Vi er ikke skabt til højhed og blæst, ved jorden at blive, det tjener os bedst! Sådan skrev gamle Grundtvig tilbage i 1820, og ikke mange steder er hans ord blevet efterlevet så eftertrykkeligt som i den danske restaurantbranche, der traditionelt har holdt til i jordhøjde.
Men måske har den himmelflugtende danske gastronomi fået kokkedrengene til at sigte højere: i hvert fald er der inden for få uger åbnet to steder, der ikke kan siges at lide af overdreven grundtvigiansk højdeskræk. Både den nye Geranium (anmeldt i avisen i fredags) og nu også Sky Bar, der - med en spektakulær placering i toppen af det 12-etagers funklende nye Tivoli Hotel nede ved havnen - er udset til at være Sticks’n’Sushis nye flagskib.
Det Utzontegnede hotel er holdt i hvidt, mens selve Sky Bar er gået helt i sort. Sort nappa på borde og stole, aflange sorte lamper og en aflang sort bar, der er restaurantens dominerende midtpunkt. Man kan vælge at smide skoene og på traditionel japansk vis indtage sit måltid på tatamimåtter ved et hævet bord – vi var sent ude og måtte »nøjes« med et bord i det modsatte hjørne med udsigt til ankommende og afgående tog fra Hovedbanen.
Om sommeren åbner en terrasse her på vestsiden, og den skal nok – sammen med baren, hvor den kvindelige cocktailmester (med en fortid på bl.a. Umami og Bar Rouge) huserer – blive et sikkert trækplaster. Den mojitoagtige shojito-drink lavet på den risbaserede shochu-vodka med bl.a. ingefær og hindbær (95 kr.), som jeg fik til velkomstdrink, tyder på det.
På sigt planlægger Sky Bar at indføre en speciel femretters chef’s table-menu, men foreløbig er kortet identisk med dét, som tilbydes på de øvrige otte Sticks-restauranter.
Vi besluttede derfor – fraset Juniorines lille børnemenu med agurke- og gulerodsstave i misodip samt laksehosomaki-ruller serveret i lakæske (69 kr.) – at gå efter nogle af de a la carte-specialiteter, som sushikæden gennem årene har udvidet deres traditionelle sticks- og sushikort med. I første omgang – efter en 40 minutter lang ventetid, som dog var aftenens eneste misfarve på en ellers pletfri tjenerpræstation - en cevichesalat, hvor koriander- og limemarinerede rejer og stykker af hvidfisk var blandet med søde tomater, agurk og løg. En herligt frisk spise, præcist marineret så fiskens struktur var bevaret og med en elegant smagsbalance mellem marinade og øvrige ingredienser.
Det japanske ord hamachi bruges som fællesbetegnelse for mange slags hvidfisk. Denne udgave - fast i kødet og velsmagende - var skåret i tynde skiver, hvorefter den rå fisk på en poleret sort skiferplade blev serveret på en bund af wasabicreme, toppet af friskkværnet sort peber og lidt forårsløg, samt en efter min mening lige lovlig dominerende hvid trøffelolie.
I næste ret ankom skiver af maguro (tun) på samme måde, blot med den forskel at her var tunen lyngrillet, så den stadig var rå indvendig. Revet kinaradise, purløg, rødløg og chili toppede tunen, der kom med Sticks’s efterhånden legendariske sesamdressing. En meget præcis servering med masser af næsten kødagtig fylde, der dog blev overgået af den efterfølgende ebi hapser. Seks stykker dybstegt reje i tempuradej serveret på en aïoli på miso, krydret med chili, koriander og peber – en ret i fuldkommen balance mellem det sprøde og det bløde og det stærke og det fede.
Helt undvære sushi ville vi ikke. Først to af den mere luksuriøse slags – grillet kammusling med masago (stenbiderrogn), forårsløg og unagisauce – og derefter den opretstående gunkanmaki med pankopaneret foie gras i trøffel glace. Begge var i en klasse for sig – kammuslingen hyggede sig gevaldigt med den sødlige unagisauce (der i sushisammenhæng normalt bruges til de grillede ål) og stenbiderognen gav crunchy tekstur til alt det bløde.
Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010
Lidt samme funktion havde paneringen på foie grasen, og så var den med til at lægge en dæmper på fedmen. Rulles ville vi også – i form af den absolut mest spektakulære på kortet, en omvendt rullet såkaldt bling bling roll, hvor et fyld af krebsehale og kammusling var omgivet af ultratynde skiver agurk og avocado, rullet i flyvefiskerogn farvet grønne med wasabi, og toppet af bl.a. orange lakseørredrogn. Det både lyder og så voldsomt ud, men smagte overraskende godt og velafbalanceret.
Vinudvalget er også stort set det samme som i resten af Sticks-imperiet, men på Sky Bar er der forrest stukket en flap ind med vine fra »hemmelige hylder«. De synes nu alle sammen at stamme fra vinimportør Jørgen Krüff, men det skal nu ikke lægges Sky Bar til last. Den friske og harmoniske flaske 07-riesling (fra Saarkongen Egon Müller, men Müllers slovakiske Chateau Belá til 395 kr.), som havde fulgt os under hele måltidet, var med både limenoter og en med tiden honningagtig sødme en udmærket allroundvin til fisken.
Også på andre måder adskiller Sky Bar sig. Her er ingen take away, og det giver, især ud på aftenen, en mere restaurantagtig fornemmelse end på kædens øvrige steder. Det klæder den præcist eksekverede mad, som ikke bare ligger i den øverste ende af sushiskalaen herhjemme, men faktisk har international klasse. Vi ligger et sted mellem fire og fem stjerner, men lader sagen afgøre af det sympatiske prisniveau, det gode vinkort og den flotte udsigt, der efter middagen oven i købet kan nydes fra en af de store dobbeltgynger bag baren. Og det helt uden at sætte til på gyngerne, hvad man har sparet på karrusellen.
Det spiste vi:
Ceviche salat 69 kr.
Hamachi carpaccio 99 kr.
Maguro tataki 99 kr.
Ebi hapser 69 kr.
Gunkan foie gras 38 kr.
Hotate yaki 29 kr.
Bling Bling Roll 145 kr.
Samlet pris for to ekskl. drikkevarer: 548 kr.
Ceviche salat 69 kr.
Hamachi carpaccio 99 kr.
Maguro tataki 99 kr.
Ebi hapser 69 kr.
Gunkan foie gras 38 kr.
Hotate yaki 29 kr.
Bling Bling Roll 145 kr.
Samlet pris for to ekskl. drikkevarer: 548 kr.
Hvad: Sticks’n’Sushi Sky Bar & Restaurant
Hvor: Tivoli Congress Center, Arni Magnussons Gade 4, 1577 København V, tlf. 88 32 95 95
Hvor meget: nigiri fra 23,- menuer fra 99,- vin fra 195,-
Af Sabine Gleie16/11/10, 14:55
Dejlig sushi med super god udsigt
Fantastisk god mad som altid hos Sticks N Sushi. Fede lokaler med super udsigt. Og ret cool bar hvor man let kan tage hen og bare drikke drinks og nyde udsigten. Ikke sidste gang jeg kommer her - håber ikke de laver menuen om til en dyrere version.
Af Martin Jørgensen16/10/10, 19:46
Super lækkert
Jeg havde en rigtig god aften sammen med min kæreste først i baren og så i restauranten. Drinksene var super gode og det samme var maden. Vi ventede dog lidt lang tid på maden, hvilket var eneste minus den aften.
Rigtige flotte lokaler og udsigten er også fed. Dog ville det være endnu federe med en rigtig skybar i en rigtig høj skyskraber, men her er vi desværre lang bagud i forhold til andre lande.
Af Ulrik Groth15/10/10, 22:59
Ved Berlingske's anmelder noget om Sushi ???
jeg er normalt meget begejstret for madanmeldelserne i Berlingske -- men denne her er altså pinelig.
Jeg er fuldt ud klar over vi har tonsvis af fantastiske restauranter I danmark, som fortjener bade 5 og seks stjerner, og Berlingske har jo netop lavet stjerne skalaen således at 5 – 6 stjerner skulle betyde noget I retning af henholdvis “Dansk Elite / International klasse / Bib Gourmand” og “verdens klasse / Michelin stjerner”.
Så hvordan Hr. Rasmussen er nået frem til at Sticks’n’Sushi er en sushi restaurant af international klasse er en komplet gåde baseret både på anmeldelsen og egen erfaring. Der er lysene tydeligt at Hr. Rasmussen ikke er en speciel erfaren Sushi spiser, og det er da helt ok -- men hvorfor er hans så madanmelder af samme?? som professionel anmelder må man kunne forvente et rimmeligt niveau, og da som et minimum at han kender navnene på, og kan identificere det han spiser, specielt fordi vi jo ikke er ude i skum og frosne spheres, men derimod spiser noget kan faktisk kan identificere med de blå...
Hårde ord? måske – men læs artiklen igen, anmelderen afslører med alt tydelighed at han ikke engang kender de fisk han spiser og da slet ikke de tilhørende japanske navne han ellers forsøger at blænde læseren med…så tillad mig at hjælpe lidt
1) Hamachi er altså ikke en fælles betegnelse for hvid fisk. En Hamachi (buri) er en YellowTail, som også kaldes en Japansk AmberJack (ikke at forveksle med en Amerikanske YellowTail som kendes I Japan som Hiramasa, eller en Amerikansk Greater Amberjack som kendes som Kanpachi).
2) Masago er rogn fra en flyvefisk, ikke en stenbider, og netop en madanmelder burde da kunne smage forskel, da både teksturen men også størrelsen er klart forskellig.
intereserede sjaele kan laese mere om sushi fieskebetegnelser her: http://www.sushifaq.com/terminology.htm
Til det første punkt er der kun et at sig – som madanmelder er det bare ikke godt nok ikke at kende Hamachi, der er den næstmest elskede og spiste Sushi fisk I Japan efter Tun, og derfor basis viden. At den beskrives som hvid fisk er yderligere alarmerende eftersom en Hamachi er en super indikator a friskheden af fisk i sushi køkkennet. Den har nemlig rødt bug-kød, som bliver hvidt efter 36-48 timer, og alle sushi steder med respekt for sig selv fremviser stolt det røde kød da det jo netop beviser friskheden – hvis hvad Berlingske fik serveret på Sticks’n’Sushi ikke havde rødt bugkød var det fordi de enten ikke serverede Hamachi (hvilket bør trække MEGET kraftigt ned), eller at den ikke var frisk (hvilket bør trække MEGET kraftigt ned).
Det andet punkt vil jeg ikke røre mere ved – pinligt
Og det bringer mig så til den del af serveringen Berlingske kalder sushi (dermed vælger jeg at tro de mener nigiri eftersom Sushi jo er en fællesbetegnelse). Berlingske får serveret 3 ting (Kammusling/Hotate, Tun/Maguro, Foie Gras), 2 af den er enten lyn-stegte eller seared og den sidste høre ikke hjemme i et anstændigt sushi køkken, og det er altså en skandale at en anmelder bliver begejstret over det til et punkt hvor “international klasse” stjerne antal bliver uddelt.
For det første så steger eller seare man altså kun sushi fisk hvis fisken er mindre en optimalt frisk (hvis det var tip-top ville man jo sælge det som sashimi og dermed charge det dobbelte), eller hvis det er en fisk som ikke kan tilberedes anderledes (f.eks. Bonito). For det andet så gør unagi sovs og rå løg jo som bekendt ikke just mirakler for at trække den sarte fiskesmag frem, så det faktum at Berlingske er helt oppe og ringe over denne "sushi" servering er yderst bekrymrende. Hvis Berlingske nogensinde har fået Japansk kammusling (Hotate) vil de sikkert vide at de er næsten gylden I farven og naturligt søde I smagen, og at en Sushi kok sansyneligvis ville pure nægte at seare den, eftersom det er endnu en af de fisk som sushi kokkene med stolthed serverer 100% naturel på ris da det er en super indikator af friskhed.
så hvis anmelderen virkelig er sushi elsker/kender er det mig uforståeligt at han ikke stejler over at han ikke een eneste gang for serveret frisk fisk I den mest krævene form, nemlig uden andet end soya eller Ponzu, hvilket jo i virkeligheden er det sushi restaurant burde havde været bedømt på.
Jeg er udemærket klar over at Danmark er ikke en sushi nation, men så burde Berlingske jo netop komme frem I skoene, og hjælpe og guide, som de så dygtigt har gjort i f.eks. nordisk mad. Et super eksempel kunne jo havde været hvis Berlingske havde foreslået Sticks’n’sushi at bruge Ankimo (lever af Munkefisk) I stedet for en Foie Gras, eftersom Ankimo jo er kendt som havets Foie Gras, ville det være oplagt. Ligeledes ville det være oplagt at bruge lokale fisk såsom markrel (Saba), saltvand og friskvands ål (Anago/Unagi), Hellefisk/Helleflynder (Ohyo) eller Skrubbe (Hirame), som alle er store delikatesser I Japan og resten af den sushi spisene verden.
Konklusion her er en 3-dobbelt fallit;
een til Berlingske for at have givet 5 stjerner uden at have afprøvet det mest fundamentale I køkkenet. Opgaven om prøvespisning af Sushi er ikke løst, da hverken ceviche (hvilket forøvrigt er chilensk, ikke japansk) eller den formoede Hamachi er altså ikke en god nok prøve, eftersom den ene er marineret I Lime og derfor “stegt” I syre, og den anden har trøffel olie, pepper og rå løg.
En anden fallit gåt til Sticks’n’sushi som gennem sine servering viser at de under ingen omstændigheder er sushi af international klasse, dertil har man hverken fiske-udvalg, -friskhed eller tilberednings forståelse.
og slutteligt en fallit til den stakkels kunde som bliver snydt for den fantastiske oplevelse som top shusi vitterligt er, og istedet bliver flået for et middelmådigt produkt.
Af Charlotte Høiberg15/10/10, 14:20
Super fantastisk oplevelse.............
En totaloplevelse, med super lækker mad i fantastiske omgivelser og med super service. jeg følte mig på alle måder svævende.......
Af Filippa skov13/10/10, 18:14
fantastisk!!!
smuk smuk restaurant, jeg følte mig smuk og sød og meget mæt. lækker mad med vild udsigt og bagefter dejlig cocktail i gyngerne... det bliver vist ikke bedre.