Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 28/10/10

Toldboden

  • PR fra Toldboden Foto: PRPR fra Toldboden Foto: PR
Folkene, som har haft succes med brunch-buffet på Nationalmuseet, dækker hver onsdag op til middag og hver weekend op til brunch på Nordre Toldbod.

Toldboden hedder lokalerne på Nordre Toldbod 24, som huser en restaurant, hvor du kan spise weekendbrunch efter en gåtur på Kastellet eller efter en indkøbstur i gourmetsupermarkedet Løgismose eller aftensmad á la folkekøkken ved langbordene om onsdagen.

Søndag 30. oktober 2010 dækkede Toldboden første gang op det den store søndagsbrunch, der er tilberedt efter Toldbodens egne klimavenlige principper, som går ud på, at man bruger lokale og så vidt muligt økologiske råvarer.

For 195 kroner kan du ved langborde med bænke spise de lækkerier, som buffet'en byder på, som f.eks. tæller:

  • Okse-brunchpølser med løvstikke og persille
  • Lun grøntsagstærte
  • Spareribs marineret i honning og eddike
  • Fiskefrikadeller af dansk fisk
  • Arme riddere (også kendt som french toast)
  • Rullepølse med ramsløgs og brændenælder
  • Økologisk hø-ost
  • Økologisk kaffe og te
  • Kold eller varm lavendeldrik og dansk hyldeblomstsaft

Onsdagshygge kalder Toldboden deres onsdagsmiddag, hvor du vælger fra menukortet, som du kan se på Toldbodens eget website. Hver anden onsdag vil Toldboden præsentere en af sine lokale leverandører og ofte vender en dj plader.

Havnegrillen

Hvor kongefamilien stævner ud, når de skal til søs med Dannebrog, har Toldboden over sommeren indtaget havnefronten med grill, loungemøbler og fisk i klimavenlige serveringer. Her kan du foruden pebermakrel, røget sild, jomfruhummere, pil-selv-rejer og skaldyrssuppe, spise fish & chips med udsigt til Operaen. Toldbodens havnegrill er sjovest i solskin, da det ikke altid er muligt at rykke indenfor, hvis det regner, da stedet kan være lejet ud til arrangementer, ligesom loungemøblerne indimellem bliver brugt andre steder, så man må sidde på bænke. Kødspisere kan også få en ristet, røget pølse med coleslaw eller BBQ-ben.

Toldbodens koncept er udviklet af folkene fra Luftkastellet, som lukkede i Strandgade på Christianshavn i 2004, men Toldboden er eget og drevet af Jesper Julian Møller fra den klimavenlige restaurant Julian på Nationalmuseet.

Toldboden ligger i smukt restaurerede, lyse lokaler, hvor der engang var færgeterminal, og som nu også har plads til fester, møder og selskaber. Toldboden åbnede 29. oktober 2010.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

En dejlig oplevelse

Super lækker brunch
Super beliggenhed
Super personale

Sammenlagt en super oplevelse som jeg gerne anbefaler

 

aften konceptet??

Skidt akustik og så mange selskaber der kan proppes ind i hallen

Arrogante tjenere som ikke aner hvad de servere og er stresset for at få "aften konceptet" (mad + drikke + disco) op at køre
Menuen egentlig ok - havde den kostet halvdelen
Vi var 12 gæster i et selskab som havde en blandet oplevelse.

Kan ikke anbefales til andre end "græshoppe segmentet" hvilket måske netop er målgruppen for "aftens konceptet" -så er det jo med at få så mange igennem så hurtigt som muligt.

 

Overraskende godt

Vi spiste på toldboden d. 10/11-10 og var meget positivt overrasket. Det er en lile menu men alt vi fik smagte fabelagtigt. Betjeningen var opmærksom og kompetent. Min kone lider af fødevareallergi og kokken var så sød og komme ned og forkalre hvad der var i hver ret så hun ikke blev syg. Prisen er i den normale ende for en restaurant i København ca. 500 kr pr person.
Indretningen er simple men flot og udsigten er super flot ud til havnen selvom det kan være lidt svært at se i mørket.

Det er uprætentiøst gourmet mad og der kan Toldboden komme i problemer. På den ene side er gourmet men på den anden side prøver de at holde det uformelt. Det er der en stor fare for at det kan forvirre kunden om det er et uformelt folkekøkken eller en fin restaurant.

Det virkede dog i går for os så skynd jer ned og spis der. Der er ikke noget vinkort og det kunne man godt lidt savne må jeg indrømme derfor "kun" 5 stjerner.

 

Tillykke København!

Der er ingen tvivl om at Københavns nye spise- og mødested "Toldboden", har alle tænkelige chancer for at komme til at summe af liv og glade dage. Ikke alene er restaurantens råvarer hentet ind fra omhyggelige danske økologer og udsøgt tilberedt, enkelt og delikat. Man har også gjort sig umage med at gøre stedet bæredygtigt med genanvendelse af varmen fra køkkenet og med supplerende vindmølleprojekt i støbeskeen.
Men hold da op - stedets beliggenhed er intet mindre end vidunderligt. Direkte ud til havnen, med masser af space på kajen, udsigt til Kongeskib og Mastekran, med gigantisk tagterrasse til de skønne sommerdage og -aftener, med Gefionspringvand, Kastellet, Langelinie og Den Lille Havfrue som nærmeste nabo.
Og herlighederne er for hele folket. Ambitionen er at folk af alle slags skal kunne mødes der med venner og familie til brunch i weekenden eller onsdag aften til dagens ret til rimelige priser og børnene med. Og da der er masser af plads, også til store arrangementer, er det kun fantasien der sætter grænsen for hvad Københavns nye ”perlelokalitet” kan bruges til.
Vi ses på Toldboden!

 

Kære Else Bjørn,

Jeg er bosiddende i udlandet og sætter kolossalt pris på at læse AOK's mad- og restaurantartikler og anmeldelserne på nettet. De er informative og underholdende.
Det giver dog skår i glæden, at der er smidt i havet med grammatikken - for eksempel sin/hans og brugen af infinitiv. Kunne du ikke få en korrekturlæsning gennem dine tekster?
Dette er ikke en kritik, men blot et godt råd. Det er ærgeligt, at sproget skal skære i fornøjelsen ved at læse dit stof.
Bedste hilsener
Anna

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media