Kosmopolitisk
Middelhavsmad
Middag
"Det har aldrig været vores intention at lave en michelin-restaurant, men derimod et sted, hvor folk har råd til at gå ud at spise, selvom de ikke har så mange penge".
Vælg efter sult og økonomi
Sådan sagde Tapasfabrikkens ejer Visda Kjeldsen efter Tapasfabrikkens åbning. Siden hun i 2003 åbnede sin første café, har hun givet sine gæster muligheden for selv at vælge hvad og hvor meget de vil spise, så også studerende turde vove sig indenfor.
"Det er op til gæsterne selv, hvor dyr middagen skal være. Vi har også dyrere retter på menukortet, forklarer Visda Kjeldsen.
Maden
På Tapasfabrikken kan du vælge mellem et helt menukort af mini-retter fra 20 til 40 kroner inspireret af køkkenerne omkring Middelhavet - ikke kun det spanske.
Menukortet skifter en gang om måneden, og på det første var supper, en masse bruschettas, lakserulle, lammekrone med tzatziki, pesto, grønne salater som rucola og tiramisu til dessert. Vegetarer har også flere valgmuligheder.
Start med femVinen
Vinen kommer fra firmaet Vinslottet. Med mindre du bestiller en hel flaske, er udvalget stærkt begrænset. Vand er gratis med mindre det er det eneste, du drikker.
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Det første vi fik af vide ved ankomsten var- her er jeres bor i har til kl.20.00. Vi havde dog over telefon fået besked på vi havde bordet i 2 timer, hvilket vi normalt ikke ville gide. Efter at have sat os kom den første tjener for at tage vores bestilling efter 2 min, og sådan forsatte hele aftenen. Fabrikken er helt sikkert et godt navn, det skulle gå stærkt! Der var 4 forskellige tjenere, der hele tiden kom og prøvede at fjerne vores tallerkener og måtte til sidst holde hånden over så vores samtale ikke konstant blev afbrudt. Maden kom i et stort vivar og ingen af os spiste samtidig. Vi måtte også rykke dem for nogle retter og bede om brød et par gange før det lykkedes. Vi fik ikke lov at smage nogen af vinene for og der blev skænket et kæmpe glas, resten måtte vi selv klare. Vandet nåede vi aldrig at få fyldt op, trods en tom flaske til 2 flasker vin. Kl.19.45 får vi besked på vores bord er solgt til kl.20- så er vi nede på 1 ½ time. Vi er fyldte rødvinsglas og ville gerne have kaffe. Det får vi med nød og næppe "lov" til, og inden længe begynder ejeren selv at fjerne tingene fra vores bord. Så ubehøvlet! " Jeg får nye gæster".Da vi så beder om regningen, for nu er vi godt stressede må vi igen vente trods de har haft så travlt med at få os smidt ud igen. Maden var god, men det glemmer man hurtigt. Vi mødte folk udenfor der havde samme oplevelse som os, som valgte at tage kaffen hjemme for ikke at blive for presset.
Var på TF i sidste uge med en ven. Vi bestilte hver 5 retter inkl. en dessert. Den kvindelige betjening var sød og kvik, mens den engelsktalende mandlige tjener var lige lovlig smart og belærende. Eksempelvis fik vi til sidst en forkert regning, hvortil han brokkede sig over sine kvindelige kolleger (gav dem skylden) - det gider man ikke høre på som gæst.
Jeg bestilte en oliven-mix, gedeost bruschetta, foie gras, lammekotelet samt trifli. Fik en lille skål oliven som næsten var helt tildækket i olie - lige lovlig fedtet. Den grillede gedeost var aftenens højdepunkt - lækker smag, godt brød, fin krydret salat med pinjekerner - og god portionsstørrelse. OK foie gras, mens der på lammekoteletten ikke var meget kød - mest sener og ben. Desserten var frisk nok og sød - jordbærgrød i et lille glas med flødeskum (ikke creme). Da vi bestilte en ekstra brødkurv, fik vi endeskorper og små gnallinger - det virker ret småligt.
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.