var virkelig lækkert! I særlig grad bør den friterede tomatrisotto, samt granatæble/spelt-salaten nævnes. Som primo fik vi en pastaret med aubergine og basilikum i tomastsovs. En virkelig smagsfuld ret. Hovedretten var bankede kalveinderlår, rullet med parmaskinke og salvie, serveret med kartoffelmos og spinat – aftenens højdepunkt! Sammensætning af salvie, parmaskinke og kraftig, dog mørt kalvekød sad lige i skabet. Jeg måtte bede om mere! Jeg er ikke den store ostespiser, men indvilgede i at dele osteplatten med min kæreste. Jeg husker ikke navnene, men platten var en klar succes hos både min kæreste og jeg. Særligt var honning/trøffel-cremen på gedeosten virkelig velsmagende. Til dessert stod valget mellem Tiramisu og is med chokoladesovs og amaretto. Vi tog en af hver, samt to espressi, og var begge meget tilfredse. Vi gik fra restauranten, (meget) mætte og en stor madoplevelse rigere. Det største indtryk var dog den gennemført, kompetente, venlige og uformelle betjening vi fik. Både hvad angår vejledning af vinvalg, og beskrivelse af de enkelte retter var betjeningen sublim. En rigtig god aften.

 

Value for money! Og så på den rigtig gode måde.

Jeg var i går med min kæreste på restaurant Vespa og havde en rigtig god aften. Vi fik et dejligt hjørnebord og tjenerne tog sig godt af os fra vi kom og til vi gik (som restaurantens sidste gæster). Vi fik den obligatoriske 4 retters menu til 250 kr, som i denne måned bød på lækker blandet antipasti, en fin lille pastaret, ovnstegt grambogårdgris med timian, bagte tomater og en dejlig polenta og før desserten som bestod af is og tiramisu bestilte vi en massiv ostetallerken til bare 60 kr. Det var rart, at vi på tjenerne kunne høre, at de vidste, hvad de snakkede om - ingen slinger i vaslen, både maden og vinen blev præsenteret godt og hvad vinen angår så stemte alle anbefalinger overens med maden. Det var skønt at være et sted, hvor man følte sig velkommen, uden stress, selvom restauranten var fuld denne tirsdag - og så blir' jeg nødt til at nævne min begejstring over, at kokken på denne italienske restaurant er italiener. Autentisk og vigtig detalje! Alt i alt en rigtig god aften - som bestemt var pengene værd. Det er ikke sidste gang jeg sætter mine ben på Vespa!

 

Hyggelig aften på Vespa - vi kommer igen!

Min kæreste og jeg var på Vespa forleden dag, hvor vi fik en rigtig lækker fire retters menu. Lækker antipasti med lidt af hvert, knas, blødt, ost, grønt, krydret og sødligt, som gav os en herlig madoplevelse. Derefter fik vi en ricotta zuchini pasta efterfulgt af ovnstegt svinekam og deres velomtalte polenta. Til dessert havde vi valget mellem en rom/rosin is og tiramisu. Vi tog en af hver, som begge var en god afslutning på en lækker middag. Det var en rigtig god oplevelse og maden smagte, og en ting er helt sikkert - vi blev mætte! Det gode ved Vespa er at de ikke prøver at lave en michelin menu til den lette sum af 250,-, men en rustik italiensk menu som mama ville have lavet den dog bare serveret i mere fornemt omslag og en mere imødekommende anretning. Samtidig sidder man placeret blandt oliventræer og en masse velduftende friske krydderurter - mere italiensk bliver det næsten ikke! Vi fik også vores hjælpsomme og meget søde tjener til at hjælpe os med valg af vine der passede til retterne, istedet for bare at tage de nemt tilgængelige karafler. Skønt at man kan få et godt glas rødvin selvom udvalget ikke strækker sig over mere end 8-9 vine på flasker. Hvis man skal sige noget direkte negativt om Vespa skulle det være den ringe akustik, den kan dog let overkommes hvis snakken i lokalet foregik i et lettere toneleje - hvilket ikke var tilfældet under vores besøg.

Alt i alt en dejlig aften - vi vender helt sikkert tilbage til Vespa!

 

I have been eating for the

I have been eating for the first time to Vespa yesterday. I have been quite positively surprised by the meals and the atmosphere. Normally I can say that I am a typical "unsatisfied french". But this time it was not the case. Good quality of products served in a nice way for a reaonnable bill including wines. Moreover the service was good. We had a charming danish waitress, taking her time to explain each courses. And she was speaking a perfect french...

 

Super mad til pengene - DÅRLIG akustik/larm

En lille restaurant med god mad (ikke mindst til pengene), specielt pastaretten var super.
Super sød betjening.

...men desvæære bliver indtrykket en smule ødelagt af akustikken, der er meget dårlig. Du skal tale meget højt og læne dig ind over bordet for at høre dine gæsters tale - IKKE et sted for en romanstisk hygge middag, men et godt alternativ for en drenge/tøse aften.

 

En hel ny Vespa

Vespa har skiftet fra 5 retter til et koncept lidt mere som L'Altro og Famo: mange forskellige antipasti som kommer på een gang på en fælles tallerken, derefter en hovedret (her i fredags også serveret i en gryde til deling) og endelig dessert "tapas" (3 mindre portioner af tiramisu, creme brulee og en fortræffelig chokoladekage).

Et mere hyggeligt koncept end de tidligere 5 individuelle servereringer, og maden føles også langt mere kreativt anrettet.

Indtil videre ser det ud til at have været en succces: blot 2 dage efter at Cofocos nyhedsbrev annoncerede tændringen var de næste 10 dage fuldt booket.

Eneste ulempe er Vespas borde, som må være Københavns mindste.

Se evt. billeder og mere detajleret gennemgang af retterne på kærestens blog: http://alabitten.blogspot.com/2009/04/et-helt-ny-vespa.html

 

Super god italiensk mad

Jeg kan forstå at der er kommet nyt koncept på Vespa. Konceptet med 9 antipasti til at starte med er rigtigt lækkert og afvekslende. Det svinger fra frisk parmesanost til frisk pastasalat. Derefter en meget mør og velsmagende lam, med tomater og asparges med tilbehør. Til sidst lækker dessert med tiramisu osv. Alt i alt en super oplevelse som overgik vores forventninger og vi gik derfra propmætte:-) Servicen var også fin og opmærksom. Tak for en god aften Vespa. Vi glæder os til at komme tilbage.

 

Lever ikke op til forventningerne

Jeg besgøte Vespa i lørdags med min kæreste og vi havde begge høje forventninger, da anmeldelserne var gode. Desværre blev vi meget skuffede.

Måske havde vi nok misforstået konceptet og troede, at Vespa var en italiensk restaurant - det eneste italienske på menuen var en tomatrisotto, som var mere klæg end hvad der er godt for en risotto. Alle retterne var meget små, så vi gik smusultne derfra og selvom man ikke forventer alverden for 300 kr., så kan man vel forvente at få stillet den værste sult. Blot for at nævne en af retterne, så bestod desserten - som var en alternativ udgave af den klassike Tiramisu - af 1 ladyfinger med en stribe creme a la tranebær ovenpå. Man følte sig nærmest til grin!

Stedet er hyggeligt og tjenerne venlige, men ellers er der ikke noget godt at sige om Vespa. Vi fik dog at vide, at de snart får nye kokke, så man kan jo håbe at de kan løfte niveauet op til, hvor det måske har været før.

 

Ikke tilfreds

Vi var 4 venner inde og spise på Vespa i lørdags, denne oplevelse levede desværre ikke op til vores forventninger.

Første ret var suppe, denne blev kastet på bordet inden vi fik set os om og inden vi var blevet tilbudt drikkevarer.
Generelt for alle retterne var at de var alt for små - vi blev i tvivl om det var appetizers.
Vi er enige i at man ikke kan forvente enorme portioner når konceptet er 5 retter til 300 kr, men man må da forvente at blive mæt, hvilket ingen af os gjorde.

Atmosfæren på Vespa er meget hyggeligt og tjenerne var søde, vores kvindelige tjener overraskede dog ved gentagende gange at gnaske højlydt på tyggegummi mens hun forsøgte at præsentere menuen for os..

 

Lunt

Jeg var på Vespa i lørdags, og der var kommet varme på, vi frøs i hvert fald på intet tidspunkt.
Dejlig fem-retters bestående af Muslinge-Bisque, Lyn-stegt tun, Risotto, Lammekrone og tiramizu.
Virkelig lækkert, det Lam var bare så mørt. Kommer helt sikkert igen.

 

Koldt

Meget lækkert mad. Men det holder ikke med en restaurant i Danmark, der ikke har varme. FRØS os gennem fem retter og har været forkølet siden.

 

En kold fornøjelse

Jeg kan kun give Stinegp ret. Udmærket menu til prisen, men det er under al kritik, at der ikke er varme i restauranten. Ifølge servitricen er der varmt om sommeren og koldt om vinteren, med mindre der er fyldt op. Det var der uheldigvis ikke den aften, så vi opgav at drikke det sidste af vinen for ikke at fryse helt til is - og så var vi smuttet!

 

Hyggeligt men for fedtet mad

Jeg har spist på alle 4 restauranter som hører til kæden COFOCO-Copenhagen Food Consulting. Også den nye Vespa. Jeg er ikke imponeret. Stedet er hyggeligt, nærmest minimalistisk indrettet. Fik den obligatoriske 5 retters menu hvor der intet blev serveret som fik mig til at blive henrykt. Der var desværre brugt alt for meget olie i maden og med en Foie Gras på menukortet havde jeg simpelthen fået nok af fed mad, som ikke blev nautraliseret med tilbehør. Det er hverken godt eller skidt. Meget jævn mad for en 300 kroners menu.

 

En oplevelse

Jeg besøgte Vespa for første gang i sidste uge, og det var en fornøjelse. Maden kom i små portioner, men man gik derfra med en go og mæt fornemmelse i maven.
Så kan man leve med at spise kl. 18.00 eller kl. 21.00, så er Vespa helt klart værd at besøge.

 

Wow for en service!

Min kæreste og jeg var så heldige at få bord på Vespa i onsdags, hvor det i anledning af Cofoco cooking kostede 100 kr for menuen. Vi blev ringet op og fik at vide at der var sket en fejl i deres bookingsystem, så de var kommet til at dobbeltbooke vores bord, og vores bestilling var røget ud. Som plaster på såret ville de gerne tilbyde os en middag på husets regning på Auberge i stedet for! Så vi endte med at få en fantastisk aften med 6 retter gourmetmad med tilhørende vine på Auberge for 0 kr. Se det er hvad jeg kalder god kundepleje! Så Vespa og Cofoco imperiet får 6 stjerner og en anbefaling til alle fra mig, selvom jeg endnu har til gode at spise på førstnævnte.

 

Dejlig fødselsdagsgave

Lækkert og hyggeligt. Var på Vespa for første gang i går og fik bl.a. total lækker kammusling-ret og blåbær-dessert i 5 retters menuen. Kæresten havde inviteret mig ud på min fødselsdag. Glæder mig allerede til næste gang han inviterer mig på Vespa...har du læst det søde?

 

Super god middag

Kan varmt anbefales. Var 4 personer til middag for en uge siden, super god mad og perfekte portionsretter, en god detalje var deres lune "spiddet" brød. Maden var helt i top og superb dessert! Servicen var middel, vores tjener havde travlt med at snakke med nabobordet som hun kendte. Alt i alt et super sted som "cofoco-drengene" har lavet igen. Vender helt sikkert tilbage pga. den fantastiske mad til en god pris.

 

lørdags nydelse

Lørdag d. 28 juni spiste vi tre venner på Vespa. Stemningen var i top og maden smagte fantastiske. Jeg synes, det er dejligt at blive forkælet på en afslappet måde - bare at kunne læne sig tilbage og blive overrasket!- som er man på besøg hos gode venner. Selvom én af retterne ikke var min favorit, blev jeg alligevel mere end mæt.
Tak for at I kan holde fødderne på jorden og stemningen i top - og vandet fantastisk. Vi kommer igen.

 

Spiste anmelder det samme sted??

Ved ikke om det var os, der var vildt uheldig. Men at kalde Vespa for en succes i en anmeldelse vil i min verden være at overdrive en smule (faktisk ganske pænt).

Da min kæreste og jeg var forbi stedet dagens efter åbningen (16. maj 2008) var stedet kun halvt fuldt eller om man vil halvt tomt - det er jo ikke i sig selv problem, men at man så ikke formår at holde styr på ordre til en restaurant, der er 50 pct. besat - ja det imponerer ikke.

Og ikke kun glippede vores dessert, også flere af de andre retter var dirkete kedelige og uden smag. En supper som reelt kunne være delikat, var så lige fyldt med agurke-stykker..wonder why... Vinen er et kapitel for sig selv...den var ganske enklte sur og udrikkelig - godt der var vand man kunne fortynde med så det næsten blev saft i stedet...

Et stort lyspunkt er der dog ved Vespa de har noget kanongodt brød...

Bitter nej, forventer nok bare mere af Cofoco - ynder at besøge deres øvrige restauranter med stor glæde. Så for at citere en trist og usmagelige reklame - det er en OM'er.

To stjerne for beliggenhed og brød.

 

MEGET tilfreds..

Sjovt nok var jeg på Vespa samme aften som MLO112 og havde en helt anden oplevelse. Utroligt at man kan lave så dejlig mad for 300 kr..!! Det er der mange som kunne lære af og jeg kan kun sige at Cofoco drengene har gjort det igen. Synes at Else Bjørn's anmeldelse er lige i øjet, så læs den. Har kun et kritikpunkt: Det SKAL være mere valgfrihed mht vin'en - alternativt to forskellige at vælge imellem.. Men jeg kommer gerne igen alligevel.. "Kun" 4 stjerner pga vinen..

 

Ikke tilfreds

Var meget skuffet over maden i lørdags. I forhold til de andre Cofoco-restauranter og konkurrerende restauranter i samme prisklasse var denne den mest skuffende jeg har været på. Personalet var dog rigtig søde, men maden var smagløs og meget lidt opfindsomt- jeg kunne godt lave det samme selv- om ikke meget bedre. Der var meget lidt sammenhæng i menuen- meget lidt friske grøntsager. Vinen var en "billig" vin uden særlig smag og fylde.

 

Fantastisk og hyggeligt - Jeg vil tilbage!!

Jeg har haft fornøjelsen af at prøve Cofoco drengenes seneste påhit. Forventningerne var høje, belært af oplevelser på alle deres andre steder, og jeg blev i særdeleshed ikke skuffet.
Det var som altid fantastisk value for money, men samtidigt originalt, velkomponeret, og lækkert.
Med sans for detaljerne bliver man ført igennem 5 lækre ærlige retter (ps. Husk at smage osten - den sidder lige i skabet). Når man dertil ligger flotte lokaler, vin på karaffel og super brød, er det næsten et must at besøge for enhver livsnyder.
Tillykke København - Jeg kommer tilbage …og helst inden alt for mange opdager stedet, så jeg stadigt kan få bord :)

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media