Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 29/04/15

Uformel

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: Marie Louise Munkegaard Foto: Marie Louise Munkegaard
  • Foto: Marie Louise Munkegaard Foto: Marie Louise Munkegaard
  • Uformel, Studiestræde 69, København VFormel B har allerede en Michelin-stjerne og en afstikker i Humlebæk. De hoppede med på lillebror-bølgen i 2014 og åbnede Uformel lige ved Palads biograferne i en gammel stripklub. Her er (gourmet)maden så god, og priserne så lave, at anmelderne tog sig til hovedet. Foto: Marie Louise Munkegaard

    Uformel, Studiestræde 69, København V

    Formel B har allerede en Michelin-stjerne og en afstikker i Humlebæk. De hoppede med på lillebror-bølgen i 2014 og åbnede Uformel lige ved Palads biograferne i en gammel stripklub. Her er (gourmet)maden så god, og priserne så lave, at anmelderne tog sig til hovedet.

    Foto: Marie Louise Munkegaard
Superpopulært gourmetpalads har fået en uformel lillebror i Studiestræde.

Restauranten Formel B lader til at have fundet opskriften på succes. Man får først en Michelin-stjerne, så sætter man priserne ned, og til sidst bliver man en af byens mest populære restauranter med massevis af gæster.

Det næste naturlige skridt er selvfølgelig at udvide og sætte endnu en restaurant i søen.

Læs anmeldelsen af Uformel her

Den åbnede 20 maj 2014 (meget usædvanligt en uge FØR planlagt) og fik navnet Uformel - og lægger sig dermed legesygt op af Formel B navnet.

Fra strip til gourmet
Her er plads til 100 gæster i lokaler på adressen Studiestræde 69 (den tidligere stripklub Wonderbar), og det er meningen, at man kan stryge direkte ind fra gaden og få lidt lækker mad.

"Det hele ligger ligesom i navnet. Vi vil gerne lave et sted, der overhovedet ikke er prætentiøst. Et sted hvor vi kommer lidt mere til sagen og hylder enkelheden, hvilket selvfølgelig kan aflæses i priserne."

"Uformel kommer til at ligge omkring 25 procent billigere end Formel B, hvilket betyder, at retterne koster ca. 100 kroner. Vi vil gerne have et sted, hvor man lige kan svinge forbi og få noget rigtig god mad," fortæller Formel B's ene ejer Kristian Arpe-Møller.

Verdensmester i køkkenet
Tidligere sous-chef på Formel B, Frederik Rudkjøbing, er køkkenchef på Uformel.

Han har tidligere været Rasmus Kofoeds assistent til Bocuse d'Or, og dermed faktisk vundet VM for kokke, hvilket altid er godt at have stået på CV'et. Frederik Rudkjøbing bliver forøvrigt også medejer.

Menuen bliver et pick'n'choose kort med omkring 15 retter at vælge imellem.

"Menukortet skifter, når vi har lyst. Vi har sat tre nye retter på denne her uge," fortæller han.

Restaurantchefen igennem 11 år på Formel B, Martin Bek, er også hoppet over på den nye restaurant som medejer.

Design fra gulv til loft
Indretningsmæssigt har Uformel gjort brug af samme designer, som har indrettet Formel B, og her er blevet gået godt til den. Væggene er pakket ind i filt i grå nuancer, der er guldvægge og borde (med sort bestik), behagelige designerstole og en verdensnyhed i belysningen - nemlig et nyt danskudviklet LED produkt, som er det mindste indtil videre.

Bagvæggen i baren er malet i Hornsleth-inspireret grafitti, ligesom toiletterne også har grafitti på vægge og døre.

Cocktailkortet, som tæller en god håndfuld cocktails, er udviklet af en af landets dygtigste konkurrence-bartender, Hardeep Rehal.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.