Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 08/09/10

TV-konditor skiller vandene

  • Foto: Søren Bidstrup Foto: Søren Bidstrup
TV-konditors café på Glyptoteket kritiseres af de besøgende for alt for lange ventetider i forhold til, hvad cafeen har at byde på. Andre af stedets gæster mener, at kagerne og maden er al ventetiden værd.

”Jeg er forelsket i det søde liv,” siger Mette Blomsterberg igen og igen, når DR-programmet "Det søde Liv" løber over skærmen. Hun er konditor og restauratør, står bag cafeen på Glyptoteket og har et stort ønske om at skabe glæde med sine kager.

Det er dog ikke alle, der er glade og tilfredse, når de går fra Mette Blomsterbergs café. Kigger man på de kommentarer Café Glyptotekets har fået fra AOKs brugere, er cafeen langt fra det søde liv. Kritik som almindelige kager til overpriser og lange ventetider går igen i brugeranmeldelserne.

Læs debatten og giv din egen anmeldelse af Café Glyptoteket

”Det var meget uorganiseret og en ekspedition tog uendelig lang tid. Kageudvalget var ok, men ikke bedre end enhver anden konditor i byen. Kommer vi tilbage? Nej, tidsforbruget og især bordjagten holder os fra kommende besøg,” skriver Dorthe S i en kommentar på AOK efter sit besøg i cafeen.

Andre er derimod yderst tilfredse med cafeen og dens delikatesser. Efter et besøg i cafeen skrev Lilly Pedersen i sin anmeldelse af stedet: ”Jeg har i dag været inde og få en lækker jordbær kage med kaffe. Ja, der var ventetid og der var mange mennesker, men det var besøget værd.”

Meningerne er delte. Nogle vil helst have en billigere kage fra et sted, hvor man ikke skal stå i kø i en halv time. Andre venter gerne, når der til gengæld er kræset for kagen, og det er ægte kvalitet, man sætter tænderne i.

Hvad synes du? Kom med din kommentar i kommentarfeltet.


Læs debatten og giv din egen anmeldelse af Café Glyptoteket

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Eminent, fremragende, fortrinlig!

Jeg har gennem lang tid, også før Mette Blomsterberg blev landskendt for hendes gode udsendelser i TV, nydt en stile stund med kaffe og kage hos Cafe Glyptoteket, husker endnu første gang jeg satte tænderne i Mettes Romkugler..Fremragende!
Forstår ikke kritikken på denne side, hvis ikke I vil stå i kø efter en vidunderlig oplevelse så bliv hjemme..
eller tage til en af de MANGE supermarkede konditor som langer kager og brød lavet uden kærlighed til produkterne og arbejdet over disken. brød og kager som smager af ingenting..
Endelig har vi en professionel konditter som har givet os noget at sukke over, super gode kager og råvare. En stor tak til Mette Blomsterberg og hendes fortrinlige Cafe Glyptoteket

 

Stop lige en halv....

Nu må I sgu stoppe. Jeg er ejer af et lille konditori i Søborg der, som Mette Blomsterbergs, har været så heldig at blive eksponeret i fjernsynet. Jeg tror ikke, ihvertilfælde kan jeg læse udfra de indsendte kommentarer, at der ikke er nogen der forestiller sig, hvad det, fra den ene dag til den anden betyder for en virksomhed af vores slags.
Både I Mettes og I vores tilfælde er vi blevet udvalgt fordi nogen har vurderet at vi er gode til vores håndværk. Vi har turdet at holde fast i gamle produktionsmetoder, og holde os til rene råvarer. Når man så er så heldig at få et skulderklap som at der kommer en journalist forbi og siger "hov denne historie her må vi da have formidlet" så er den første tanke IKKE at man hører kasseapperatet rulle, eller man ser for sig køen af folk der utålmodigt venter på at få fingrene i de produkter man er så stolt af. Nej man bliver pisse glad, stolt og ydmyg over at der er nogen der kan smage forskel, nogen der kan se man har gang i noget ingen andre har. Følelsen af at der pludselig er nogen der mener at man gør det rigtige, når mange folk på vejen derhen har vendt det hvide ud af øjnene fordi man har valgt ældgamle og langsomme, men rigtige, produktionsformer frem for moderne og hurtige.
Hvis dem af jer der er mindre tilfredse med ventetider etc, tror at de folk der mestrer de produktionsformer hænger på træerne, så kan i rigtig godt tro om igen.
Man kan ikke bare producere flere kager når montren er tom...Der findes simpelthen ikke hænderne til det,-der er for få af de de gode håndværkere tilbage. Det tager os mange måneder hver gang vi skal ansætte ekstra personale. Om det er konditorer eller servering så er der virkeligt langt mellem snapsene. Og uden at lyde alt for bitter og ældgammel så er folk der har lyst til at kæmpe for deres håndelag og som har den rette overbevisning, virkeligt en mangelvare
Mange af jer er rigtig sure over at skulle stå i kø,- Men hvad skal vi gøre....I vores konditori i Søborg ville det virke arrogant at låse døren, eller afvise folk,- eller lave kvoteringer..."I den næste halve time er det kun de rødhårede der kan købe"..??
Noget andet der er et rigtigt stort problem er pladsen. Der er måske slet ikke plads til at være flere hænder...Hos os har vi på personalemøder ALTID emnet oppe at vende. Jeg vil meget gerne vagtsætte en ekstra,- men de ansatte siger nej,- de gider ikke løbe ind i hinanden hele tiden,- så hellere løbe lidt stærkere.
Det er fint med fora som dette hvor kunder kan komme med indlæg til steder de har besøgt for at vejlede andre,- men det kræver også at skribenten så opfører sig nuanseret. Vi har samme problem ude hos os i Søborg med at der fra tid til anden kan være lang kø/ekspeditonstid Men vi har aldrig lovet jer at det ville gå stærkt...men vi har lovet jer at kagen I venter på er lavet af de bedste råvarer, af de bedste konditorer og i det hele taget var værd at vente på...Hvis I husker på det, næste gang I handler, så tror jeg ventetiden bliver lidt nemmere at have med at gøre:)))) Vi ses!!!

 

Elsker hendes kager!

Jeg kan kun sige at der er ikke en finger at sætte på Mettes kager og desserter! Ja, der er til tider lang tilmed alt for lang ventetid i cafeen! Men så må man vente eller komme igen en anden dag... Det gør jeg!

 

3 stk.

D. 5.9.10 var vi På Glyptoteket, for at prøve Mette,s kager. Da vi begyndte at søge bord gik der KUN 4 min., så havde vi et. Jeg gik så i køen og stod der i næsten 50 min.! Det må kunne gøres hurtigere, et andet system please !
Jeg bestilte et lagkagestykke med hindbær......... et dårligt køb, utrolig flad og ingen smag overhoved af hindbær, spildte penge. Ellers var fam. tilfreds med hvad de havde valgt, men ...men.... vi kommer vist ikke igen. Prøv i stedet at lave f.eks. Fødselsdagslagkagen selv, stort arbejde m e n den smager altså bare SÅ godt.

 

For langsomt, for dyrt, det

For langsomt, for dyrt, det er slet ikke pengene værd. Vi føtlte os i den grad til grin for vores penge. Pinligt.
Mine gæster fra Fyn ville jeg gerne ud over Glyptoteket, give en ekstra oplevelse. Næste gang bliver det KUN Glyptoteket !
Senere gik vi på Ankara på Vesterbrogade og spiste frokostbuffet. Der kunne man til gengæld levere varen, god mad , super betjening, blillige priser.. Prøv det selv.

 

Ikke noget at komme efter

Mette Blomsterbergs kager og desserter er ikke noget at komme efter, hverken på Glyptoteket eller andre steder.
Det er hverken særligt sødt, særligt lækkert eller nyskabende. Endvidere bruger hun vanillestænger i stort set alt, også der hvor det bestemt ville smage bedre med noget andet.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media