Der var propfyldt på den nyåbnede indiske restaurant Bindia ved Trianglen på Østerbro, da vi ankom en almindelig onsdag klokken 19. Spisestedet, som har taget navn efter den prik, indiske kvinder sætter mellem øjenbrynene, er da også på flere leder anderledes og mere attraktiv end de gængse indiske restauranter i byen:

Det første, som springer i øjnene, er en mere afdæmpet og tidssvarende indretning, end man er vant til i denne sammenhæng, og selve spisekortet er heller ikke i vanlig grad præget af standardnumre. Priserne er tilgengæld også lidt højere end på de fleste andre indere: Kødhovedretterne starter fra 99 kr., men det er uden tilbehør, så med ris (21 kr.) kommer man altså op i 120 kr., hvilket placerer Bindia i den billigere ende af vores mellemkategori.

Vi to voksne besluttede os for en af Bindias fem færdigpakkede menuer, som inkluderer brød, ris, pickles og alt hvad der hører et indisk måltid til - valget faldt på menu nummer tre til 529 kr. for to personer, svarende til 264,50 pr. næse.

Hovedretten i menuen var den relativt milde og børnevenlige butterchicken, som nok ville passe til den mindste, så i stedet bestilte vi en gang en lamme-curry, Khara Marsala (99 kr.). Den store derimod ved ikke noget bedre end lammekoteletter, så det fik han (159 kr.). For at ungerne ikke skulle vente alt for længe med at spise, bestilte vi også en forret til deling, en gang Tandoori Chicken Tikka (59 kr.).

God start

Noget af det første som skete, da vi satte os til bordet var, at en bakke med tynde, sprøde chapati-brød og en lille skål med myntedyppelse ankom - en fin detalje. Men efter at vi havde bestilt, begyndte tingene desværre at gå meget, meget langsomt. Efter nogen tid ankom dog mere chapatis og de seks forskellige dips, som var første punkt på vores menu: Aubergine, granatæble, mynte, koriander/chili, mangochutny og blandet relish. Spændende sager, som i de fleste tilfælde forekom hjemmelavede.

De ledsagende drikkevarer lod sig dog vente på. Da tjeneren endelig ankom med øl til de voksne - stor Carls Special fra fad (39 kr.), idet den indiske øl, som står opført i menukortet, endnu ikke arriveret - havde man glemt børnenes cola. Efter at der var blevet rådet bod på dette, gik der atter en rum tid før forretterne ankom.

Tilgengæld var de gode. Der var tale om to minimale anretninger af kartofelstumper, som på fræk vis var blevet rullet i hele korianderfrø og friturestegt (29 kr. a la carte) og indiske pandekager med fyld af grøn chili, koriander, persille og mozarella. Begge retter smagte fremragende, men var på helt unødvendig vis ledsaget af en lille trist salat med indtørrede tomatbåde, som virkede som om de havde været skåret for flere dage siden.

Børnenes tandoori-kylling så vi ikke noget til. Den er nok lige om hjørnet, tænkte jeg. Men jeg blev klogere - på Bindia er intet lige om hjørnet. Da der var gået en halv time, spurgte vi til kyllingeforretten, og efter nogle minutters påstyr og parlamenteren mellem tjenere og køkken lød beskeden, at ordren var smuttet, men at kyllingen kunne serveres sammen med hovedretterne, som var lige om hjørnet. Det så vi nu ingen grund til, eftersom der var bestilt rigeligt mad.

Trusler virker

Hovedretterne var selvfølgelig ikke lige om hjørnet, og efter en endnu en halv times venten og flere rykkere, så jeg ingen anden udvej end at rejse mig fra bordet og meddele den eneste af tjenerne, som talte dansk, at vi var nødt til at forlade restauranten, medmindre maden kom på bordet i løbet af fem minutter.

Strategien virkede, efter få minutter begyndte hovedretterne at tilgå bordet og de smagte heldigvis godt. Især de tre curryretter - menuens butter chicken og king prawns khara marsala samt tilvalget lam khara marsala - var fremragende: Jeg husker ikke at have fået bedre indisk mad i København, kun Indian Taj i Jernbanegade kan være med på dette niveau. Man kunne virkelig smage de friske ingredienser i de uden tvivl håndgjorte curry-pastaer, ingefæren, løget, hvidløget osv. Hvor rejecurry'en med sin friske tomatsmag og parfumerede touch af frisk grøn koriander mest var for voksne, labbede den yngste den smørrede kylling, der var tilsat rosiner, honning, nødder og mandler, i sig akkompagneret af fire portioner ris.

Lammekoteletterne faldt i god jord hos den ældste, men var efter min mening den svageste servering blandt hovedretterne. Der var ikke, som lovet, tale om T-bones, i hvert fald manglede mørbraddelen på den kotelet, jeg nåede at få fingre i, før hele serveringen var spist. Men kødet var da okay og resolut tandoori-krydret, mens tilbehøret bestod af kartoflerne fra forretten, ris, grøntsager og en velsmagende currysauce ved siden af.

Fin gestus

Efter hovedretterne, som, grundet det faktum, at vi alle var blevet grumt gammelsultne, blev spist alt for hurtigt og lagde sig alt for tungt, havde jeg egentlig mest lyst til at tage hjem for at undgå yderligere ventetid, men når børnene er med, er der ingen vej uden om dessert. De små fik hver en baby ice cream (29 kr.) - lovlig lille portion synes de begge, mens vi voksne godt kunne se fornuften i køkkenets mådehold.

Menuen bød på frit valg mellem gajar halwa (gulerodskage) og gulab jama (mælkekage) - vi tog en af hver. Udmærkede sager uden på nogen måde at være sindsoprivende, viste det sig. Gulerodskage var et slags brød, som også smagte af kokos, mens den anden dessert var krydret med kanel. Begge var rutinemæssigt garneret med pynteskiver af mango, jordbær og brombær.

Da vi bad om regningen meddelte den kronragende amerikanske tjener, der virkede som om, han havde status af restaurantchef eller måske endda vært, at halvdelen af prisen var trukket fra som et plaster på såret ovenpå de groteske ventetider og forglemmelser. En fin gestus, som dog ikke kunne ændre det faktum, at logistiksammenbrudet delvist havde spoleret spiseoplevelsen.

På vej ud at restauranten kunne vi på en opslået udklip af en anmeldelse fra dagbladet Politiken, som var forbi Bindia for et par uger siden læse, at den nedsmeltning, vi havde været vidne til, ikke har været en enlig svale: Politikens anmelder havde tilsyneladende haft en lignende oplevelse.

Ærgerligt nok, når nu Bindia ellers står for noget af den bedste etniske mad, man kan få i byen for tiden. Det er ikke nemt at opgøre hvor meget de alt for lange ventetider og de mange betjeningsfejl skal koste i stjerner, men havde alt kørt glidende i løbet af aftenen, havde Bindia utvivlsomt fortjent fire. Nu kan vi, selv med den bedste vilje kun strække det til tre.