Egentlig er det forkert at spise kinesisk Dim Sum som aftensmad, eftersom disciplinen oprindelig blev opfundet som en slags snack eller mellemmåltid, der blev nydt sammen med te - kaldet yum cha.

Men sådan går det jo, når gastronomien krydser grænserne: her i landet spiser vi jo også vores tapas til middag siddende ved et bord, selv om de egentlig skulle have været nydt stående i baren. Ligesom pasta, da den kom til Danmark fra Italien, blev opgraderet fra forret til hovedret.

Hvor Dim Sums i Canton-provinsen, hvor de stammer fra, stadig hovedsagelig serveres om dagen, har de mange andre steder, også i Kina, sneget sig ind på aften-menuen. Her serveres de ofte som en afslutning på måltidet, nogle gange endda efter de søde sager. I den danske mentalitet derimod passer de små hors d'oeuvre-agtige happere dog bedre som forret - og det var nøjagtig sådan vi tog dem forleden, hvor vi lagde vejen forbi restaurant Royal Garden, som blev anbefalet af hele to topkokke forrige uge, da AOK havde »Spis billigt ude«-tema.PÅ VEJEN IND i restauranten, der foregår ad en lille bro, som fører over en imaginær å, bemærkede jeg i det venstre hjørne et kinesisk selskab, som sad omkring et stort rundt med en såkaldt »Lazy Suzan« i midten, en plade, som kan drejes rundt, således at man altid kan komme til de forskellige retter, som efter kinesisk madtradition er til deling. På flere meters afstand kunne jeg dufte den brune eddike, som man dypper sine dampede dumplings i - jo, den så ud til at være god nok.

Desværre var der ikke flere runde borde med drejeanordninger, vi måtte tage til takke med en almindelig bænkning. På Royal Garden er man så pædagogisk anlagt, at man har lavet et par fotoplancher med de forskellige dim sums - en stor hjælp, for det er formentlig de færreste danskere som kan huske navne på de 40-50 forskellige variationer, som typisk optræder. Prismæssigt spænder Royal Garden dim sum-kort fra 20-45 kr., men langt de fleste serveringer, som typisk tæller tre-fire dumplings koster mellem 30 og 35 kr. Den største del af et dim sum-udvalg udgøres oftest af dumplings, ravioli-agtige happere med forskelligt fyld indpakket i pastaagtig dej baseret på enten ris- eller hvedemel.

Disse dumplings kommer så enten dampede, stegte eller friterede - normalt vil man sammensætte sit valg, så man smager lidt af hvert. Dertil kommer andre småretter, hønsefødder synes af en eller anden grund at være obligatorisk, det kan også være små spareribs eller nuddelretter. Hønsefødderne sprang vi over, når først man har smagt dem én gang, så har man prøvet det, og små nuddelretter var der tilsyneladende ingen af denne aften, så vi endte med stort kun at vælge dumplings: Hvor jeg egentlig ville synes det mest logisk at få de mildeste, dampede dumplings først, var det de friterede, som først kom ind på bordet: Først en tallerken med tre styk »dybstegte puffer« med rejefyld (35 kr.) - der var tale om kogende varme sprøde og lækre, friterede pastapakker, som mindede noget om de lignende pakker af friturestegt won ton med fyld af svinekød, som kom ind samtidig (32 kr.).

Så kom de dampede ting: Rejer i et svøb af nærmest gennemsigtig rismelsdej (38 kr.), hvilket var meget lækkert og så to slags shiu my, som er åbne dumplings lavet af pastadej, den ene med fyld af svinekød og rejer (31 kr.) den anden, som hvilede i en lækker sauce, med fyld af svinefars og kinesiske svampe (32 kr.).

Et sæt med dampede boller med (svine?)kød og koriander (35 kr.) viste sig rigtigt lækkert, mens en serie dumplings spundet i Shanghai-stil med fyld af svin og grøntsager var knapt så ophidsende. EFTER DENNE SERIE af dim sums, som generelt var udmærkede, men måske en anelse enssmagende, ikke mindst på grund af det meget svinekød, var vi faktisk mætte, men ønskede dog alligevel lige at prøve stedet af på et par hovedretter. Hvor dim sum'erne faktisk havde været afviklet i et ret pænt tempo, følte vi desværre, at intensiteten i betjeningen gik lidt fløjten. Efterhånden som aftenen skred frem, blev det sværere at opnå kontakt med personalet, og ventetiderne blev i det hele taget længere.

Det lykkedes dog at få bestilt og serveret et par hovedretter, som begge var valgt ud fra menukortets kategori kaldet »køkkenchefen anbefaler«, som plejer at være et klogt træk på Kina-restauranter her i byen: Først en virkelig lækker servering af lammekød i papirtynde skiver, på passende vis krydret en anelse med chili og ingefær og garneret med herligt sprøde grøntsager i form af mange touout-ærter, porre, asparges og shitakesvampe (158 kr.).

Den anden hovedret var jeg knapt så begejstret for, der var tale om en ordentlig svend af en svinkeskank (138 kr.), som var tilberedt i en tyk sød soyasauce let tilsmagt med fivespice-blandingskrydderiet, som bl.a. tæller kanel og stjerneanis - problemet var at kødet smagte lidt for opvarmet.

Den efterfølgende mokka var, som vanligt på denne type af restauranter, ikke just ophidsende, men på den anden side er kaffe jo heller ikke ligefrem en kinesisk opfindelse. Aftenen havde været om end ikke perfekt, så dog pænt god, ikke mindst til prisen, så det må blive til tre store stjerner. Det spiste vi

Div. Dim Sums

Lammekød med ingefær og sprøde grøntsager

Svinkeskank i sød soya