Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/03/18

The Fat Pike

  • Foto: PR Foto: PR
Fisk- og skaldyrsrestaurant på Njalsgade.

Torben Klitbo blev landskendt mad-iværksætter med sit tidligere firma, Cofoco. Han startede noget nær en gastronomisk revolution i København ved at servere - på det tidspunkt - uhørt høj kvalitet til overkommelige priser, men siden brugte han også sine talenter til at producere kvalitets-takeaway og convenience food.

I december 2016 sagde han endegyldigt farvel til Cofoco-kæden, og nu er hans 'restaurant-karantæne', som var indsat som klausul i hans opsigelse færdig - hvilket betyder, han selvfølgelig står på spring for at starte noget nyt.

Torsdag 15. marts slår han allerede dørene op til fiskerestauranten The Fat Pike (Den fede gedde), som ligger i et af Islands Brygges gamle pakhuse på Njalsgade 19D.

Læs også: Nu kan du tippe AOK: Hvem skal være Byens Bedste 2018?

”Jeg har altid haft en forkærlighed for fisk og skaldyr, og jeg har lyst til at gøre det mere tilgængeligt og folkeligt at gå ud at spise fisk. På The Fat Pike serverer vi rigelige mængder til fornuftige penge. Der skal være value for money,” siger Torben Klitbo.

Foto: PR

Man kan ligesom godt læse det ud af restauranten navn, men for lige at banke det fast med syvtommersøv, så bliver The Fat Pike ikke snobbet sted:

”Vi tager det ikke så højtideligt, men vi har selvfølgelig fuld fokus på friskhed, og vi serverer fisk og skaldyr rustikt og enkelt. Vi vil heller ikke bestemme, om du skal have hvid- eller rødvin til fisken eller bare drikke cocktails fra du kommer, til du går,” siger Torben Klitbo.

Herinde er der en såkaldt ' Raw Bar', hvorfra der bliver lavet Fine de Claire (3 stk 75 kr.) og Gillardeau østers samt tatar.

Her er også en ønskebrønd = en frituregryde som hedder 'The Fryer', og hernede fra dybet henter de bl.a. soft shell crabs og ’popcorn’ shrimps.

Læs også: Mums: Her er vinderne af årets kage 2018

Hovedretterne holder sig til tre serveringer (175-195 kr.) - indenfor hver deres højde - nemlig til lands, til vands og i luften.

Her er stegt helleflynder med brunet smør fra vandet, grillet strip steak med grillet rødløg, bourbonsauce fra landet og fra luften salviestegt kylling med ‘creole style’ hollandaisesauce (hvis ellers en kylling kunne flyve).

Desserten koster en 50'er og er sæsonens crumble pie med is til deling ved bordet.

Til at skylle efter med kan man vælge blandt craft beer, der alle fås på fad, cocktails og et vinkort med fokus på vine fra det nord- og sydamerikanske kontinent.

Køkkenchef og medejer er den amerikansk fødte kok Israel Karasik, som igennem sin karriere har kokkeret langs hele USA’s østkyst.

Happy hour er herinde omdøbt til Happy Pike, og den giver gode priser på både øl og cocktails, skaldyr og og pizzaer fra den brændefyrede ovn i gården hver onsdag til fredag kl. 16-18.

Hvad: The Fat Pike
Hvor: Njalsgade 19D
Hvornår: Åbner torsdag 15. marts
Hvordan: Book bord her

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.