Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 26/05/14

The Union Kitchen

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Populært hangout med masser af stamgæst potentiale.

Paul Muldowney har været vidt omkring. Han blev født i Newcastle for omkring 40 år siden, men har boet længere tid alle andre steder end i netop sin fødeby.

"ALT er grimt i Newcastle", som han siger. Så han rejste ud og skrev rejsejournalistisk for Rough Guides, blev bartender og lige pludselig stod han i København, som han faldt pladask for. Han så potentialet i hovedstadens cocktailscene og åbnede The Union i 2010 sammen med makkeren Andre Greedy. De var også mændene bag The Office Bar og Madam Chu's.

Lige overfor The Union, i Store Strandstræde 21, lå i en menneskealder den srilankanske restaurant Upalis, men maj 2014 overtog de lokalerne og gik så ellers i gang med at omdanne det til The Union Kitchen. Hans café/restaurant/bar/hang out/find selv på flere.

Designer-lækkert
Alt er hjemmelavet, og alt har en historie. Spørg bare om keramikgrammofonen, opslagstavlerne eller den kunstige Cock-keramikafstøbning, som man kan drikke shots af.

De fleste af billederne på væggene er taget af Paul selv, dog ikke avisudklippene fra august 1939 - dem fandt han under gulvet, da han brød det op, og de hænger nu bag baren.

Her er højt til loftet, masser af luft, plads og lys, og så bredt at barnevogne sagtens kan trille ind. Bagest i lokalet er det store runde community-træ-bord, hvor man sidder under 15 opsatte kontorlamper.

Balls for all
Her er morgenmad med croissanter, morgenmadskomplet, Croque Monsieur eller Madame, kærnemælkspandekager og 'bartenders hangover burger', hvor man får et Fernet Branca shot med.

Køkkenets hovedkompetence er kødboller, og det går ikke udbemærket hen. Alle tavler og menukort spiller lystigt på den engelske udtale, som også kan betyde testikler.

"Ball-jokes bliver bare aldrig kedelige. Når man snakker balls, så bliver det hele lidt mere afslappet, og sådan er stemningen også herinde," forklarer han ganske rigtigt.

For godt nok er her modebladslækkert på den helt rigtige måde (da AOK var forbi, var to forskellige modehuse inde for at høre om muligheden for at skyde modebilleder i caféen), her er klart overrepræsenteret af endog meget flotte udgaver af den menneskelige race, men her er samtidig enormt familiært og nede på jorden. Hyggeligt, simpelthen.

Starten på Pauls Balls
"Mine balls herinde er bare starten. Vi har planer om at lave en hel kæde af balls i byen," fortæller Paul. "Jeg tror, folk er klar efter alle de burgere og hotdogs."

Man vælger først hvilken kødbolle, man er ude efter, så saucen og til sidst, hvad den skal serveres på - kartoffelmos, ris, pasta eller hvide bønner.

Udover kødboller i alle afskygninger til let fornuftige priser kan man hoppe ombord i lidt salater og forskellige snacks.

Cocktails
Man kan ikke eje en cocktailbar uden at servere cocktails i sin café, så det gør The Union Kitchen selvfølgelig også.

Her er de både på tap og i en 'dagens surprise' udgave, som skifter hver dag og bliver serveret i en minishaker, man drikker direkte af.

Derudover er her kaffe, te og andre café klassikere, og så fører The Union Kitchen som nogle af de eneste i København Kocemba's Sparkling Tea serien

 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.