Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 27/06/12

Torvehallerne udvider åbningstiden

  • Foto: PR Foto: PR
Frem over er der åbent alle ugens syv dage i TorvehallerneKBH.

...

Torvehallerne har været et tilløbsstykke, siden de åbnede. 60.000 ugentlige besøgende overstiger selv de mest optimistiske prognoser, men nogle besøgende er blevet skuffede. Det drejer sig om de ca. 8.000 mennesker, der hver mandag sætter kursen mod Torvehallerne, kun for at opdage at pladsen nærmest var pakket sammen og, foruden et par stædige stadeholdere, holdt lukket.

Torvehalschef, Niels Lønborg Brandt, har selv oplevet skuffelsen på nærmeste hånd. "Det er lidt pinligt, men min egen kusine kom hele vejen herop fra Sønderjylland for at se, hvad vi har gang i. Hun kom på en mandag. Til en lukket Torvehal. Det var ikke så heldigt. I fremtiden undgår vi den skuffelse ved at byde velkommen alle ugens dage."

Naturlig forklaring Mandagslukket har faktisk sin naturlige forklaring. I gamle dage var det nemlig sådan, at landbruget og fiskerne havde svært ved at levere friske varer om mandagen, eftersom de havde ugens eneste fridag om søndagen. Det førte til, at torvehaller i det meste af Europa besluttede at holde mandagslukket.

Men det var dengang. Den moderne logistik har ændret en del på de tidligere forhold, og derfor er der i dag ikke problemer med at holde åbent syv dage om ugen. Så det gør Torvehallerne nu. Det kan stadigvæk godt ske, at mandagsudvalget er en anelse mindre, særligt hvad angår udenlandske varer, der som oftest leveres hos stadeholderne tirsdag og torsdag. Niels Lønborg Brandt understreger dog, at åbningen er frivillig:

”Mange af stadeholderne er små erhvervsdrivende, der af forskellige årsager har brug for en lukkedag i løbet af ugen. Den mulighed vil vi ikke tage fra dem. Mandagen er således en mulighed for de enkelte stadeholdere selv at til- eller fravælge". Og indtil videre har 30 forskellige stadeholdere valgt at slå dørene op for mandagskunderne, så der nu kan summe af liv syv dage om ugen på Israels Plads.

TorvehallerneKBHs nye åbningstider: Mandag-torsdag: 10-19 Fredag: 10-20 Lørdag: 10-18 Søndag: 11-17

Læs mere om Torvehallerne her.

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

AOK Tjenester