Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 01/03/18

Torsdag er kobekødsdag på Frederiksberg

  • Nyeste MASH restaurant er denne i Odense.  Foto: Claudia Done

    Nyeste MASH restaurant er denne i Odense.

    Foto: Claudia Done
MASH indtager den smukke bydel med helt ny restaurant.

Mash er fortællingen om en succeshistorie midt i en krisetid.

For mens finanskrisen rasede på sit højeste i 2009, kunne de færreste tro deres egne ører, da folkene bag Copenhagen Concepts bekendtgjorde, at de ville åbne et gigantisk steakhouse i det gamle Gallerie Asbæk i Bredgade.

Men her 9 år senere er kritikken for længst forstummet, for danskerne har forelsket sig i konceptet og spenderer gerne hundredevis af kroner på de særligt udvalgte udskæringer.

Læs også: Se billederne: Kig indenfor på det nye Noma

Faktisk har succesen været til at tage og føle på i en sådan grad, at Mash i skrivende stund har hele 10 restauranter, der, foruden filialen i Bredgade, befinder sig på Skovriderkroen, i lufthavnen, på Tivolihotellet, i Rungsted, midt i Aarhus og Odense, Hamborg og Düsseldorf og ikke mindst i det fashionable SoHo-kvarter i London.

Sidstnævnte imponerede såvel danske som engelske branchefolk ved at tage prisen som den engelske hovedstads bedste restaurant ved »London Lifestyle Awards« i efteråret 2013 - under et år efter åbningen.

Den 11. Mash slår dørene op på Frederiksberg torsdag 1. marts 2018, og det i en gammel bankfilial midt på Gammel Kongevej - hvor vinene selvfølgelig bliver opbevaret i bankboksen i kælderen.

Læs også: Guide: 7 gode restauranter med udsigt i København

»Vi er meget begejstrede for at åbne her i hjertet af Frederiksberg, og beliggenheden er helt perfekt i forhold til de mange Frederiksbergborgere, der gerne vil spise godt lokalt. Vi satser på at gøre Mash Frederiksberg til et populært sted for en middag, eller når man kommer ind fra gaden og bare gerne vil have et godt glas i baren,« siger Jesper Boelskifte, CEO i Copenhagen Concepts, som står bag MASH.

Ny type indretning

Selvom Mash-konceptet har vist sit værd med sine let genkendelige røde båse, så bliver Frederiksbergafdelingen faktisk lidt indretningsmæssigt i en lidt anden rustik boldgade med både rå vægge og krakelerede fliser.

Læs også: Mondæne Frederiksberg har fået mondän restaurant

»Mash-brandet har eksisteret i snart ni år. Det er et stærkt og velafprøvet koncept, men det skal også udvikles for ikke at stå stille og falme. Det gør vi her på Frederiksberg, og vi er meget spændt på, hvad gæsterne synes om vores nyskabelser. Personligt synes jeg, at vi sammen med vores britiske designpartner Mike Duncalf har ramt et fedt udtryk, der giver masser af stemning, som jo er én af de vigtigste ingredienser i en god Mash-oplevelse,« siger Mikkel Glahn, partner og marketing manager i Copenhagen Concepts.

Menukortet er dog, som vi kender det - særligt udvalgt kød fra USA, Uruguay, Australien, Tyskland, Japan og Danmark. Det kommer i et væld af typer og udskæringer. Du kan bl.a. få »Danish Dryaged«, der efter flere ugers krogmodning giver en mindre saftig men utroligt intens smagsoplevelse. Er du mere til en klassisk, juicy steak anbefales kødet fra Uruguay eller det majsfodrede kvæg fra Omaha i Nebraska.

Læs også: Guide: De 5 gode indiske restauranter i København

Er lønnen lige gået ind, eller skal den bare stå på en ektravagant spiseoplevelse, byder kortet også på det japanske Wagyu-kød i A5 gradueringen, hvis sirlige fedtmarmorering efter sigende skulle sikre silkebløde bøfdrømme i flere dage derpå - såden en sag står i 865 kr. pr. 100 gram.

Andet end oksekød

Man behøver dog ikke være bøfbaron for at spise på Mash, for køkkenet tilbereder også majsfodret kylling og diverse fiske-hovedretter som tun, dorade og grillet hummer. Fælles for alle hovedretter er dog, at du kan gå ombord i en byge af saucer og side orders fra sunde salater til akkompagnementer, der nok ikke er at finde blandt Sundhedsstyrelsens kostråd.

Men så er det godt, at en tur på Mash mest af alt handler om livsnydelse, og den syndige mac & cheese og de sprøde chili fries smager bare fantastisk til en stor bøf. Menukortet byder også på et udvalg af småretter, der med fordel kan deles af alle ved bordet som forret.

Hvad: Mash Frederiksberg
Hvor: Gammel Kongevej 116, Frederiksberg
Hvornår: Fra torsdag 1. marts 2018