AOK anbefaler
Middag
Søndagsmiddag
Thailandsk

Engang lå i det nuværende nordlige Thailand et kongerige, som hed Lanna. Lan betyder million, og Na betyder rismark, hvilket giver en million rismarker. Og ris er som bekendt uundværligt i Thailand - og hos take awayen Thai Lanna, som er et lille stykke Thailand på Strandvejen i Hellerup ikke langt fra krydset Tranegårdsvej/Høyrups Allé.
Alter - ikke smagsprøver
I daglig tale skulle Lanna betyde noget i retningen af blid, afslappende nærvær. Nærværet over gryderne mærkes i retterne, og i højre hjørne ved siden af disken står et buddhistisk alter med retter og blomster sat frem. Og nej, det er ikke smagsprøve på menukortet, hvilket et lille håndskrevet skilt gør opmærksom på.
Thaimad på Roskilde Festival
Thaibiksen drives af Nusara Chamnanpradid, som i daglig tale bliver kaldt Anna. Hun blev af venner, der satte pris på hendes kogekunst, opfordret til at åbne en butik, og i 1998 slog hun dørene op til Thai Lanna på Strandvejen, der er blevet en institution i lokalområdet, men også berømt langt udenfor Hellerup på grund af den gode mad, catering til selskaber og bespisning på Roskilde Festivalen.
Gode fiskefrikadeller
Du kan kende en god, autentisk thai-biks på at de har Thot man pla eller fish cakes på menuen, og at de er seje i konsistensen og har en god, aromatisk og pikant smag. Det har de hos Thai Lanna på Strandvejen, så du kan roligt dykke længere ned i menukortet.
Sprøde grøntsager
Bestiller du en Phat priew wan gai, som er stegt kylling i sur-sød sauce med grøntsager, er grøntsagerne snittet omhyggeligt og tilberedt, så de stadig er knasende sprøde.
Lakmus-testen: Fish cakes
Du kan kende en god, autentisk thai-biks på at de har fish cakes på menuen, og at de er seje i konsistensen og har en god, aromatisk og pikant smag. Det har de hos Thai Lanna på Strandvejen, så du kan roligt dykke længere ned i menukortet. Priserne er bestemt rimelige - især taget i betragtning af, at vi befinder os i et af Danmarks rigeste postnumre 2900.
Ris koster 10 kroner
Husk at priserne på alle hovedretter og fisk- og skaldyrsretter (ikke nudel- og risretter) er uden ris. Portionerne er så store, at to veninder sagtens kan nøjes med at dele en forret og en hovedret, men de smager så skønt, at selvom der er mad til to, spiser man op, inden man ser sig om, hvis man ikke er tvunget til at dele.
Bestil i god tid
Du kan se hele menukortet på Thai
Lannas eget website og bestille enten via telefon eller web, hvor
du får et bestillingsnummer. Bestiller du en enkelt ret eller to, kan du
som regel hente den efter et kvarter, men det er altid en god ide at
bestille i god tid, hvis der er travlt i køkkenet
Kog selv sundere ris
Vil du højne næringsværdien af måltidet, kan du lade være med at købe Thai Lannas hvide jasminris og i stedet selv koge brune ris eller parboiled ris i stedet for de næringsfattige hvide jasminris.
Dette er ubetinget den bedste Thai take-away i KBH Ø og alt i Nordsjælland.
Jeg har boet i ejendommen, siden Thai Lanna åbnede og har bestilt take-away herfra 2-3 gange hver måned over flere år.
Portionerne er pænt store, altid vel-krydret, og råvarene bare iorden.
For bare en 100-las får man snildt en ret(andebryst med basilikum eller en af curry'erne er klare vindere) + 2xris + 1 extra tilbehør e.g. rejechips - hvilket rækker fint til to voksne!!
Du får ikke engang 2 pizzaer hos nabo-pizzariaet. Folk står i kø når tiden nærmer sig kl 18 - og det er til tider svært at komme igennem og bestille per telefon.
Har prøvet masser af andre Thai i KBH - og ingen synes at tilbyde så god og autentisk kvalitet til så rimelige priser - og da slet ikke i Hellerup.
Dette er ubetinget den bedste Thai take-away i KBH Ø og alt i Nordsjælland.
Jeg har boet i ejendommen, siden Thai Lanna åbnede og har bestilt take-away herfra 2-3 gange hver måned over flere år.
Portionerne er pænt store, altid vel-krydret, og råvarene bare iorden.
For bare en 100-las får man snildt en ret(andebryst med basilikum eller en af curry'erne er klare vindere) + 2xris + 1 extra tilbehør e.g. rejechips - hvilket rækker fint til to voksne!!
Du får ikke engang 2 pizzaer hos nabo-pizzariaet. Folk står i kø når tiden nærmer sig kl 18 - og det er til tider svært at komme igennem og bestille per telefon.
Har prøvet masser af andre Thai i KBH - og ingen synes at tilbyde så god og autentisk kvalitet til så rimelige priser - og da slet ikke i Hellerup.
Blot en kommentar til Isbjarns vurdering.
Du må mene hvad du vil om vores forretning og mad. Men det du skriver er faktuelt forkert.Vi anvender naturligvis vi thailandske råvarer. Det er mig selv der henter varerne i lufthavnen kommer 3 gange ugentligt fra Bangkok. Måske forveksler du os med en anden!
Det er første gang vi at får en kritik som din. Vi har haft forretningen siden 1998 og har vel i snit 100 kunder om dagen. Jeg tror faktisk ikke du ved noget om det rigtige thailandske køkken.
Deres kylling i gul-karry er hele rejsen til Hellerup værd... har aldrig prøvet andre af deres retter...
God thai take away. God kvalitet og rigtig thaikokke i køkkenet. De er altid venlige til at regulere styrken af maden, som man ønsker den.
Ikke ægte thai! Denne take away er desværre faldet for den nemme løsning: en fordansket og dermed udvandet udgave af det ellers så gode thaikøkken.
Der bruges danske - og ikke som de ægte thaisteder i Kbh. asiatiske endsige thailandske - grøntsager og ingredienser. Ydermere var 2 af de retter vi bestilte tilberedt med voldsom megen olie. Den ene af vi to spisende er thailænder - hvilket der blev gjort opmærksompå ved bestillingen af hensyn til styrken - og skuffelsen var stor efter mødet med Thai Lanna's køkken. Drop stedet og tag f.eks. til Eastern Corner, betal lidt mere og få den ægte vare (også take away)