Fransk/dansk
Romantisk

Rækker økonomien ikke til en middag i restauranten denne måned, kan du fra kl. 17 nyde udsigten og en drink i baren, som er både er indrettet med barstole og mere loungeagtige møbler i lækkert design.
Når du kommer ind i hotellet, går du ligefrem gennem lobbyen og forbi baren. Bagest i lokalet finder du en række elevatorer, som kan bringe dig op til 25. etage.
Udsigten er fantastisk. Foran dig ligger Operaen og hele Christianshavn, bagved kan man følge havneløbet helt ud i horisontens Øresund og svenskerkyst. Til venstre ses havnefronten med en dominerende Sorte Diamant i forgrunden og bagved den gamle middelalderby med Rådhustårnet og den neonblinkende Rådhusplads som sikkert blikfang.
Indretningen Du træder ind i baren og på din venstre hånd er restauranten, som er holdt i brune farver, sådan lidt i trendy New Yorker penthouse-stil med store vinduesfacader og det et åbent køkken længst væk fra indgangen.
Maden
Køkkenet har tidligere høstet store buketter anmelderroser med køkkenchefter som Rasmus Grønbech (som nu er på Prémisse), og Allan Schultz, som forlod restauranten i slutningen af 2004. I dag deler The Dining Room køkkenchef med Østerbro-restauranten M/S Amerika, som også er ejet af Anders Houmann ligesom Kanalen på Christianshavn. Desuden driver Houmann sammen med Torben Olsen restauranten på Skovshoved Hotel.
Vinen
Udvalget er i dag mindre, end dengang sommeliermesteren Christian Aarø (nu også Prémisse) var på The Dining Room, ligesom det berømmede sherrykort ikke eksisterer længere.
Læs Alt Om Restauranter i København
Var så heldig at få at pladser ved vinduet i lørdags :) vi blev budt velkommen af en ung manden i baren, som førte os ind til bordet. Vi følte os lidt overset da vi kom, men der var også fuldt hus. Efter få minutter ved bordet blev der serveret brød og et glas cava også kom aftens helt store oplevelse – den lidt ældre tjener, aldrig har jeg følt mig så velkommen og i godt selskab. Man skal lede lang tid efter en så hjerte varm og sprudlende tjener. Han forklarede indlevende om maden, vinen og udsigten.
Mad som vi fik var gange fin, veltillavet og smagte dejligt, dog uden det helt vilde. Men vi kommer helt sikkert igen, udsigten og tjenerne gjorde at det var en skøn aften.
Det smagte fint og vi havde bord med udsigt udover København og betjeningen var fin, men jeg sad ikke tilbage med en en virkelig god madoplevelse. Det undrer mig at restauranten i et eller andet omfang er nævnt af Michlinguiden, da jeg ikke synes det udmærker sig – hverken godt eller dårligt – bare neutralt.
Jeg tror jeg man kan finde bedre restauranter i København til prisen, men dårligt var det heller ikke (udover brødet, som var næsten uspiseligt).
Læs resten af min anmeldelse og se billeder af den mad vi fik her: http://www.sorenostergaard.com/2011/10/31/anmeldelse-af-restaurant-the-d...
Lad det være sagt med det samme: Udsigten er formidabel fra restauranten. Derfor er det endnu mere trist, at mad og - især - betjening på ingen måder lever op til det.
Fra start til slut var betjeningen nemlig en opvisning i inkompetence. Det burde have anet os, da vi skulle vente længe i døren, mens tjenere rendte forbi og ignorerede os. Til en start gik det nogenlunde, men da vores oprindelige tjener gik hjem, fortalte han ikke de andre, at vi sad der.. Det var i hvertfald forklaringen fra den (åbenbart blinde?) tjener, da vi efter 40 min. rykkede for vores hovedretter. Derefter fik vi først rødvinen til vores vinmenu, da vi bad om den (og de præsenterede den ikke), vi fik ikke automatisk brød (som vi ellers hungrede efter, da maden jo ikke kom) og til desserten kom vinen aldrig (ja, vi kunne havde påpeget det, men på det tidspunkt gad vi ikke mere). Ganske enkelt havde vi kun kontakt med tjenerne, når det lykkedes os at få fat i dem. Ikke fordi de havde travlt, de stod for det meste og snakkede med hinanden.
Maden var nogenlunde - hovedretten ledte lidt tankerne hen på kommunale institutioner, men det hænger måske også samme med, at de skulle lave den i en fart, da tjenerne jo ikke havde kaldt den. Forresten smagte fint for en mellemklasserestaurant, selvom tjeneren præsenterede den forkert, og desserten var egentlig også ok.
Alt i alt er det mad, som det fås bedre og billigere andre steder i byen, krydret med elendig betjening, men en fantastisk udsigt.. Så spis der ikke, men tag måske en enkelt drink i baren, så har I oplevet det, som The Dining Rooms evner rækker til.
Min mand og jeg var oppe på The Dining Room igår i forbindelse med at vi havde købt en sweetdeal. I tilbuddet var der inkluderet velkomstdrik, en 3 retters menu og kaffe. Vi havde ingen forventninger til det, men det var en utrolig dejlig aften. Udsigten er fantastisk, maden var lækker og betjeningen er yderst personlig og smilende.
Meget god aften. Vi vender tilbage og vi glæder os allerede.
Vi var for nylig tre venner der var på dining room for at spise.
Vi havde bestilt bord kun 20 minutter før ankomst da det kom lidt spontant og uventet. Men bord fik vi og blev mødt af københavns bedste udsigt. Vi blev modtaget af en mandlig smilende tjener, der trods fyldt restaurant virkede som om han var fyldt med overskud og energi. Han tog imod jakkerne og bød på et glas champagne i baren.
5 minutter efter blev vi vist til bords og fik sat brød og vand på bordet. Brødet var stadig lunt og den tilhørende olie var et lækkert alternativt til smør.
Vi valgte at gå menu vejen alle 3 og lagde det i vores tjeners hænder at vælge vin til maden og det skulle vise sig at være et fantastisk valg. Med et par hurtige spørgsmål fik han sporede sig ind på vores smag valgte to knivskarpe vine til menuen.
Maden kom i et hyggeligt afpasset tempo og rygepauser, tissepauser etc. var der ingen problemer i at få passet ind.
Vi rundede aftenen af med 3 lækre cocktails i baren og udsigt over et aftenoplyst København i mens vi på bedste drengerøvsmanér blev enige om at vi nok burde ha haft en date med...
Vi har ikke en finger at sætte på hverken mad eller vin og jeg kan slet ikke genkende de andre anmeldelser med blik på dårlig service. Vi havde en fantastisk aften og har efterfølgende besøgt The Dining Room to gange yderligere. Der har kun været smil og overskud de gange vi har været der.
Det er helt sikkert en oplevelse at besøge The Dining Room. Udsigten er vel noget af det bedste man får i København og maden var acceptabel.
En relativt vellykket kulmule med karry, braiseret kalv med blomkål og en æble/solbær dessert var ok, for et brasserie køkken.
Startede med et glas ok bobler og fortsatte med vinmenuen, hvor både hvidvin og dessertvin var fornuftige, men man kunne have ønsket sig en bedre rødvin.
Beklageligvis gik der en fuld time før forretten kom og der havde ikke været en appetizer til at fordrive tiden med. Brødet, som kom på bordet efter en 40 minutter var miniature ciabattiboller i en lys og mørk udgave, serveret med oliven olie - ok, men ikke mere.
Det tog fulde 3 timer at afvilke en 3 retters menu og på det tidspunkt var vi så trætte af ventetiden at vi afslog kaffen, som ellers var en del af den pakke vi havde købt. Et andet bord forespurgte venligt den kvindelige tjener om man kunne sætte tempoet lidt i vejret og havde den ydmygende oplevelse at blive råbt af.
Det ødelægger virkelig hvad, der ellers kunne have været en rigtig hyggelig aften i godt selskab - med en omtrent 50% belægning burde 2 tjenere snildt kunne afvikle aftenen fornuftigt - det trækker selvfølgelig også ned når man kan se at senere ankomne gæster bliver betjent før os - når alle stort set valgte den samme menu er der alle forudsætninger for at betjene alle godt.
Prikken over aftenen var så da jeg ønskede at få min frakke tilbage - den ellers venlige mandlige tjener hev et forhæng til side og bad mig vælge én - for han kunne altså ikke huske hvem, der ejede hvad. Det må simpelthen ikke ske - jeg føler mig overhovedet ikke tryg ved at overlade mit overtøj til den restaurant mere.
Alt i alt - jeg kommer ikke tilbage og jeg vil ikke anbefale det. Gå op og få en drink, nyd udsigten og spis middagen et sted, som går op i god service.
Var så heldig at få billetter gennem Cph Cooking.
Det sted levede op til forventninger...... dejlig mad og fantastisk & meget personlig betjening
Udsigten fra restauranten er i sagens natur ekstraordinær, men den oplevelse blev totalt overskygget af middelmådig gastronomi og en usædvanlig dårlig service.
Tag L'Altro på Christianshavn i stedet.
Fantastisk mad, fantastiske vine, fantastisk service og ikke mindst fantastisk udsigt.... min kærste og jeg fik en aften som vi sent vil glemme.
The Dining Room ligger på lige niveau, med flere af KBH’s Michelin restauranter – bare billigere
Min kæreste og jeg blev budt fint velkommen og anvist et bord - med panoramaudsigt over kbh. som vi havde bestilt det. Vi bestilte i alt 5 retter uden vin (pga. graviditet), pris kr. 1.000. Maden var under middel og den ene ret bestod af en rådden helleflynder filet, som kokken eller tjeneren burde have spottet - vi fik ingen undskyldning men rabat på kr. 110. Konklusion: Bevar appetitten og spis på Krogh's Fiskerestaurant, Alsace eller Le-Basilic og få en oplevelse i samme prisklasse og med en excellent service. Tag herefter i The Dinning Room og køb en øl eller en kop kaffe og nyd den smukke udsigt. To stjerner for udsigten.
The Dining Room har ingen Michelin stjerner, men hører nu alligevel til i toppen af danske gourmet restauranter. Jeg syntes selv at niveauet er helt ud på højde med flere af michelin restauranterne, og så er udsigten outstanding! Det er klart anbefalesværdigt for dates og kærestemiddage. Maden er glimrende, men ikke helt deroppe, hvor englene synger, modsat udsigten.
Det var en fejl med kun 5 stjerner- de fortjener 6.
Fantastisk udsigt, skøn mad, rigtig god betjening. Vil meget gerne komme igen.