Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 16/10/07

Sushibølge til Bryggen

Den tidligere landsholdspiller og Herfølge-træner Allan Nielsens nye sushibar på Islands Brygge server bl.a. sushi med chorizo og parmaskinke.

Hatoba betyder »Hvor bølgen ender« eller »Bryggen«, og den brygge, der er tale om her, er Islands, som efterhånden er ved at udvikle sig til en byens nye spændende strøg. Den aften, vi var forbi, var der f.eks. havnefestival og masser af liv.

Hatoba er også navnet på en ny sushibar, ejet af bl.a. den tidligere fodboldslandsholdsspiller Allan Nielsen. Man kan spørge sig selv, om det stadig er muligt for byen at absorbere nye mondæne sushibarer, men ikke desto mindre ser det sådan ud, der var i hvert fald godt fyldt op på Hatoba, der er i bedste sushi-tradition indrettet i en gennemført strømlinet stil.

Mens vi sad og studerede kortet, som har ganske mange forskellige numre og med priser på linje med dem fra Sticks'n'Sushi befinder i sushiens højere mellemklasse, fik vi øje på en interessant, visuelt imponerende anretning, som blev serveret ved vores nabobord: En maki med nogle fritterede tentakler stikkende ud af rullen. Det viste at være softshell bluecrab-tempura, som risen og tangen var rullet omkring, så sådan en bestilte vi straks (109,-), sammen med den tangsalat (49,-) og de edamame-bønner, som vi allerede havde besluttet os for at starte på.

Blå-krabben er en særlig krabbe-art, som man fanger netop når den har skiftet skal, således at skjoldet er så blødt at det kan spises. På den måde kan man spise hele krabben, som altså her var dyppet i tempuradej og dybstegt. En både sjov og velsmagende maki-rulle, det er altid rart med lidt variation, når man spiser sushi.

De store edamame-bønner, som man spiser ud af skallen, var også lidt anderledes; normalt er de bare drysset med salt, men her var der også tilsat en krydderiblanding. Udmærket, men jeg bliver nok aldrig den store edamame-fan, de store snack-bønner siger mig ganske enkelt ikke ret meget. Tangsalaten var også fin, frisk og lidt gummiagtig i konsistensen, som den slags nu en gang er.

Vinkortet på en sushibar er sjældent stort, det gælder også Hatoba, men til gengæld er udvalget her relevant med henblik på maden. Vi valgte en tysk riesling fra Mosel, en 2004 Wachenheimer Belz spätlese trocken fra Dr. Loosen til den meget fornuftige pris af 188 kr.. Selv om den bar prædikatet trocken, var vinen nu ikke mere tør end der var tilstrækkelig restsødme til at opbalancere den sprøde syre, som man altid finder i en god mosel-vin. Netop denne balance mellem sødme og syre fungerer rigtig godt sammen med sushi, fordi risen er tilsat en sur-sød lage. Og vores riesling var ingen undtagelse - Dr. Loosen fungerede perfekt og var tilmed dejlig frisk og læskende.

Efter det udmærkede anslag besluttede vi os for at se lidt på Hatabas udvalg af nigiri-sushi, den helt klassiske disciplin, hvor den rå fisk ligger ovenpå en aflang »bolle« af ris. Som på de fleste bedre sushi-barer i dag var der tale om en kombination af klassiske stykker som laks, tun og reje flankeret af mindre traditionelle ting som letgrillet oksefilet, foie gras, kaviar og sardin. Jeg ville gerne have smagt en sardin-nigri, men det var ikke muligt denne aften i stedet blev jeg anbefalet makrel, som viste sig at være marineret i en sød-syrlig lage - egentlig ikke lige min kop te, jeg burde nok være gået udenom makrel-sushi, som jeg aldrig har brudt mig synderligt om. Så var jeg mere glad for min laks med hvidløg, som var lige efter bogen, og det meget let grillede og fint røde oksekød var også helt tilfredsstillende.

Min ledsager tog sig af nigiri med kammusling, ål og foie gras, som efterhånden er blevet fast gæst på de mere avancerede sushi-barer på trods af at den franske fedtlever vel egentlig ligger ganske langt fra den oprindelige tradition. Alle tre stykker var fine, kunne min ledsager oplyse.

Efter således at have godkendt Hatobas nigiri-udvalg gik vi videre med rullerne: Først tog vi en klassisk inside out-rulle med fyld af grillet ål. Det er en af mine favoritter, og da jeg har smagt den på mange forskellige sushisteder udgør den således et godt sammenligningsobjekt. Og endnu engang viste Hatoba sig at bestå prøven, ålerullen var fin og saftig. Vores andet valg, en almindelig maki-rulle med fyld af chorizo, har jeg derimod ikke set før, og selv om rullen da bestemt var spiselig, så er det ikke en kombination, som jeg regner med at ville frekventere fremover - det var som om at den fede animalske smag fra pølsen ikke rigtigt ville fusionere med den sursøde ris og tangen.

Så var der mere klassisk sushi-æstetik i min gunkan/battleship (en bund af ris, toppet med fyld og omviklet med tang) med flyvefiskerogn, som jeg aldrig har smagt før. Der var tale om nogle ganske små og fine rogn, som kunne minde lidt om dem, der kommer fra løjen. Imens spiste min veltilfredse ledsager temaki, som er en slags kræmmerhus af tang, her fyldt med ris og bl.a. tun. Man kunne også have valgt en »italiensk« temaki med fyld af parmskinke, men efter oplevelsen med chorizoen var min ledsager glad for, at han havde valgt at gå den traditionelle vej.

Dessert og asiatiske restauranter er ikke størrelser, som rigtig spiller sammen, så min ledsager der følte sig godt proppet allerede valgte at stå over, mens jeg opfyldte min pligt og bestilte en gang tiramisu. Ikke just en japansk ret, men kagen var fint luftig og smagte godt, så jeg følte egentlig ikke at der var noget forkert i at spise denne italienske klassiker her.

Kaffe foregår også på italiensk vis her på Hatoba: Vi fik hver en god dobbeltespresso (32,-) og sender herefter fire stjerner af sted til bryggen for god udsigt, betjening og vin samt ikke mindst et glimrende og ganske sikkert udvalg i sushi.

Javascript is required to view this map.
Kort