Foldet ud i al sin mangfoldige pragt er det kinesiske køkken et af verdens ypperste. Bare ærgerligt, at vi herhjemme sjældent har chancen for at smage det i sin fineste form.

De fleste danskere forbinder kinamad med ’grillen-nede-på-hjørnet’ og derfor er det svært at få os til at betale for andet end forårsruller, wontonsuppe, nudler og resten af det traditionelle - som oftest cantonesiske - udbud, vi møder herhjemme.

Ikke mindst hvad angår nyere kinesisk mad er vi håbløst bagud, selvom man bare skal til London for at finde michelinbestjernede kinesiske restauranter.

Derfor er der al mulig grund til at glæde sig over ethvert forsøg på at introducere moderne kinesisk i København. Og det er netop, hvad ambitionen er på The Red Box i Store Kongensgade, der er et samarbejde mellem den tjeneruddannede Allan Huynh (der bl.a. har været på Ricemarket) og Zhe Zhao, som er tidligere chefkok på Dim Sum.

Sidstnævnte specialitet fås ikke her, og med tre retter for bare 279 kr. er det selvklart ikke michelinstjernerne, man rækker efter. Hvad er det så?

En indledende cocktail på gin, lime, jordbær (75 kr.) og et par snacks gav et fingerpeg: helristede fjordrejer serveret med wasabimayo og sprøde og saftige røde chilimarinerede kinaradisestænger. Overraskende og forfriskende, og det samme gjaldt vores uanmeldte appetizer – to aflange fingermadder med rejepasta og urter lige tilpas krydrede nok til at pirre smagssans og appetit.

The Red Box lever i øvrigt op til både navn og madstil ved at være et nærmest rektangulært hul i muren (hele facaden stod denne hedebølgeaften åben i håb om at fange bare det mindste lille vindpust udefra) minimalistisk klædt i rød, hvid og sort.

Der serveres på moderne designet porcelæn (samt ulakerede ’laktallerkener’) og for at fuldende den moderne og afslappede stemning er tjenerne klædt i sorte jeans.

Fra det lille, men ikke uefne vinkort, havde vi valgt et glas østrigsk grüner veltliner, en hvidvin, der er som skabt til sommer, men denne Dürnberg-Falkenstein fra 09 var en skuffelse. Til 54 kr. glasset var der imidlertid råd til at skifte ud med et glas Sancerre fra Dumont (92 kr.), som passede perfekt til vore forretter.

Min medspiser havde mod et tillæg på 40 kr. oveni trerettersprisen på 279 kr. fået lov at skifte desserten ud med to forretter. I første omgang stod den på chili- og hvidløgsgrillede kammuslinger med et låg af rejepasta, som blev serveret på et par grønne asparges i en citronsauce. 

Der var knald på krydringen, måske også lige et skud for meget, men kombinationen med citronsauce fungerede fint.

Jeg havde valgt ’fem små kinesere’ – en anretning af forskellige småhapsere. Ifølge tjeneren skulle de spises i en bestemt rækkefølge – først en præcist ristet kammusling i sojasauce og så en grillet kinareje på et leje af en let syrlig salat.

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010

Dernæst en lille miniforårsrulle med fyld af bl.a. krabbekød, der desværre var blevet slatten i rullen, så et oksespyd med sesamfrø og endelig en ganske stærk salat med chili, tang og hønsekødsstrimler. Bortset fra rullen absolut i orden. Det samme kunne desværre ikke siges om min medspisers anden forret: stegte kinarejer med tofu i tamarindsauce.

Retten var flot at skue: to grillede kæmperejer så store som jomfruhummere rejste sig som tårne over tallerkenen, men i munden kollapsede de på grund af en ubehagelig mudret konsistens – sandsynligvis fordi den på fangsttidspunktet var i gang med at skifte skal.

Det skal siges at tjeneren var hurtig og tilbød en ny omgang – desværre var det de sidste rejer i køkkenet den aften, men helt efter bogen blev retten fratrukket regningen.

Medspiserens oksemørbrad levede op til den midterste del af sit navn og det med en rigtig god smag, der sammen med dampede grønne bønner blev sat fint op af en sort pebersauce. Lidt mindre motiveret var en bunke hjemmelavede chips på taro-rod, og en helt almindelig portion kogte ris virkede noget old school.

Mit lammerack var perfekt tilberedt og herligt saftigt. Resten af retten var bygget op efter samme model som oksemørbraden: ris, stegte jordskokker og syltede peberfrugter – udmærket, men på ingen måde prangende.
Med én undtagelse: den citrus- og hoisindominerede såkaldte Zhe Zhao-sauce, opkaldt efter kokken. Den kunne de godt fylde på glas og sælge ved døren.

Den afsluttende dessert var til gengæld tilbage på det lette og overraskende spor fra måltidets begyndelse. Is lavet på tang og earl grey-te, serveret med et shotglas luftig sød rød bønnepasta (igen et forfriskende take på en kinesisk dessertklassiker) og så en trio af friske asiatiske frugter: mange, mangostan og rambutan.

Som det fremgår, er The Red Box’s trerettersmenu en lidt ujævn omgang. En enkelt forret styrter helt og skarpheden er ikke intakt hele vejen rundt, ligesom især garnituren til hovedretterne bliver en tand for ordinær.

Men på den anden side – hvor meget højgastronomi kan man forvente til den pris?
Set i det perspektiv er æsken med de kinesiske moderniteter absolut anbefalelsesværdig at dykke ned i, selvom karakteren på Berlingskes absolutte skala ’kun’ rækker til tre stjerner.

Læs mere:
AOK's omtale af The Red Box

Det spiste vi:
Fem små kinesere
Hvidløgsgrillede rejeovertrukne kammuslinger
Stegte kongerejer med tofu i tamarindsauce
Oksemørbrad med taro og grønne bønner i sortpebersauce
Lammerack i Zhe Zao-sauce
Te-is med sort rødbønnepasta og frisk frugt
Samlet pris for to ekskl. drikkevarer: 558 kroner

Hvad: The Red Box
Hvor: Store Kongensgade 42, København K, tlf. 43 33 43 33
Hvor meget: to retter 239 kr., trerettersmenu 279 kr., vin fra 225 kr.

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010