Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 02/05/15

Taller

Taller

Tordenskjoldsgade 11
1055 København K

Åbningstider

Frokost
Tors-lør 12:00 - 15:00
Aften
Ons-tors 17:30 – 23:00
Fre-lør 17:30 – 24:00

Kontakt

72140871
 

Diverse

AOK anbefaler

Køkkentype

Gourmet

Kosmopolitisk

Atmosfære

Trendy

 

 

 

  • Køkkencheferne på Taller, Karlos Enrique Ponte Maldonado (tv.) og Luis Moreno Peña (th.) Foto: Rasmus Kramer Schou

    Køkkencheferne på Taller, Karlos Enrique Ponte Maldonado (tv.) og Luis Moreno Peña (th.)

    Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
OBS: STEDET ER LUKKET og genopstår i ny version Taller er et venezuelansk junglekøkken, der kører på øverste gourmet-klinge.

OBS: STEDET ER LUKKET og genopstår i ny version

Læs mere om det nye Taller her: Vild gourmet-restaurant lukker

Kulinariske trendspottere har udnævnt sydamerikansk mad som den næste store hippe mad-bølge.

4. marts 2015 fik København sin absolut mest seriøse sydamerikanske restaurant, da Restaurant Taller åbnene og med et fingerknips placerede et ægte vildt junglekøkken midt i Kongens København og samtidig byggede bro til Venezuela.

Se alle billederne fra Taller her

Rygtet har allerede spredt sig som en hvirvelvind. På trods af, at Taller 'blot' har 13 borde, og 'kun' har åbent onsdag til lørdag, så viser tal fra Dinnerbooking.com, at der inden selve åbningen var booket næsten 400 spisende gæster - hvilket på godt gammeldags dansk betyder - alt udsolgt.

Alle vil ned og prøve det eksotiske køkken, der kombinerer den præcise gourmettilgang med smage, som vi på disse breddegrader slet ikke er vant til.

Gør jer blandt andet klar til okra, guava, zanis, bitter yuca og guasacaca for lige at nævne nogle af de ingredienser, der bliver tryllet med i køkkenet.

Teamet bag
Danske Jacob Brink Lauridsen har de sidste fire år været tjener på Noma og er General Manager med sans for forretningen, mens de to venezuelanske kokke, køkkenchef Karlos (Hacienda Benazuza El Bulli, noma, Damindra, namnam) og souschef Luis Moreno Peña (Radio, namnam) er de kreative kræfter, som slippes løs i køkkenet og opfinder gourmetmad til Tallers 38 gæster.

Både Karlos Enrique Ponte Maldonado og Luis Moreno er oprindeligt fra det bjergrige Mérida i Venezuelas vest, men landede midt i Danmark lidt ved et tilfælde.

'Jeg ville rigtig gerne på kulturel udveksling, da jeg var yngre,' fortæller Karlos. 'Jeg elsker bjerge, så jeg søgte om at komme til Norge. Jeg ved ikke rigtig, hvad der gik galt, men de placerede mig i Horsens. Horsens, hvor fladt kan det lige blive?'

Han tog dog den lille geografiske kikser med oprejst pande, og det holdt ham ikke tilbage fra at udforske dansk kultur og få den helt ind under huden.

'Jeg har et princip om, at man skal sætte sig ordentlig ind i det land, man nu bor i, for at forstå det ordentligt.'

Så i dag snakker han flydende dansk, har stornydt tv-serien Matador og synger højt med på Bamses Venner, mens han sipper sin kaffepunch.

Kom med indenfor hos Taller her

Karlos er for øvrigt også tv-kok i Venezuela, hvor han i reportageprogrammer rejser igennem landet som en gastronomisk globetrotter, fra de varme caribiske kyster til de snedækkede bjerge i syd, over de enorme højsletter til den frodige Amazonas-regnskov og tilbage igen for at udforsker det venezuelanske køkken til bunds.

Det giver ham selvfølgelig en helt unik tilgang til madlavning, og det kan man i dén grad mærke, når Taller sender deres retter på bordene.

Menuen
Man kan bestille en fire-retters menu til 415 kr. og en syv-retters menu til 685, og man kan så tilkøbe snacks.

Maden er gourmet, anrettet med præcision og pincet, men smagene, navnene og historierne skal nok få nogle gæster til at tabe kæben - på den gode måde. Karlos er ultra-passioneret, når han fortæller om de forskellige ingredienser, han fandt enten dybt inde i regnskoven eller den her lille nye ting, som gror på en højslette.

Indretningen er kontrastfyldt designet med patinerede kobber borde, med referencer til byens tage og kobbergryderne i køkkenet. Bordene patinerer over tid, så man kan se de bliver brugt. Man sidder i Viggo stole fra ShapingYourDay, produceret i Danmark og i loftet er gamle indbygningsspots blevet brugt som lamper. Det hele er tegnet og indrettet af designerne Karina Mencke og Marcus Vagnby

I køkkenet har Karlos sat afsavede ben fra opvaskemaskiner i loftet som lamper, sværre behøver det jo heller ikke være. Alle tallerkner og skåle er håndlavede i Venezuela.

Taller har også åbnet til frokost torsdag til lørdag.

Vinkortet står Carsten Cesar for. Han kommer direkte fra Kadeau, og skulle egentlig kun finde omkring 170 forskellige flasker til Taller. Det gik ikke så godt. De er endt på lidt over 500 forskellige, men 'skal det være, så lad det være'.

P.S. Selvom navnet staves Taller, så udtales det Taljer, og kan på spansk betyde 'en workshop'.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.