Vinhandlen Esprit du Vins årlige smagning af 20 topchampagner og ektravagante champagnemiddag har blandt champagne-connaisseurs status af en højtid på linje med jul og påske.
I 12 år har byens Mr. Champagne alias Jørgen Krüff orkesteret smagningen med et nyt tema hver gang - bortset fra i år, hvor overskriften er 1996 Revisited, og temaet er en gensmagning af den legendariske årgang 1996, som i 2007 var omdrejningspunktet for den store Top 20 champagnesmagning og -middag på Noma. Top 20 Champagne begynder med en professionel smagning klokken 14, som forgår blindt, hvilket vil sige, at man ikke ved, hvilken vin, man får skænket.
Champagnemiddag og -fest
Langt mere munter og social er den overdådige champagnemiddag eller såkaldte Soirée, som i år finder sted i Nimbs smukke gourmettempel ved Tivoli klokken 18, hvor gæsterne først får serveret non-vintage champagner fra baren som aperitif ingen middagen klokken 19.
Se menuen og vinene på Esprit du Vins eget website
Prisen er den samme som en billig weekendtur til Paris, men middagen tæller ofte op mod 18 glas god champagne og et hav af retter og en efterfølgende fri champagnebar.
Hvad: Middag med årgangschampagner og efterfølgende fri champagnebar
Hvor: Rotunden og baren på 1. sal i Nimb
Hvornår: Lør 20. nov. kl. 18
Hvordan: Tilmelding på nimb@champagnebar.dk
Hvor meget: 2.495 kr.
Læs også interviewet med byens Mr. Champagne alias vinhandler Jørgen Krüff fra Esprit du Vin, som står bag arrangementet.
Tidligere års Top 20på AOK
I Den Sorte Diamant i 2009
På Hotel Skt. Petri i 2008
På Noma i 2007