Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Sushiya

  • Sushiya på Islands Brygge Foto: Else BjørnSushiya på Islands Brygge Foto: Else Bjørn
I sushibaren på Islands Brygge kan du spise ved en af de 9 pladser, hvorfra du kan se kokken i aktion eller tage maden med dig. En kold øl må du drømme dig til, for stedet har ingen alkoholbevilling.
På sushibaren Sushiaya på Islands Brygge kan du spise ved en af de 12 pladser i baren, hvorfra du kan se kokken i aktion. Vil du have sake, øl eller vin, må du selv købe ind og tage sushien med hjem, for Sushiya har ingen alkoholbevilling.

Mens du venter på at din sushi bliver færdig, kan du bladre i japanske blade og aviser. Sushiya er desuden byttecentral for japanske bøger. Ejeren har nemlig læst japansk i Japan.

Maden
På menukortet finder du et fast udvalg af nigiri sushi i følgende udgaver:

  • Laks
  • Peberlaks
  • Tun
  • Æg
  • Reje
  • Hvid fisk
  • Kammusling

Derudover har Sushiaya en nigiri, som skifter hver uge. Generelt er Sushiayas nigiristykker lidt mindre, end du ellers ser dem i København, hvor vi sultne danskere sætter pris på en ordentlig bid. De små nigiri sushi er mere autentiske og nemmere at spise, fordi du kan tage dem i én bid uden at komme til at ligne en pelikan, som har fået en alt for stor fisk i munden.

Er du ikke helt fortrolig med rå fisk, kan det være en god ide at begynde med de store ruller med tang omkring, som hedder maki. De fås med flere slags fyld, som ikke nødvendigvis indeholder rå fisk.

  • Laks, flødeost, forårsløg og agurk
  • Krabbekød, avocado, agurk og mayonnaise
  • Tun, forårsløg, chilimayonnaise og avocado
  • Teriyaki-marineret kylling, avocado, sesamfrø og rucola
  • Laks, agurk og soyamayonnaise
  • Avocado, agurk, gulerod og mayonnaise

Indretningen
Kælderlokalet er malet hvidt, og bag sushibaren er væggene beklædt med rustfrit stål. Indretningen er (selvfølgelig) minimalistisk. Foruden siddepladserne ved baren, er der ståpladser ved en høj bar ved væggen og et bord til to personer længere inde i lokalet.

Sushiya åbnede i 2003.

 

Læs Alt Om Restauranter i København.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Lækker sushi

Jeg køber tit sushi nede i sushiya, og jeg er aldrig blevet skuffet. De laver rigtig lækker sushi og synes det er fantastisk man kan se med, når de står og laver det, så man kan se det bliver lavet med friske råvare. Jeg synes de har en godt udvalg, og de er rigtig søde til at ændre lidt på makiernes indhold hvis man ønsker noget andet.
Man går altid glad der fra, pga. den dejlige betjening og smilende ansatte som altid er klar med svar til ens spørgsmål. Men et rigtig dejligt sted som jeg kun varmt kan anbefale.

 

god sushi!

Jeg tror, de laver godt sushi, fisken er meget frisk, sushiya godt! godt! godt!

 

Dårlig Sushi oplevelse

Købte sushi Sushiya dagen derpå efter Nytårsaften og det gør jeg aldrig igen. Min kæreste og jeg spiser meget Sushi, men det er det absolut værste sushi vi har smagt. Der var nærmest ingen fisk i rullerne og det der var i rullerne på deres Nigiri var meget ringe kvalitet. Kan bestemt IKKE anbefales, heller ikke selvom det er rimelig billigt.

 

dårlig service...er helt

dårlig service...er helt enig med KM! meget skuffet, men sushi smagt godt.

 

God sushi, men service?

Var inde og hentede noget Sushi for to dage siden. Sushien var OK, men servicen var helt i bunden. Man føler sig i hver fald ikke velkommen og man skal slet ikke forvente at få et smil med på vejen. Hvis man kan leve uden god service og hvis det er i orden, at have at gøre med sure medarbejdere, så kan man godt hente Sushien her. For mig var det første og sidste gang.

 

Købte iøvrigt både sake og øl med hjem!!!

Kan se Else Bjørn skriver man ikke kan købe alkohol, det er ikke sandheden - det er jeg da levende bevis på ;-)

 

Netop fortærret månedens maki, Nagasakiog en futomaki

... med varmtrøget laks.
Ja, jeg var sulten :-)

Når man som jeg har rejst meget i Østen er det mig en udpræget god oplevelse at opleve, at sushien i Sushiya er så autentisk og så billig.

Jeg kommer igen og så tager jeg vennerne med.

 

Høj kvalitet og god service

Har ikke fået sushi fra min lokale sushipusher længe - så tænkte det var på tide med et besøg igår. Blev naturligvis ikke skuffet - for sushien var som altid helt frisklavet, smukt præsenteret og betjeningen sød og smilende. Risen er byens bedste og smager som sushi smager i Tokyo - den helt rette syrlighed og konsistens.....glæder mig allerede til næste besøg.

 

Høj kvalitet og god service

Har ikke fået sushi fra min lokale sushipusher længe - så tænkte det var på tide med et besøg igår. Blev naturligvis ikke skuffet - for sushien var som altid helt frisklavet, smukt præsenteret og betjeningen sød og smilende. Risen er byens bedste og smager som sushi smager i Tokyo - den helt rette syrlighed og konsistens.....glæder mig allerede til næste besøg.

 

altfor mye ris

Altfor mye ris i makirullene. slik skal ikke sushi lages. ta heller turen rundt hjørnet til Hatoba; der man selvfølgelig må betale mye mer, men så er også kvaliteten slik den skal være.

 

God service!

Altid frisk og lækker sushi, og ALTID fantastisk service hos sushiya. Jeg kommer helt sikkert snart igen!

 

Det er jo ikke sushi!!!

Jeg kom tilfældigvis kørende en dag, og så tilbuddet 14 stk. for en hund, det måtte jeg prøve. Øv øv øv..jeg er stor sushi fan, men det jeg smagte der var overhovedet ikke i nærheden af den ægte vare. Risen var ikke marineret ordentlig og fisken ikke frisk. Derudover var maki rullerne ikke rullet rigtigt. Fyldet var også meget sparsomt, så det føltes ligesom at spise en skål tør ris. Folk der syntes stedet server god sushi, har seriøst ikke smagt byens andre sushi steder eller også ved de ikke hvad sushi er - for det jeg fik var ikke sushi! Og få så lige serveret en rigtig soya Sushiya!

 

Altid garanti for kvalitet

Super dejlig sushi, til en super pris. Det faste tilbud: 14 stk til 100 kr. gør at man kan man spise sushi, selv på SU. Betjeningen er altid venlige, og har på trods af travlhed altid tid til lidt sushi vejledning.

 

SUPER LÆKKERT

Jeg opdagede desværre først Sushiya her i sommers og har i den grad brugt den flittigt efterfølgende. Rigtig fair pris (14 stk = 100 kr) og en SUPER kvalitet og ikke mindst et altid smilende personale. Jeg kan i den grad anbefale alle dette hyggelige lille sted.

 

Har igen været forbi

Har igen været forbi Sushiya for at hente min aftensmad og blev naturligvis ikke skuffet. Super lækker frisklavet sushi som smager ligeså godt som sushi i Japan, sød og venlig betjening og byens bedste priser. Jeg kommer selvfølgelig igen når sulten melder sig.

 

Jeg har spist sushi fra Sushiya tre gange. Første gang købte jeg deres boks med 3 x 14. stk til 100 kr pr. boks. Stor stor skuffelse synes alle tre personer i selskabet, da sushien var både kedelig og klæg, og bar præg af amatørudførelse - ud med den!!Andre har dog rost stedet( i dag ved jeg ikke hvori denne ros er stedet berettiget??), så jeg gav (tåbeligt nok)det en chance til, da Islands brygge ikke byder på meget konkurrence til stedet. Jeg gik derfor a la carte. Betjeningen var egentlig flink nok, men en anelse ukompetent. Makien var for løst rullet, og sushien var overhovedet ikke noget at skrive hjem om. Min medspiser blev meget syg den aften, men intet tydet på en forgiftning fra fisken, da jeg var ok. Jeg stak hovedet ind og fortalte personalet om vores oplevelser med stedet, som straks ville vise hvad de kunne præsterer og selvfølgelig med rabat i lange baner. Okay, sidste chance!!!!(her burde min fornuft havde trådt i forsædet - men akkk...) Ved afhentning af sushien var min ordre ikke fulgt pga sprog misforståelse hos Sushiya's personale. Butikken blev betjent af en svensker og en spanier, der intet forstod på dansk! Sushien bar igen præg af, at det kunne have været to 1. g'er på 16 år, der havde eksperimenteret med rå fisk og ris i køkkenet. Jeg kommer deraf aldrig mere ned i det lille mørke lokale og køber studenter sushi. Jeg holder mig fremover fra Sushiya, og tager til de sushibarer/restauranter i København og omegn, der virkelig kan deres håndværk!! Dette er også mit råd til andre sushihungrende Københavnere....

 

Det meste af deres sushi er spisbar, men heller ikke mere. Prøvede deres hiroshima, som simpelthen var for kvalmende og de resterende 7 maki blev smidt ud. De var ligesom de tokyo maki jeg fik heller ikke rullet særlig stramt. Den eneste grund jeg kan finde til at komme der er, når hatoba har lukket, hvilket de havde i dag. :-(

 

Man kan få en 14 box for en 100 mand (om det er et fast tilbud ved jeg ikke dog). Rigtig lækker frisklavet sushi. Man kan dog godt risikere meget ventetid hvis man går derned og bestiller, i stedet for at ringe. Men prisen taget i betragtning synes jeg det er et rigtig godt sushi sted.
Bryggen ligger lige om hjørnet, jo tak!

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media