Frokost
Thailandsk

Thai Esan på Lille Istedgade markerede sig hurtigt med mund til mund-metoden, og blev et kultsted. Priserne er rørende lave, selv efter den byfornyelse, der lukkede stedet i over et år. Det, det handler om her, er at lave noget mad til dem der kommer, og noget mere til de næste. Det kunne sådan set også gælde for mange gamle danske kroer, men der er den forskel, at thaikøkkenets traditionelle mad, med alle de friske grøntsager, en brug af krydderier og urter der oser af tradition og mangel på fedt, passer godt til kropsbevidste, berejste og nysgerrige. Dem er der tilsyneladende flere og flere af, for der er mange mennesker alle ugens dage i det lille lokale.
Oprindelig gik stedet under navnet Queen Thai, men den store succes fik familien bag til at omdøbe restauranten til Thai Esan og lade den være den første i en lang række af Thai Esan-restauranter, alle bestyret af familiens medlemmer. Det gælder Thai Esan 3 på , på Halmtorvet (2), Ban Gaw (TE-4) og til dels Nam Thip og Ayuttaya.
Jeg har efterhånden været der en ti gange, også efter de har fået nye ejere her i foråret tror jeg. Bliver ved med at vende tilbage fordi jeg synes det er et af de få asiatiske restauranter i KBH som har god mad til billige penge.
Sad forleden på Le Le, og selvom jeg godt ved der er tale om to forskellige landes køkkener, så synes jeg at Thai Esan leverer mere smagsfyldt mad til færre penge. Har også været på en Thai restaurant der ligger i enden af Vesterbrogade, og den var så ringe!
Er dog enig i at betjeningen nogengange kan være lidt spøjs - men når først jeg får min mad og Singha øl, glemmer jeg alt :)
Giver dem 4 stjerner, men fordi jeg synes det er så billigt - så smider jeg en ekstra stjerne oven i for det, så 5 små stjerner herfra.
Rigtig gode retter, spændende og lækkert krydret og mængden var ikke til at klage over. Personalet snakkede ikke så godt dansk, men det gjorde egentlig ikke noget.
stedet er ikke så hyggeligt, men prisen er relativt lav og maden smager skønt.
Har været her et par gange. Min oplevelse er kvaliteten svinger noget fra gang til gang, ved ikke om der er forskellige kokke der kører turnus eller noget. Synes dog at maden generelt er ok til prisen og jeg er ikke gået derfra med fornemmelsen af en dårlig oplevelse. Stedet minder mig lidt om at være i østen hvor service ikke lige er i højsædet og hvor man sidder stuvet sammen. Men kan man leve med det synes jeg stedet laver go mad til prisen.
Den ringeste madoplevelse nogensinde - og det var ikke madens skyld; men desvære den utrolig ringe service.
Maden er ok stærk og thai autentisk. Priserne er stadig i den lave ende; men kan sagtens findes billigere i København. Så egentlig ville det være fint; hvis bare man ville gøre sig den umage at ansætte nogen folk, som i det mindste så ud som om de kunne lide at betjene gæsterne. Pigerneder denne aften vi var der betjente os, så ud som om tingene ragede dem en høstblomst. De glemte den ene af to forretter; spildte suppen, da den blev serveret, og serverede derefter vores hovedretter med et kvarters mellemrum. Og det var ikke kun vores bord, som oplevede den dårlige service - det skete også ved flere naboborde.
En god madoplevelse blev simpelthen dræbt ved den utrolige ringe og mangelfulde service. Og nårh ja, nu hvor vi er ved det - selve rummet kunne også trænge til at blive piftet lidt op, at spise ved spareneonpærenes hvide lys er heller ikke så spændende.
Det er så lidt der skulle til, for at gøre det til en god oplevelse at gå på Thai Esan. Men jeg ville nu alligevel aldrig turde gæste stedet igen; af frygt for at få min aften ødelagt!
Madn er Okay, men betjeningen minder mig om en Russisk restuarant før murens fald.
Måtte f.eks. give tabt med kontanter og yde lidt udervisning til hvordan dankort mskine (måske) virkede. Lykkedes mig at finde ud f det efter 10 min. så jeg kunne forlade dette skrækkelige sted.
den bedste kokossuppe, men dårligste penang carry jeg længe har fået, oksekødet var så sejt og saucen alt for tyk og sød og betjeningen småsur.... thai esan er ikke hvad den har været... øv øv