Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 01/09/11

Torvehallerne

Torvehallerne

Frederiksborggade 21
1360 København K

Åbningstider

Man-fre 10-20
Lørdag 10-18
Søndag 11-17
Indtil jul 2011 åbent alle mandage 10-19.

Kontakt

70 10 60 70
 
Brugerne mener
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

 

 

 

  • Foto: Marie Hald Foto: Marie Hald
  • Foto: Malte Kristiansen Foto: Malte Kristiansen
  • Foto: Marie Hald Foto: Ikke oplystFoto: Marie Hald
Københavns torvehaller på Israels Plads er et madmekka af råvarer og specialiteter, og det perfekte sted at få en hurtig bid mad og en kop kaffe eller er kage til at tage med hjem.

I over 10 år ventede københavnerne på, at Israels Plads skulle forvandle sig til et mekka af mad, et orgie i grønt, et slaraffenland af gode råvarer. I september 2011 blev Torvehallerne en realitet, og har kan du både købe råvarer og mæske dig hos de mange små cafeer og spisebarer, som fylder meget i de to haller.

Arkitekt Hans Peter Hagens fra tegnestuen Arkitekturværkstedet har tegnet Torvehallerne. Ejendomsfirmaet Jeudan har bygget hallerne, ejer dem og driver dem de først 50 år.

Niels Lønborg Brandt er chef for Torvehallerne og står for driften og udlejning af staderne udenfor og standene inde i de to glashaller.

Se også billedserien Københavns nye madmekka slår dørene op

Ikke kun for de rige
»Laver man et up-scale marked, får man kun kunder om lørdagen. Derfor har det været vigtigt for os, at få den rigtige blanding af varer,« siger Niels Lønborg Brandt. De to fiskehandlere i torvehallen tættest på Rømersgade er for eksempel valgt ud fra, at man også skal kunne købe en skrubbe, når budgettet ikke er til søtunge eller pighvar.

Konkurrence giver lavere pris
»At man ikke kun har en, men to fiskehandlere, betyder at de konkurrerer indbyrdes på pris og kvalitet,« forklarer Niels Lønborg Brandt, der har haft god brug af sin erfaring med salg af fødevarer blandt andet fra gourmet-supermarkedet Løgismose på Nordre Toldbod.

Se hvor de forskellige stader er placeret på torvehallernekbh.dk

Duften får os til at købe
»Vores sanser og duftesans har stor betydning for, om vi køber eller ej. Derfor skal man tænke sig om, når man planlægger, hvilke stande der skal være naboer. Hvis du kan dufte en croissant og en fisk samtidig, køber du ingen af delene, for de dufte passer ikke sammen. Det gør duften af en croissant og nymalede kaffebønner derimod,« fortæller Niels Lønborg Brandt.

Foruden råvarer og specialiteter på glas, dåse og flaske til køleskab og køkkenets hylder og skuffer, kommer Torvehallerne også til at tilbyde sushi, tapas eller cafemad, som du kan tage med hjem eller spise på en barstol.

Har du ikke tid til selv at lave mad, kan du i den ene ende af hal 1 spise spanske tapas eller købe chorizo og vin med hjem fra Tapa del Tora, eller du kan købe sushi fra Sushilovers, der er Fiskerikajens anden gesjæft.

Ud mod Frederiksborggade står Edouard Cazazian, der før har haft butik på Le Marché du Quartier Borough Market i London i butikken Ma Poulet. Han sælger sandwich, vin per glas, retter til at tage med hjem og varme og franske råvarer og delikatesse som kyllinger fra Bressé, oste og foie gras.

Mod Vendersgade finder du tv-kokken Gorm Wisweh fra Go' Morgen Danmarks pizzabar, der hedder Gorms Pizza og længere inde ligger Petit Paté, som er lillesøsteren til PatéPaté i Kødbyen.

I glashallen tættest på Rømersgade kan du købe kød og fisk. Bag Hav.dk står Tommy Lund, der før har haft Windsor Fisk på Peter Bangs Vej. Han har været volontør på Pikes Place i Seattle, hvor de kaster rundt med fiskene og laver sjov med kunderne og hinanden. Han sælger også fisketapas og japanske knive på standen Knives for Life.

Hos Fiskerikajen, som også har en filial i Rungsted, kan du spise fish’n’chips, hvis du ikke kan vente til du kommer hjem og får tilberedt de fisk, som de også sælger.

Cofoco har foruden Un Mercato i glaskuben foran hallerne, to forretninger i hal 1: Cleaver’s Meatmarket, hvor du kan købe kød i forskellige udskæringer, og Cofoco Supermarché, hvor du kan proviantere fonder, saucer og tilbehør på frost til at fiske ud af fryseren en dag, hvor du har travlt og alligevel gerne vil spise godt.

Ved siden af Aalbæks økologiske kødpålæg kan du købe mælk og mejerivarer, og med et par specialiteter fra Bornholmerbutikken, som Restaurant Koefoed også leverer til, og et besøg hos Den Kinesiske Købmand, har du til et helt måltid.

Er hallen tættest på Rømersgade fuld af kød, kraft og kølige fisk, er hallens nærmest Nørreport dens søde og varme modstykke med ikke færre end fire stande med brød og kager og kaffe, som åbner fra klokken 7 om morgenen ud mod Frederiksborggade.

Fougaz er eks-Emmerys-ejer Per Bruuns nye madbar og bageri i Torvehallerne, hvor han selv bager kager og brød af mel fra egen mølle, men også skænker et glas bobler og servere sortfodsgris. Husk at besøge Maya Yumotos lille Pippi Langstrømpe-agtige kagebod Café Rosa, som har de bedste kager i Torvehallerne, selvom de ikke ser så strømlinede ud som hos Agnes og Lauras Bakery.

Se hvor de forskellige stader er placeret på torvehallernekbh.dk

Sukkerbalancen kan du også få justeret Sweet Valentine, der sælger kager og desserter, hos Tante T, som du kender fra Vesterbro, der sælger tedrikke og småkager, hos Løgismoses chokoladebutik Summerbird og hos A Xoco, som er Anton Bergs luksuschokolade, og hos Sødt, der sælger chokolade fra Økoladen og Møn bolsjer.

Il Fornaio Bottega, som folkene fra Era Ora står bag, sælger også mel og økologiske, bake-off surbrød fra stenovn suppleret af andre delikatesser. Foretrækker du en fransk begyndelse på dagen, bager Brioche Dorés færdiglavede croissanter og andre fristelser.

Vil du hellere indtage frugtsukker og masser af vitaminer, er juicebaren Vita Boost, der også ligger på Godthåbsvej, et alternativ til kagerne.

I den modsatte ende af hal 2 har The Coffee Collective fra Jægersborggade butik og kaffebar både inde og ude mod Vendersgade, hvor de kan holde åbent til klokken 22 eller længere.

I denne hal kan du desuden købe te, spiritus fra åbne fade i Noorbohandlen, take away-mad hos Smag, der også har filialer på Fælledvej og i Store Kongensgade.

Krydderier køber du hos Krydderiet og Asa, middelhavsspecialiteter hos Féta kai Eliés, som betyder Feta og Oliven. I hal 2 sælger Brødrene Nyholm og C. O. Torveplads grøntsager.

Grøntboden Din Baghave, som også sælger lokale og overvejende økologiske og biodynamiske grøntsager i Tullinsgade, har sammen med grøntsagsbonden Søren Wiuff fra Lammefjorden et stade udenfor Torvehallerne. Vil du have tørret frugt og snacks, er det Exotic Mix i hal 2, du skal forbi.

Derimod må det på det kraftigste frarådes at spise produkterne fra Saltskrub.dk, der udelukkende er til udvortes brug, men som skulle have en forskønnede effekt.

Mellem de to glashaller vil torvehallernes butikker hver lørdag præsentere boder og begivenheder på en lille plads med træer.

I kælderen kan man låne et af de offentlige toiletter.
»Og på den anden side af Vendersgade er en kæmpe parkeringskælder, hvor der altid er plads,« siger Niels Lønborg Brandt.

Hvad: Københavns Torvehaller
Hvor: Frederiksborggade 21
Hvornår: Man-fre 10-20, lør 10-18, søn 11-17
Hvordan: Læs mere på www.torvehallernekbh.dk

Læs mere om Torvehallerne her


Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Spar 20% hos vinderen af Byens Bedste billige spisested 'Mon Amour' med AOK kupon

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Alt er bare lækkert!

Alt er bare lækkert!

 

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Foto: Ikke oplyst

Soulful Tuesday på Mojo Blues Bar med Mathias Heise Quadrillion

Mathias Heise Quadrillion på Mojo

Foto: Ikke oplyst

Stig Skovlind på Copenhagen Songwriters Festival

Stig Skovlind på Copenhagen Songwriters Festival

Foto: Ikke oplyst

Mathias Heise Quadrillion til Lyngby Live

Mathias Heise Quadrillion til Lyngby Live

Foto: Ikke oplyst

Stig Skovlind på Bjergtrolden i Roskilde

Stig Skovlind på Bjergtrolden i Roskilde

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester