AOK anbefaler
Brunch

Tømreren blev glad for pigen og blev i København, og sådan gik det til, at Fridrik sammen med tre venner åbnede både The Laundromat Cafe i Elmegade og cafeen med samme navn og koncept på hjørnet af Randersgade og Århusgade.
Østerbro-filialen er grøn og mere børnevenlig: Her er en kiste med Lego til de mindste gæster og lave borde ligesom The Laundromat Cafe også har lavet sine egne malebøger til poderne. »Go ahead and breastfeed – we like both babies and boobs«, bekendtgjorde en plakat på The Laundromat Café website i oktober 2011, da ammedebatten rasede.
Fridrik Weishappel, der ejer både The Laundromat Café i Århusgade på Østerbro og i Elmegade på Nørrebro, har selv børn og de mindste er også velkomne på hans cafeer - også selv babyerne medbringer deres egen mad. Bliver der brug for et olieskift på lillemanden, har toilettet et bord du kan pusle på.
Læs mere: De 5 cafeer, hvor du gerne må amme
Maden
The Laundromat Cafe åbner hver dag klokken otte, så du kan få en kop kaffe og morgenmad.
Køkkenet har udsyn til resten af verden og serverer f.eks. pasta, sandwiches, en burger eller en steak. Alt er hjemmelavet, og brødet friskbagt hver dag. Slikmunde går ikke forgæves her, hvor er både er kager og dessert på menuen.
Indretningen
Tømreren har selv fået ideen og designet baren, der er i massiv egetræ. Også gulv og borde er beklædt med egetræ. Den gennemgående farve er grøn tilsat nogle koskind.
Baren er ikke kun bardisk, men samtidig bogreol med 3000 paperbacks, som du kan låne og læse i, mens du venter på, at din kulørtvask skal blive færdig, eller drikker en kop kaffe, som fås i 12 typer. Prisen kan du se i bogen eller få hos tjeneren.
The Laundromat Cafe åbnede i august 2006.
Fredag d. 23/9/2011 var jeg og to venner på cafeen på Elmegade, hvor jeg fik serveret en burger, som, efter et par bidder, desværre viste sig at være rå indeni - der løb blod ud af den!!!
Derfor valgte jeg, at kontakte en tjener, en karseklippet fyr, som sendte burgeren retur til køkkenet. Der gik et pænt stykke tid, hvorefter jeg fik den samme burger retur. Nu havde bøffen bare været en tur på panden igen og bollen var blevet ristet endnu engang. :-(
Jeg henvendte mig derfor til tjeneren, og spurgte, om han syntes, at det var OK med den burger. Han svarede, at det ville han ikke udtale sig om, for det var køkkenets beslutning. Men jeg kunne prøve at tale med bar-chefen, som var en meget ung lys-håret pige.
Jeg henvendte mig derfor til hende, og forklarede problematikken. Hun sagde surt, at jeg skulle have sagt, at bøffen skulle være medium eller gennemstegt, da jeg bestilte. ( Er det ikke tjeneren, der skal spørge om det? ) Hvorefter jeg løftede bollen af bøffen, og viste hende at bollen var blodig fra bøffen. Bar-chefen sagde så, at jeg kunne bestille en ny eller få slettet den blodige burger fra regningen. Ovenpå den ulækre burger valgte jeg at få slettet burgeren fra regningen, og gik fra cafeen på tom mave!
Jeg elsker den kaffe de serverer på en af mine favorit café'er The Laundromat... Det eneste der er nederen, er alle de computerfolk, denne café tiltrækker...
4 drenge kom til tømmermændsbruch på en lørdag og faldt over "Dirty"-brunchen til 135.
Kort sagt var den næsten uspiselig. Baconen mindede mest af alt om et stykke stegtflæsk med alt for meget brusk - den kunne ikke tygges over! Pandekagerne er jeg overbevist om, enten var shake´n´bake eller færdiglavede. Æggene kolde og deciderede hårde - har aldrig oplevet denne konsistens før.
Dog skal det siges at deres græske musli var fremragende - derfor 1 stjerne.
Service var arrogant/ligeglad fra de unge piger, og vi måtte hverken bestille ved bordet eller få en kande vand til maden - vi skulle hente glas enkeltvis i baren. Dertil tog det 45 min før maden kom og stadig var det hele koldt.
Til 135 DKR er det simpelthen ikke i orden, og man kan finde en brunch som er meget bedre på samtlige caféer i KBH.
Skuffende Brunch: kedelig frugt - tørre pandekager - ikke børnevenlig børnebrunch - lille stykke ost - kold røræg - alt for dyrt i forhold til indholdet. 50 kroners forskellen på hverdags- og weekendbrunchen ikke til at få øje på. En stjerne for omgivelser og en brød og servering.
Atmosfæren i caféen på Østerbro er ellers hyggelig, men kvaliteten af kaffen er ikke tilfredsstillende, enten som følge af dovenskab eller manglende instruktion.
Jeg har været der to gange, og begge gange har jeg fået en Americano, hvor kaffen ikke har været stampet før den er blevet kørt igennem espressomaskinen. Dette viser sig både i kraft af næsten ingen skum på toppen og mest betydningsfuldt i smagen.
Under betalingen (hvor de ansatte trods næsten ingen kunder intet overblik havde over hvad min kæreste og jeg havde bestilt - der var mere gang i snak i stedet) iagttog jeg, som forventet, at en ansat ikke stampede kaffen med tryk, men blot symbolsk "puffede" til kaffen med stamperen uden tryk, og uden at dreje.
Skuffende! Den ene stjerne er for hyggen.
Vi bestillte en sandwich med skinke og ost, og en brunch-tallerken. En sandwich med skinke og ost er åbenbart en toast med pomfritter, og koster 75 kr. Brunchen var dybt kritisabel. Frugten var umoden, pandekagerne var helt melede, og så var der nogle smattede kolde kartoffelstykker. Derudover var der "scrambled eggs", som var decideret uspiselig. Tallerknen blev sendt ud med besked herom, og samme tallerken kom tilbage, blot med en ny omgang uspiselig æg. Det smagte kraftigt at brændt gummi.
Som sidebemærkning skal det nævnes at: Gæsterne ved siden af os efterlod begge bøfferne fra deres burgere, fordi de var helt og aldeles RÅ.
Øv.
Vi var 4 veninder der have tænkt os en lørdag med brunch. Men det var ikke nogen god oplevelse at spise på 'The Laundromat cafe'. Vi bestilte vegetar brunch'en og modtog først maden efter en time. Vi fik serveret brændt røræg og kartofler, hvorpå vi mistede appetitten. Pandekagerne var særdeles tørre og salaten kedelig. Betjeningen var heller ikke noget at råbe hurra for. Efter at have argumenteret for at vi ikke ville betale fuld pris, eftersom under halvdelen var værd at spise, fik vi et lille afslag i prisen. AL for dyr mad ift. kvaliteten.
Selve omgivelserne fejler dog ikke noget og derfor giver vi 1 stjerne.
Har prøvet vaskeri og café sammen med en veninde, og synes det er virkelig lækkert at man kan sidde og vente med en kop varm kakao, imens tøjet bliver vasket :)
Glædelig jul allesammen :)
Laundromat er dyrt og dårligt med en betjening så ringe at man tror man er i Sovjet. Kommer man i kontakt med betjeningen kan man se frem til dyr mad som virker alt andet end friskt og lækkert. Tilberedningen er elendig. Det er slet slet ikke pengene værd. Man går derfra ærgerlig til mode og snydt. Vaskeriet er en god ide og kunne være en god ide, hvis ikke priserne også her var opskruet. Det der koncept med tøjvask og café besøg i et prøver man kun én gang.
Jeg var der sammen med min kæreste på en regnfuld fredag formiddag. Der gik lidt tid inden vi fik maden, som var Dirty morgenmad. Der var ikke noget dirty over den, for det var bare lidt røræg, bacon og pølser. Eneste lyspunkt var en lækker græsk yoghurt. Stedet er rigtig hyggeligt, men maden skuffende. Ærgerligt!
Er man træt af den übertrendy cafétype hvor indretningen er pænere end hvad der bliver serveret på din tallerken, så er Laundromat lige noget for dig...
Kulørt indrettet med et væld af bøger og blade og det vælter ind af døren med alle typer mennesker, store og små.
Priserne er fair og maden smager ganske fint... Betjeningen er smilende og nede på jorden...
Caféen virker hyggelig. Der er tonsvis af blade (både danske og udenlandske) at læse i, og mange bøger.
Jeg fik deres burger; den var udemærket uden at være noget særligt. Min kæreste fik en gang "grøntsager", hvilket bestod af én gulerod, et par stilke selleri, og nogle stilke af noget ukendt, hvidt.
Alt i alt er stedet for dyrt i forhold til hvad, man får. Burgeren kostede 110, en muffin 28, og de nævnte grøntsager 40 kr! En brunch koster 125,-, hvilket er blandt det dyreste, jeg har set. Der gik også mindst 20 minuter, før vi fik vores mad.
Ikke godt nok. Laundromaten ER et hyggeligt sted, men har desværre op til flere gange opleveret, at maden laves lidt for hurtigt, og derfor fremstår lidt tør og kedelig. Ærgerligt...
Vi har flere gange haft børnene med på The Laundromat Cafe, det fungerer fantastisk, der er plads til at lege, legesager de kan låne og utrolig sød betjening. Dette sammen med super lækker mad gør det til et sted vi helt sikker kommer tilbage til igen og igen!
Laundromat er et fantastisk dejlig sted, med god service, kaffe og spise. Cafe'en er meget original udsmykket, og man føler sig altid velkommen
Smuk cafe med meget venligt personale. Og lækker kaffe. Godt sted at læse en avis eller en bog. I fred og ro. Meget vanedannende.
Som stamgæst på laundromat vil jeg gerne slå et slag for dette fremragende intiativ til en cafe som skiller sig ud på ægte københavnsk vis, en cafe som bliver ved med at have et fast klientel men samtidigt også en åbenhed for alle, uden tvivl mit yndlingssted...
Den fiskesuppe er fantastisk, prove den!!!
Maden er absolut ikke anbefalelsesværdig. jeg har spist der mange gange og hver gang med en forhåbning om, at nu har de strammet an på maden men desværre bliver jeg gang på gang skuffet. Caféen er kun et sted man får noget at drikke - hold jer langt væk fra maden, som ikke er pengene værd.
Jeg havde en helt igennem fantastisk caféoplevelse på The Laundromat Café på Århusgade forleden. Der var fyldt med mennesker ved alle bordene og alligevel var der, måske delvist på grund af stedets indretning, som giver en luftig og spaciøs fornemmelse, måske delvist den behagelige afdæmpede musik og den trygge og opmærksomme betjening, en rigtig dejlig atmosfære.
Brunchen var den bedste, vi i selskabet har fået i lang tid med tydeligvis friske råvarer - her må indskydes, at pandekagerne nok var de bedste, jeg nogensinde har fået - pandekagen var den perfekte kombination af blød indre og sprød, smørstegt ydre og selvfølgelig var de helt friske og varme lige fra panden...har simpelthen drømt om dem siden. Vores lille datter hyggede sig under hele besøget med det store og originale udvalg af skønt nyt og gammelt legetøj. Puslefaciliteterne er et forbillede for københavnske caféer - i det hele taget et sted, som ramte plet på samtlige punkter for vores selskab den søndag. Vi kan kun anbefale stedet med eller uden børn - men lov mig at prøve pandekagerne!!
Pomfritterne er hårdtstegte og fede på den dårlige måde. Er de virkelig hjemmelavede??
Burgerbollen var tør - havde muligvis ventet for længe på bøffen, som ellers var lækker nok. Men alt i alt slet ikke op til et niveau på 110 kroner.
Legetøjet var en kasse skrammel (en benløs actionman, nogle duploklodser og en flosset bog). Vi spurgte efter malebogen, som er averteret i aok's anmeldelse, men det kendte servitricen ikke noget til. Vi havde et ret skuffet barn med hjem.
Musikken var for høj og tilfældig - helt utilpasset stemingen af spisende.
Her trænger virkelig til en kærlig og professionel hånd på flere områder - stedet har jo potentiale.
Fantastisk chai latte (og deres kaffer er OGSÅ rigtig gode).
Perfekt snasket brunch når man vil skeje ud - og en sund udgave til de mere fornuftige perioder.
En af de hyggeligste caféer i København (jeg foretrækker den på Østerbro). Stemningen er i top, betjeningen er effektiv og venlig, og indretningen opfordrer til timevis af snakken og backgammon eller kortspil.
På lyse aftener og solrige dage er det oplagt at nyde en smoothie eller en fiskesuppe (MUMS) udendørs.
Bliver det meget bedre?
hyggelig cafe med gode priser og rar betjening - her til sommer kan man nyde maden eller en drink ved de udendørs borde
Jeg synes, at Laundromat cafeerne har et fedt koncept, der er afslappet stemning, og brunchen er i top klasse:)
Udemærket men meget standard-cafe efter min mening
God kaffe, mit stamsted på Østerbro til en kop kaffe.
Laundromat i Århusgade er Elmegades pæne lillesøster. Her er lidt lysere, lidt mere børnevenligt og generelt lidt mindre slidt end i Nørrebro-filialen. Den gode stemning er der imidlertid masser af, ligesom både mad og betjening er ganske udmærket. Personligt foretrækker jeg dog Elmegade, da caféen her bare er lidt hyggeligere...
Laundromat Cafe er en dejlig uhøjtidelig cafe på Østerbro med gratis Wifi, god kaffe og mulighed for at vaske sit tøj i det tilstødende vaskeri.
Baren består af en række bogreoler med mange gode bøger i, som man kan kikke i, mens man venter, og så er de allesammen til salg.