Man skal forestille sig at tage den ottecylindrede Rolls-motor op af Kong Hans – tune den for et par hundrede millioner kroner – lægge den ned i Nimb og sætte en dreng bag gryderne, som stadig kan huske mormors køkken hjemme fra Fredericia.

For selv om Thomas Herman har arbejdet i så prominente køkkener som trestjernede Arzak i San Sebastian og Sergi Arolas tostjernede La Broche i Madrid og tidligere har været køkkenchef på Kong Hans herhjemme, så er det først fremmest erindringen om det traditionelle danske køkken, som han er vokset op med, der danner inspiration for køkkenet på Nimb.

Men først lidt om selve indretningen, hvor attraktionen skal findes i detaljerne: Servietholderne er bøjet af gamle fiskeknive i sølv fra Nimb, mens de nye knive er Rolls Roycen fra Laguiole, La Force de Laguiole, i kridhvidt hesteben, resten af bestikket er det franske Christofle – der er for 500.000 kr. alene på den konto i den lille restaurant med 40 pladser.

Såvel duge som servietter er i indisk bomuld fra Geismar. Glas og karafler er i mundblæst krystal fra Holmegaard og skænken i jugoslavisk sten, som danner ramme omkring det termostatstyrede vinskab, har stået i et par hundrede tusinde.

Mest imponeret er jeg dog over de håndfremstillede Wegner-stole med læderhynder, der står i 46.000 kr. stykket! Heldigvis er indretningen meget enkel, således at de skulpturelle stole får lov til at træde i karakter. VI STARTEDE DOG ude på terrassen, hvor Herman stod og legede med en stor Beef Eater grill, hvorpå han var i gang med at riste nogle uhyre lækre pølser, der med karl johan-remoulade som dyppelse indgik i husets appetizers.

Snackene talte også en kop flæskesvær, som skulle dyppes i blendet rødkålsgelé med andefedt, østers med et par dråber nænsom røget olie samt et »finsk brød« bagt med parmesan.

Hertil fik vi et glas Clos de Goisses-champagne årgang 1991, en herlig silkeblød og fedmefuld sag, som ville have stået os i 275 kr., havde vi ikke valgt »En aften på Nimb«-pakken.

Pakken, der koster 1.909 kroner pr. næse, involverer ud over champagnen en seks retters-menu inklusive vine, som normalt står i 825+825 kr. samt Voss-vand ad libitum og kaffe med sødt.

Så rykkede vi indendørs og fik først en lille amuse, en lille sorbet af kærnemælk plus peberrod med iransk ocietra kaviar, ganske forfriskende.

Så kom smør fra Nimbs eget mikromejeri, samt brød og snart første egentlige ret en »Næsten klassisk aspargessuppe«, som Herman kalder det – lavet på hvide dåseasparges fra Navarra, som ifølge Herman er de bedste til at give den rigtige mormorsmag, krydret med vanille og med fyld af mandler, morkler, lidt frisk asparges fra Søren Viuff og en stor stegt kammusling. Lækkert og velsmagende og parret med en lækker petroleumsduftende riesling grand cru Saering 04 fra Schlumberger i Alsace.

Fra velsmag til ekstrem velsmag

HVOR FØRSTE RET havde været velsmagende, var anden ret »Sommersalat næsten som på Fyn« ekstremt velsmagende.

Der var tale om et perfekt sprødstegt stykke pighvar garneret med små kugler knasende sprød agurk, tynde skiver radise, lidt stenbiderogn, døvnælde og vinterportulak og så kom Herman med en superlækker cremet sifon af rygeost og brunet smør.

Sådan set relativt enkelt og lige efter bogen, men som sagt, sindssygt velsmagende.

Selv om jeg vil tillade mig at tvivle på, at mormor Herman i sin tid havde et forhold til foie gras, så kan hendes barnebarn åbenbart ikke holde fingrene fra den franske fedtlever, som her var vendt i et smulder af gulerodskage serveret med lidt hvide asparges, gul stedmorblomst, tørret gåsebryst og gulerod fra Lammefjorden.

Dertil en sødmefuld riesling spätlese Braunberger Juffer fra Paulinshof årgang 05.

Hovedretten var for os aftenens bedste servering, der var tale om et stykke uhyre velsmagende mørt og karakterfuldt, sprængt kalvebryst garneret med friske ærter samt pure heraf, perleløg, ramsløg og en sky plus skum af sommertrøfler.

Set med dagens gastro-avantgarde-øjne »blot« en version af den klassiske kalv i sommergrønt, men hold kæft, hvor det smagte, ikke mindst fordi det hele var sekunderet af en genial labskovs af nye kartofler, let syltede perleløg og konfiterede brisler.

Så kom der et mellemspil i form af ost med æbler – en Kirk gedebrie røget a la minute med rosmarin, og serveret med en æblekugle – en fynbo med kvædegelé, røde Christian med karamelliseret æblepure, blå Løgismose med æble-balsamico og en gang pot käse. Sidstnævnte kunne fås med æblesnaps, mens de milde oste blev ledsaget en 2002 gewurztraminer Schlösselrebe fra Bott-Geyl.

Petitfours med hjem

Desserten var delt i to, jeg foretrak første ombæring, som var en uhyre forfriskende ymerfromage med en rabarberkompot i bunden smagt til med lakrids og drysset med rabarber, rugbrødsdrys, lakridstuilles og vild kørvel.

Fromagen blev efterfulgt af et overdådigt sønderjysk kagebordsorgie: Et stort stativ med miniature versioner af sarah bernard, kiksekage, kartoffelkager, berliner pfannkuchen, teboller med tørrede tranebær, brød-torte, kaffestænger og ved siden af en kaffepunch bestående af en kaffegelé smagt til med brændevin og toppet med hvid chokoladeskum og endelig en lille sorbet på camillete til at slutte af på.

Det ekstremt søde kagebord var ved at tage livet af os, men petitfourene til kaffen får man heldigvis i en lille æske, som kan tages med hjem, for vi kunne simpelthen ikke mere, da vi var nået kaffen.

Et aldeles lydefrit måltid var bragt til ende, og vi må konkludere, at transplantationen af Kong Hans-motoren til Nimb kan karakteriseres som en vellykket operation.

Hermans køkken er uhyre sikkert og velsmagende, meget trygt og måske ikke helt så avantgardistisk som andre fortolkere af det danske/nordiske køkken. Men som Hermans kollega Bo Bech siger, så kan det dog bestemt også være dejligt at sove i ske. Ikke mindst når skeen er fra Christofle, kan vi så tilføje.